Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Undervisningsmateriale: Klar til Indkøb

Tilbud, tilbud, tilbud! Supermarkedet er fyldt med fristelser. Med Klar til Indkøb lærer dine elever at se sig for og træffe kritiske valg, når de handler.
piger der køber ind
Foto: Getty Images

Du skal kunne købe ind, før du kan lave mad

Indkøb i supermarkedet eller på nettet bliver ofte glemt, når børn lærer om mad og madlavning. Men det kræver viden og øvelse at kunne tage kritisk stilling til varerne i supermarkedet, at vælge gode kvalitetsråvarer og at undgå at falde for supermarkedets salgsmetoder.

Klar til Indkøb er et undervisningsmateriale til Madkundskab som valgfag

Klar til Indkøb er et undervisningsmateriale, som Helle Brønnum Carlsen har udviklet for Forbrugerrådet Tænk.

Målet med materialet er gennem analyser, æstetiske oplevelser i supermarkedet og etiske diskussioner at lære elever, der har Madkunskab som valgfag, at købe ind med en kritisk holdning.

Materialet består af et forløb på 5 undervisningsgange, hvor du som lærer har mulighed for at kombinere et par af forløbene eller plukke et par ud, hvis din tid ikke er til alle 5. 

Klar til Indkøb er et 24 siders hæfte, der indeholder oplæg til fælles drøftelse, opgaver og praktiske øvelser både i supermarkedet og i skolekøkkenet. Der følger en udførlig lærervejledning med.

Supplerende multimodale materialer på indkoeb.taenk.dk

Klar til Indkøb-materialet kan hentes gratis på Indkoeb.taenk.dk. Her findes også flere supplerende materialer, der er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra LegmedIT. Der er fx en virtuel rundvisning i et supermarked med tilhørende opgaver, vendespil, quiz og oplæg til QR-løb.

Alle materialer er udviklet til madkundskab som valgfag, men vil også kunne bruges i det obligatoriske fag. 

Der er både materialer, der egner sig til lærerstyrede forløb i klassen, og så er der multimodale materialer, som eleverne selv kan løse enten i klassen eller hjemme. Der vil løbende blive udviklet og tilføjet flere materialer på siden.

Besøg indkoeb.taenk.dk

Få besked, når der sker nyt med Klar til Indkøb

Hvis du ønsker at få en mail, når der sker nyt på siden eller vil have besked, når vi søger lærere og klasser til at teste nye/evaluere eksisterende materialer, hører vi gerne fra dig.

Det eneste du skal gøre er at udfylde nedenstående webform. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Vi bruger selvfølgelig ikke dine oplysninger til andet end at sende dig mails om Klar til Indkøb. 

Har du yderligere spørgsmål til materialet, er du velkommen til at skrive til os på madh@fbr.dk

Klar til Indkøb er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.