Bliv organisationsmedle] | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Bliv organisationsmedlem hos Forbrugerrådet Tænk

Som organisationsmedlem i Forbrugerrådet Tænk er du med til at forme forbrugerpolitikken i Danmark. Læs, hvilke muligheder det kan give din organisation.

Landsdækkende organisationer, hvis virke er foreneligt med Forbrugerrådet Tænks formål, kan optages som medlemsorganisation efter ansøgning.

Hvorfor være medlemsorganisation hos Forbrugerrådet Tænk?

Som medlemsorganisation giver medlemskabet mulighed for:

  • at udpege to repræsentanter i Forbrugerrådet Tænks rådsforsamling, hvor Forbrugerrådet Tænks forbrugerpolitiske holdninger drøftes og politikker vedtages.
  • deltagelse i årsmødet og et antal temamøder.
  • deltagelse i rådsarbejdsgrupper, hvor forbrugerpolitiske oplæg formuleres.
  • at opstille repræsentanter til de råd, nævn og udvalg, Forbrugerrådet Tænk deltager i.
  • at opstille til Forbrugerrådet Tænks bestyrelse.
  • sparring med sekretariatets fagmedarbejdere og andre organisationer på netop jeres interesseområde.
  • indsigt og indflydelse i forbindelse med høringer og høringssvar.
  • personligt login til taenk.dk samt op til 5 blade pr. organisation.
  • samarbejde om analyser og undersøgelser.
  • at tilmelde sig nyhedsbreve.
  • synliggørelse af jeres organisation på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside med klikbart link..

Hvad koster et organisationsmedlemskab?

Kontingentet for en organisation er fastsat af rådsforsamlingen og reguleres hvert år.

Vil I høre mere om jeres muligheder for medlemskab af Forbrugerrådet Tænk, så kontakt os venligst på mail direktoer@fbr.dk