Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem
Om os /

Social

Titel

Forbrugerrådet Tænk: Mål, mærkesager og medlemmer

Hvem lægger Forbrugerrådet Tænks politiske linjer? Hvem betaler? Og hvad er Forbrugerrådet Tænks strategi. Få svar her.
Af Mette Andrea Boesgaard
28. Februar 2020
Sammen er vi stærkere
Foto: iStock

Forbrugerrådet Tænk kæmper for forbrugernes rettigheder

Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation, der arbejder for at sikre forbrugernes rettigheder. Organisationen blev skabt i 1947 som Danske Husmødres Forbrugerråd.

Hvert år:

  • tester vi tusindvis af produkter
  • svarer vi på tusindvis af henvendelser i vores rådgivning om købelov og markedsføring
  • laver vi kampagner og magasiner for at sætte fokus på forbrugernes rettigheder
  • laver vi høringssvar til politikerne, når der bliver vedtaget nye love.

Pengene til vores arbejde kommer hovedsageligt fra vores medlemmer, men vi får også penge på finansloven og fra eksterne samarbejdspartnere som for eksempel Trygfonden og Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Sådan arbejder Forbrugerrådet Tænk for dig

Læs mere om vores arbejde og regnskaber i vores årsberetninger

Forbrugerrådet Tænk er medlemmernes organisation

Forbrugerrådet Tænk har 83.000 medlemmer, der støtter vores arbejde for at sikre forbrugernes rettigheder.

Indtægterne fra vores medlemmer er Forbrugerrådet Tænks største indkomstkilde. Med medlemmernes støtte er vi i stand til at teste produkter og tale forbrugernes sag uvildigt – uden at få støtte fra andre eller modtage produkter fra producenter.

Derudover har vi også over 30 organisationer som medlemmer. Vores medlemsorganisationer spænder bredt lige fra fagforeninger og interessegrupper til patientgrupper og en forbrugergruppe.

Vores medlemsorganisationer repræsenterer sammenlagt over 1,5 millioner danskere, og med den støtte står vi stærkt, når vi taler forbrugernes sag overfor politikerne eller i medierne.

Bliv medlem af Forbrugerrådet Tænk

Her er Forbrugerrådet Tænks medlemsorganisationer

Sådan bliver du medlemsorganisation i Forbrugerrådet Tænk

Rådsforsamlingen lægger linjerne

Skal Forbrugerrådet Tænk være for eller imod kødklister? Skal vi kæmpe imod ansigtsgenkendelse og for klimaet - eller omvendt?

Forbrugerrådet Tænks højeste organ er rådsforsamlingen. Rådsforsamlingen fastlægger, hvilke forbrugerpolitiske mål, Forbrugerrådet Tænk skal arbejde for. Det sker på rådsmøderne, som finder sted cirka 3 gange om året.

Rådsforsamlingen vælger også formanden for Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerrådet Tænks bestyrelse.

Rådsforsamlingen består af repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænks medlemsorganisationer og 2 personlige medlemmer.

Forbrugerrådet Tænk afholder valg til rådsforsamlingen hver andet år. Alle medlemmer, som har betalt medlemskab for mindst 6 sammenhængende måneder, kan stille op.

Læs referater fra rådsmøderne

Sådan stiller du op til valget

Sådan arbejder Forbrugerrådet Tænk politisk

Det daglige arbejde

Bestyrelsen er ansvarlig for de politiske beslutninger mellem rådsmøder. Derudover står de også for at tage forretningsmæssige beslutninger og for at ansætte og afskedige ledelsen inklusiv Forbrugerrådet Tænks direktør.

Bestyrelsen består af formand, næstformand og 7 medlemmer. Alle vælges af rådsforsamlingen for 2 år ad gangen.

Forbrugerrådet Tænks daglige arbejde med at lave test, magasiner og lobbyarbejde i forbrugernes tjeneste bliver udført af cirka 120 medarbejdere.

Den daglige ledelse består af en formand og 1 direktør.

Mød bestyrelsen

Mød medarbejderne i Forbrugerrådet Tænk

Mål, visioner og mærkesager for Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har en vision om et Danmark, hvor alle forbrugere kan tage et trygt valg. Derfor arbejder vi for at styrke forbrugernes handlekraft. Det gør vi ved, at:

  1. Være relevante og vedkommende for forbrugerne.
  2. Gøre det let for den enkelte at træffe et godt valg.
  3. Arbejde for et forbrug i balance.

I arbejdet fokuserer vi særligt på 31 politiske mærkesager. De spænder over alt fra, at dit smart-tv skal holde længere til, at du selv skal have kontrol med dine data.

Læs vores strategi og mærkesager

Læs vores vedtægter

Sådan bakker vi op om verdensmålene