Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet hækkeklippere

20 elektriske hækkeklippere er testet. 8 modeller er med batteri, og 12 modeller er med ledning. Hækkeklipperne er testet for både kvalitet af klipning af hækken og for holdbarhed.
Af Lars Nøhr Andresen
13. Juni 2019
Foto: ICRT

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk hækkeklippere

Elektriske hækkeklippere med og uden batteri er testet.

Testen er ajourført i maj 2019, hvor vi har tjekket, hvorvidt modellerne fortsat er i butikkerne. Ud af testens oprindelige 20 modeller er 15 hækkeklippere

Maskinerne er testet af gartnere

Hækkeklipning er testet af to gartnere, der hver klippede to hække på 15 m2.

En tuja, der blot trimmedes let på de nyestes grene, og en bøgehæk, der blev kraftigere beskåret.

Gartnerne gik efter at klippe hækkene til bedst mulige endelige resultat og bedømte kvaliteten af snittet og evnen til rent faktisk at få jobbet gjort.
Maskinerne kommer gennem 66 timers simuleret brug

Holdbarheden er testet ved at hækkeklipperne fik lov at arbejde 15 sekunder med let belastning, efterfulgt af 15 sekunders hvile i en speciel testbænk i sammenlagt 66 timer.

Modeller, der ikke klarede 66 timer blev gentestet, og  den endelige karakter er et gennemsnit af de to resultater.

Hækkeklipperne er også testet for, om de tager skade af at blive blokeret af grene, der er for tykke til at blive klippet over, og af en metalwire.

Maskiner er faldtestet for at se, om de kan tåle at blive tabt eller smidt.

Batteriet er testet grundigt

Batteriet er testet på de pågældende modeller for hvor hurtigt det lader, og hvor lang arbejdstid de reelt har på en opladning, det vil sige ind til de angiver at skulle lades, eller simpelthen ikke længere kan klare at klippe de mindste grene.
Brugervenligheden er vurderet på mange måder

Brugervenligheden er vurderet ud fra hvor komfortabel hækkeklipperen er at arbejde med.

Vurderingen går på balancen, nødvendig armkraft, ergonomien i håndtag, støj, vibrationer, batteriskift, rengøring, vedligeholdelse og flere andre parametre.

Samlet bedømmelse vægtes således:

  • Hækkeklipning 55 %,
  • holdbarhed 15 %,
  • batteri og lader 10 %,
  • brugervenlighed 20 %.

Testen er udført i samarbejde med International Consumers Research and Testing, ICRT.