Sammen mod tøjspild
I et projekt, der er støttet af Salling Fondene, har vi fundet mulige løsninger på Danmarks tøjspild.

Projektet Sammen mod tøjspild er finansieret af Salling Fondene og har haft til formål at identificere barrierer for at mindske tøjspild og finde løsninger, som kan gøre det nemmere for forbrugerne at reducere tøjspild.
Resultater
Konsulentfirmaet Norion har stået for indsamling og analyse, der er foregået i flere faser: Et litteraturstudie, en spørgeskemaundersøgelse foretaget af YouGov, en række antropologiske feltbesøg og et udviklingslaboratorie, der skulle generere ideer til at mindske tøjspild. Spørgeskemaundersøgelsen viste blandt andet, at:
40 procent af det tøj, danskere mellem 25 og 50 år har i skabet, bliver ikke brugt.
embed_toejspild1
Alle resultaterne kan læses i rapporten herunder.
I den kvalitative del af undersøgelsen byggede Norion videre på tallene og besøgte en række forbrugere gennem antropologiske feltbesøg.
Norions udsendte kom helt ind i forbrugernes garderober og interviewede informanterne om deres tøjvaner.
Tøj betyder rigtig meget. Jeg rydder altid op i det, og jeg synes, at det er sjovt. Det er også derfor, jeg har følelser omkring det. Det er en forlængelse af min personlighed. Kvinde, 28 år
I rapporten herunder dykker vi ned i køb, brug, videregivelse og bortskaffelse af tøj, med udgangspunkt i såvel den kvantitative undersøgelse som de antropologiske feltbesøg.
Anbefalinger
På baggrund af analyseresultaterne har Forbrugerrådet Tænk udviklet følgende anbefalinger:
- Giv forbrugeren flere muligheder for at mindske tøjspild
- Genopdag gamle dyder, og kombiner dem med individuelle behov og rammer
- Skab tøj, der skaber værdi hos forbrugeren
- Gennemgå eksisterende lovgivning
- Lav brancheaftaler, der mindsker tøjspild
- En national handlingsplan
- Forbud mod destruktion af usolgt tøj
- Drag fordel af et bredt udsnit af aktører med forskellige fagligheder
- Brug erfaringer fra andre sektorer og lande
- Samarbejd om ensartet vejledning af forbrugerne ud fra sikker viden og sikker grund
Anbefalingerne bliver foldet ud i et anbefalingskatalog, som du kan hente herunder.
Advisory board
Sammen mod tøjspilds advisory board skal rådgive undervejs og hjælpe med at udvikle virkningsfulde indsatser og kampagner, der gør det nemmere for forbrugerne at reducere tøjspild.
Deltagerne i advisory boardet har været:
- Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster
- Charlotte Louise Jensen, CONCITO
- Else Skjold, Det Kongelige Akademi
- Jette Radich, Salling Group
- Julie Bundgaard, SDU
- Marie Busck, Dansk Mode & Textil
- Marie Josephine Mustelin, Dansk Erhverv
- Markus Hatting, Tekstilrevolutionen
- Tanja Gotthardsen, Continual
- Signe Vallebo, Miljøministeriet, Cirkulær Økonomi

Sådan vedligeholder og køber du gummistøvler der passer til dig
Vand og mudder kræver gode gummistøvler, hvis du skal tørskoet igennem. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, når du køber gummistøvler til familien og hvordan du passer på dem

Ingen fund af uønsket kemi i testet tøj
En test viser, at der ikke er uønsket kemi i udvalgt tøj fra online platforme eller danske butikker. Men vær stadig opmærksom.

Renseri: Undgå problematiske kemikalier i dit tøj
Er der snavs og pletter på din skjorte eller kjole, kan et renseri være en god hjælp. Men dit tøj kan blive behandlet med uønsket kemi. Se mere her.