Titel
Undgå produkter, der dumper i test

Sådan undgår du dårlige produkter
Forbrugerrådet Tænk tester hvert år hundredvis af produkter. Nogle af disse produkter er af så dårlig kvalitet, at de dumper i vores test.
Produkter af dårlig kvalitet vil Forbrugerrådet Tænk gøre lettere for dig at fravælge. Derfor har vi indført Undgå-stemplet.
Disse produkter dumper
Undgå-stemplet giver vi for eksempel til produkter, som fejler på sikkerheden, når produktet bliver brugt.
Mad med et højt indhold af sundhedsskadelige stoffer kan også få stemplet. Det gælder på samme måde for andre slags produkter, hvor der er snydt med indholdet.
Bliv medlem og undgå fejlkøb
Medlemmer har adgang til alle Forbrugerrådet Tænks test. De produkter vi tester, har vi selv indkøbt og testet på uafhængige laboratorier.
Medlemmer får også hjælp til at finde de bedste produkter med stemplet Bedst i Test.
Produkter, som er Bedst i Test, er ikke nødvendigvis billigst. Derfor stempler vi også nogle produkter med et Godt køb-stempel. Dette stempel skal du kigge efter, hvis du vil have et produkt, som har en rimelig kvalitet til en god pris.