Historien om Forbrugerrådet Tænk | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Historien om Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk er Danmarks eneste uafhængige organisation, der arbejder for forbrugernes rettigheder.

Det har vi gjort siden 1947, hvor vi hed Danske Husmødres Forbrugerråd. Dengang var de danske husmødre i daglig kamp med krigens eftervirkninger, og pengene var små i husholdningerne. Mange dagligvarer var fortsat rationerede, og der var kun få og dårlige produkter tilgængelige til høje priser. Vareforsyningen blev stramt styret fra politisk hold, og utilfredsheden ulmede.

Det hele brød ud i lys lue, da politikerne gav importtilladelse til rulleskøjter og appelsinmarmelade, som ikke just var det, familierne havde mest brug for, når der var mangel på helt basale varer.

En gruppe modige og visionære kvinder ville ikke længere finde sig i at blive styret af industri eller politikere, som de oplevede som magtfulde mænd uden føling med almindelige familiers behov. De samlede husmødre i tusindtal fra hele landet og gik i samlet flok til Christiansborg, hvor de fik statsministeren i tale.

Forbrugerrådet Tænks historie
Husmødrene protesterer
31. januar 1947 på Christiansborg Slotsplads.

De skabte en folkebevægelse, der fokuserede på ordentlige forhold for forbrugerne, på ligestilling, på at skabe muligheder og kunne tage ansvar for eget liv og familiens.

Én af kvinderne i front var Bodil Begtrup. Hun blev den første formand for Danske Husmødres Forbrugerråd. I 1949 blev hun Danmarks første kvindelige ambassadør. Hendes afløser var Lis Groes, som langt hen ad vejen skabte det Forbrugerrådet Tænk, vi kender i dag. Hun blev i 1953 udnævnt som landets første kvindelige handelsminister.

Her er fem stærke formænd, der har været med til at præge Forbrugerrådet Tænk:

Forbrugerrådets formænd

  • Bodil Begtrup kæmpede aktivt mod usynliggørelsen af kvinder og var blandt andet formand for Danske Kvinders Nationalråd. Hun samlede landets husmoderforeninger i Danske Husmødres forbrugerråd, og dermed var Forbrugerrådet Tænk som en indflydelsesrig organisation født. Under Bodil Begtrup havde Forbrugerrådet Tænk hovedsageligt fokus på de forhold, der havde med husmødrenes forbrug at gøre.

  • Lis Groes skabte det moderne Forbrugerrådet Tænk som en organisation, der havde antennerne ude mod alle former for forbrug – lige fra biler, banker til børnepleje. Hun så også fremad mod EF, som Danmark blev medlem af i 1973.

  • Kirsten Nielsen kom fra en lokal forbrugergruppe på Københavns vestegn og var formand i hele 23 år. Den største sejr i denne periode var Dankortet, hvor det lykkedes for Kirsten Nielsen og medarbejderne i Forbrugerrådet Tænk at få skabt et nationalt betalingskort, der var til stor fordel for forbrugerne. Derudover gjorde hun en stor indsats i kampen mod salmonella i æg og kyllinger.

  • Under Camilla Hersoms formandskab blev Forbrugerrådet Tænk en medlemsorganisation, hvor man ikke bare var abonnent på magasinet Tænk. Hun opbyggede også et reelt medlemsdemokrati.

  • Anja Philip, videnskabsjournalist og cand.scient i celle-biologi med en fortid som projektchef i Kræftens Bekæmpelse, pilotchef og videnskabelig medarbejder på Experimentarium, vært og tilrettelægger i DR..

    Under Anja Philip skiftede Forbrugerrådet navn til Forbrugerrådet Tænk.

    Anja Philip har været med til at gøre Forbrugerrådet Tænk og organisationens opgaver og rolle mere synlig og vedkommende for både danskere og samarbejdspartnere – bl.a. som medlem af regeringens 2030-panel, der hjælper Folketinget med forslag til, hvordan Danmark når verdensmålene.

I 1960’erne stod det klart, at forbrugersager ikke kun angik husmoderen – det havde betydning for hele familien. Derfor skiftede Danske Husmødres Forbrugerråd navn til Forbrugerrådet i 1964, og for at oplyse forbrugerne begyndte vi samme år at udgive magasinet Tænk under chefredaktør Poul Henningsen.

"Tænk Dem godt om!" lød overskriften til lederen i det første nummer af Forbrugerrådets blad Tænk - skrevet af redaktør, Poul Henningsen. I lederen stod der: "De kan få alt muligt andet lige om hjørnet, men en avis, der varetager Deres interesser, og ingen andres interesser, kan De kun få her”.

 

Magasinet Tænk var allerede fra begyndelsen den bidske vagthund, der kæmpede for bedre forhold for forbrugerne. Magasinet indeholdt også test, lavet i samarbejde med den internationale testorganisation ICRT – ganske som i dag. Test, som har været med til at stille sikkerhedskrav til produkter på markedet. Vores test af børneprodukter som senge, cykelstole og barnevogne gjorde det for eksempel muligt for forbrugerne at undgå produkter, hvor børnene blev kvalt i seler eller fik fødderne i klemme i egerne på cyklen.

Fra klagecentral til klage- og ankenævn

Da Danske Husmødres Forbrugerråd blev stiftet, havde danske forbruger ingen steder at gå hen, hvis de havde problemer med et køb. Derfor oprettede rådet Forbrugerrådets Klagecentral, som behandlede klager fra forbrugerne om alt fra transistorradioer til rejser.

Forbrugerrådets Klagecentral hjalp flere tusinde forbrugere hvert år, og i 1960’erne blev presset på klagecentralen så stort, at det lykkedes rådet at oprette decideret klage- og ankenævn sammen med en række brancher.

I 1975 førte arbejdet med klage- og ankenævn til skabelsen af Forbrugerklagenævnet, og den dag i dag repræsenterer Forbrugerrådet Tænk stadig forbrugerne i mange klage- og ankenævn.

1960’erne var også årtiet, hvor også lønmodtagerorganisationer, ungdomsorganisationer og pensionistorganisationer blev medlemmer af Forbrugerrådet. I dag har vi over 25 medlemsorganisationer, der spænder bredt fra fagforeninger og interessegrupper til en forbrugergruppe. Medlemsorganisationerne kommer med input til og kvalificerer vores arbejde, og med medlemsorganisationerne repræsenterer vi sammenlagt over 1,5 millioner danskere.

I 2013 blev Forbrugerrådet Tænk også en medlemsorganisation for personlige medlemmer. Vi har i dag over 90.000 medlemmer, og indtægterne fra medlemmerne er vores største indkomstkilde. Det er medlemmerne, der gør det muligt for os at teste produkter og tale forbrugernes sag uvildigt.

 

Årti for årti har vi, den ældste forbrugerorganisation i Europa og den næstældste i verden, på forbrugernes vegne stillet nye krav til produkter og services, til ordentlige rettigheder og vilkår.

Og vi er i stort omfang lykkedes. Fra 1950’ernes indførelse af indholdsdeklarationer, 70’ernes markedsføringslov og formaliserede klagenævn over 00’ernes sikring af passagerrettigheder og 10’ernes indsats mod urimelige forbrugslån. Bare for at nævne nogle få af organisationens sejre, som også har vist vejen for en række andre lande.

Samarbejder

Danske Husmødres Forbrugerråd blev inspirationskilde for nordmændene, der fik deres eget Forbrukerråd i 1954. Siden fulgte Sverige og Finland, og i 1957 startede det nordiske forbrugersamarbejde.

I 1952 blev rådet medlem af den internationale forbrugerorganisation IOCU, og i dag arbejder vi for sikre forbrugerrettigheder både på nordisk plan, i EU og globalt.

Ganske ofte er vores krav om forbedringer, fx i forhold til uønsket kemi i hverdagen, lån på rimelige vilkår og sikre produkter til vores børn, blevet mødt med skepsis af erhvervslivet og politikere, som dog efterhånden er gået ind i dialogen. Og når nye løsninger eller regler endelig er på plads, har det ofte vist sig, at de både skaber trygge forbrugere, bedre produkter og en konkurrencefordel for dygtige danske forhandlere og producenter.

Det er således i høj grad også forbrugernes fortjeneste, at Danmark internationalt bliver anset som et (grønt) foregangsland.

Forside til jubilæumsmagasin Forbrugerrådet Tænk 75 år

Forbrugerrådet Tænk fejrer 75 år i forbrugernes tjeneste

I 2022 fejrer vi 75 års jubilæum, og i den forbindelse har vi udgivet et helt særligt magasin, som du kan læse lige her.

Jubilæumsmagasinet er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Læs magasinet her