Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet nøddecreme

10 nøddecremer købt i supermarkeder er smagsvurderet af 100 forbrugere. Indhold af palmeolie er også vurderet.
Af Lars Nøhr Andresen
9. Oktober 2019
Foto: Thomas Dahl

Smagstestet af 100 forbrugere

10 nøddecremer er blevet smagstestet af 100 forbrugere, herunder 10 børn, samt 2 eksperter. 

Nøddecremerne er vurderet på udseende og smag. 

Indholdet af palmeolie indgår også i bedømmelsen. 

Variende indhold af nødder

Nøddecremerne indeholder alle hasselnødder og kakao i varierende mængde.

Indholdet af hasselnødder i produkterne spænder fra 4 til 25 procent, ligesom kakaoindholdet ligger fra 3 til 11 procent. 

Højt indhold af hasselnødder betyder ikke, at forbrugerne vurderer, at nøddecremen smager godt. 

Nøddecremerne vurderet i blindtest

Forbrugerne har smagt nøddecremerne og vurderet udseende og smag. 

Nøddecremerne er serveret anonymt og i tilfældig rækkefølge, så smagerne ikke havde mulighed for at se, hvilke produkter de smagte på. 

2 smagseksperter har vurderet nøddecremerne

Madskribent Maja Vase og konditor Mette Blomsterberg har vurderet smag, udseende, duft og konsistens. 

Deres vurderinger indgår ikke i den samlede bedømmelse.

Indhold af palmeolie indgår i testen

Indholdet af palmeolie er blevet vurderet. Jo højere indhold, desto lavere bedømmelse.

Samlet bedømmelse vægtes således:

  • Smag 70 %, 
  • udseende 20 %, 
  • palmeolie 10 %.