Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Vi sammenlægger vores magasiner

Fra årsskiftet udvider vi Forbrugerrådet Tænk med privatøkonomiske test og guides – og siger farvel til Forbrugerrådet Tænk Penge.
29. November 2021
Abonnement - Forbrugerrådet Tænk Penge i 12 måneder

For at give flere medlemmer adgang til vores indhold om privatøkonomi, har vi valgt at sammenlægge magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge med medlemsmagasinet, Forbrugerrådet Tænk.

Det betyder, at Penge-indholdet fremover vil være en fast del af medlemsmagasinet og tilgængeligt her på tænk.dk.

Forbrugerrådet Tænk Penge ophører som selvstændigt magasin pr. 1. januar 2022.

Ét udvidet og forbedret magasin

Fra årsskiftet og frem kan vi til gengæld tilbyde et udvidet og forbedret Forbrugerrådet Tænk med ekstra sider med privatøkonomiske test, guides og artikler.

Hvor vi tidligere har udgivet nyt Penge-indhold seks gange om året, vil vi fremover have privatøkonomisk indhold i hvert nummer af Forbrugerrådet Tænk.

Herudover vil de privatøkonomiske test og artikler kunne læses på taenk.dk.

Hvis du modtager Forbrugerrådet Tænk Penge, har vi kontaktet dig via enten mail eller brev for at fortælle, hvad det betyder for dig.

Du kan læse mere om ændringerne her.