Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Økonomisk pressede forbrugere lokkes til dyre lån

Næsten 3 gange så mange forbrugere, der står udenfor arbejdsmarkedet, tager dyre lån via sms og web, sammenlignet med forbrugere, der har et arbejde. Forbrugerrådet Tænk går i rette med massiv markedsføring og efterlyser politisk indgreb.
Af Forbrugerrådet Tænk
13. Juni 2015
Økonomisk pressede forbrugere lokkes til dyre lån
Foto: iStock

Det samlede beløb, som danskerne låner som kviklån, er omkring tidoblet på bare fire år fra 37 millioner i 2010 til 430 millioner i 2014. Det viser tal fra Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen.

I England bliver lånene omtalt som ”payday-loans”, da det er lån, der kan bruges til at strække pengene indtil lønningsdag. Men sådan er det i mange tilfælde ikke i Danmark. En ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser nemlig, at det i særlig høj grad er folk, der står helt udenfor arbejdsmarkedet, og som har meget lidt penge at gøre med, der tager disse ekstremt dyre lån, der kan have årlige omkostninger i procent(ÅOP) på over 1000 procent.

Dyre lån markedsføres målrettet mod dem, der har mindst

Ifølge rapporten er det omkring 11 procent af danskere udenfor arbejdsmarkedet, fx pensionister og eller sygedagpengemodtagere, som har optaget disse lån, der blandt andet er karakteriseret ved kort løbetid og ekstremt høje renter, og at de kan optages nemt og hurtigt via sms eller på hjemmesider. Til sammenligning er det kun omkring 4 procent af danskere med arbejde, der har ladet sig friste til at tage et af de dyre lån.

Tallene kommer ikke bag på formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

”Vi kan desværre se, at disse meget dyre lån bliver markedsført massivt og målrettet mod dem, der har mindst at rutte med i vores samfund. Det er ikke noget kønt syn, når tallene samtidig viser, at omkring hver femte lån ender med en inkasso-sag. Konsekvenserne oplever vi blandt andet i vores økonomi- og gældsrådgivning, hvor mange gældsramte har et eller flere af de dyre sms- og weblån med i bagagen, når de opsøger os for at få hjælp til at få deres liv tilbage på sporet,” siger Anja Philip.

Regeringsforslag er ikke tilstrækkeligt

De socialdemokratiske ministre Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen lancerede for nylig et forslag om, at der skal indføres en betænkningsperiode på et par dage før lånet udbetales. Idéen er at give forbrugerne mulighed for at nå at fortryde, at de har bestilt et lån. Det er godt men ikke tilstrækkeligt, mener Forbrugerrådet Tænk.

Formand Anja Philip peger på, at når omkring hver femte lån ender som inkasso-sag, er det et tydeligt tegn på, at firmaernes kreditvurdering slet ikke er i orden. Firmaerne kalkulerer tilsyneladende med at tabe en betydelig del af deres kunder på gulvet. Et tab, som de så tjener hjem på deres andre kunder, ved at sætte renten højt nok.

”Det er en usmagelig forretningsmodel, der nærmest er designet til at skubbe svage forbrugere længere ned i en privatøkonomisk sump. En betænkningsperiode er et fornuftigt tiltag. Men det kan ikke stå alene. Vi ønsker, at politikerne sætter et loft over den årlige rente i procent (ÅOP), som er den måde, man beregner prisen på lånet.  Kun på den måde kan vi løse dette åbenlyse samfundsproblem, hvor vi lader låntagere spekulere i og forværre en bestemt gruppe forbrugeres økonomiske problemer,” siger Anja Philip.

Fakta fra Rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen :

Knap hver femte kviklån ender med en inkasso-sag

30 procent af udbydernes omsætning kommer fra forbrugere, der ikke har kunnet overholde betalingsfristen

Langt de fleste mindre forbrugslån bliver brugt på forbrugsgoder som elektronik, tøj og møbler

Antallet af kviklån er vokset fra 20.000 i 2010 til 160.000 i 2014

Det samlede lånebeløb er i samme periode vokset fra 37 millioner kroner til 430 millioner kroner