Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem
Om os /

Social

Titel

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Er der uønsket kemi i dine indkøb?

Forbrugerrådet Tænk Kemi tester kemien i alt fra solcremer til dåser med flåede tomater og gør det lettere for dig at undgå kemikalier, der er mistænkt for at være sundhedsskadelige.
Af Niels Søndergaard
5. August 2016
Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Uønsket kemi findes i mange slags produkter

Dagligdagsprodukter kan risikere at indeholde kemikalier, der er mistænkt for at være sundhedsskadelige.

Solcreme kan for eksempel indeholde solfiltre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Deodoranter kan indeholde konserveringsmidler, der kan være allergifremkaldende.

Børnevanter kan have imprægnering med indhold af fluorstoffer, som blandt andet er miljøbelastende.

Du møder mange kemikalier på en dag

Produkterne er sjældent problematiske i sig selv. Men du bruger sikkert mange forskellige i løbet af en dag – for eksempel deodorant, shampoo, fødevareemballage, klapvogne, etc.

Forskere anbefaler derfor, at du skruer ned for produkter med stoffer, som for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende.

Test, app og gode råd giver dig et valg

Med test og gode råd på kemi.taenk.dk kan du bedre vælge, hvilke stoffer du ønsker at smøre på din hud. Du kan undgå problematiske kemikalier i din fødevareemballage eller i dit barns autostol.

Appen Kemiluppen kan du bruge til at forstå kemien i dine personlige plejeprodukter. Kemiluppen er downloadet af mere end 180.000 forbrugere og var nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2016.

Kemiluppen kan du læse mere om hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Besøg Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside

Fakta om Forbrugerrådet Tænk Kemi:

  • I 2014 blev Forbrugerrådet Tænk Kemi oprettet som forbrugernes kemivagthund.
  • 48 kemitest af forbrugerprodukter (per oktober 2016) har vi udført.
  • Vores test giver dig mulighed for at fravælge kemikalier, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og allergifremkaldende.
  • Babysoveposer, spraydeodoranter og makeupfjernere har vores test og undersøgelser blandt andet afsløret ulovligt kemiindhold i.
  • Hver femte dansker kender projektet. Det viser en kendskabsanalyse.
  • Flere hundredtusinde forbrugere har fundet testresultater og gode råd på hjemmesiden kemi.tænk.dk.
  • Appen Kemiluppen er hentet af 180.000 forbrugere.
  • Forbrugerrådet Tænk Kemi samarbejder desuden med europæiske organisationer om at få strammere EU-regulering af potentielt sundhedsskadelige kemikalier.

Besøg Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside her.