Tidligere test af fluorstoffer i fødevareemballage

Forbrugerrådet Tænk Kemi testede i 2015  poserne fra 10 forskellige mikrobølgepopcorn for indhold af fluorstoffer.

Produkterne var indkøbt i danske detailbutikker i 2015 og sendt på laboratorie for analyse for indhold af en lang række specifikke fluorstoffer.

Der blev ikke målt, i hvor høj grad fluorstofferne blev afgivet fra emballagen til popcornene, men tidligere undersøgelser har vist, at fluorstofferne kan vandre over i fødevaren.

Testen viste, at alle 10 produkter indeholdt fluorstoffer.

Af specifikke fluorstoffer fandt vi:

• fluorteleomeralkoholen 6:2 FTOH
• fluorteleomeralkohol 8:2 FTOH
• PFHxA
• PFOA
• PFOS
• samt enkelt andre fluorstoffer

Samtidig med udførelsen af testen stoppede COOP salg af alle mikropopcorn i deres butikker, da de ikke kunne finde alternativer uden fluorstoffer.

Cirka et halvt år efter testen meddelte COOP og REMA 1000, at de nu havde mikroovnspopcorn uden indhold af fluorstoffer på hylderne.

Forbrugerrådet Tænk Kemi sendte 3 pizzabakker til test på et kemisk laboratorie.

Pizzabakkerne blev undersøgt for indhold af:

• Totalt organisk fluor
• Bisphenol A
• Ftalater
• Nonylphenol
• Mineralske olier

Analysen af både totalt organisk fluor samt mineralske olier omfattede en hel gruppe af stoffer. Vi ved derfor ikke præcis, hvilke enkeltstoffer der er tale om.

Vi målte indholdet af stofferne. Vi målte ikke afgivelse. Vi ved dermed ikke, i hvor høj grad de problematiske stoffer kan afgives fra bakkerne til pizzaen.

De 3 pizzabakker indeholdt alle organiske fluorstoffer, mineralske olier, udvalgte ftalater (DEHP, DBP og DiBP), bisphenol A og nonylphenol.

Indholdet af totalt organisk fluor var mellem 25 og 50 gange højere end den på det tidspunkt vejledende grænseværdi for organisk fluor i pap og papir, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer.

Ud fra analyserne var det ikke muligt at afgøre, hvor fluorstofferne i pizzabakkerne kom fra.

Resultaterne tydede dog ikke på, at pizzabakkerne var overfladebehandlet med de fedt- og vandafvisende fluorstoffer. Stofferne kan i stedet stamme fra genbrugspappet eller måske fra fluorbehandling af fibrene under overfladen.

Mineralske olier - de såkaldte MOSH og MOAH, som også var i alle pizzabakkerne - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende. De er typiske forureninger i genbrugspap og papir, fordi de blandt andet findes i det print, der bruges til aviser, som genbrugspappet blandt andet laves af.

Der er ingen grænseværdier for indhold af mineralske olier i fødevarer eller fødevareemballager i EU.

Ftalater samt bisphenol A indeholdt alle de 3 pizzabakker.

Hvorfor stofferne er i pizzabakker, ved vi ikke med sikkerhed, men bisphenol A findes blandt andet i kassebonner, og ftalater i for eksempel print og lim, og på den måde kan de ende i genbrugspappet.

Der er ingen særlige regler for bisphenol A og ftalater i emballage af pap og papir. Men afgivelsen af begge stoffer er begrænset i mademballage af plast. Sammenlignes indholdet af stofferne i pizzabakkerne med det, der gælder for emballage af plast, er fundene i pizzabakkerne lavere.

Men særligt for bisphenol A er det sikre niveau af stoffet fortsat til diskussion.

Resultaterne for de 3 pizzabakker er meget ens, og det er derfor sandsynligt, at resultatet ikke ville have været væsentlig anderledes, hvis vi havde undersøgt andre pizzabakker.

Forbrugerrådet Tænk Kemi sendte 16 fødevareemballager af pap og papir fra forskellige typer madvarer til test på et kemisk laboratorie.

Fælles for alle de testede produkter var, at pappet og papiret var i direkte kontakt med maden. De testede produkter er forskellige eksempler på fødevareemballager, og de spænder vidt fra for eksempel mel og havregryn over frossen fisk til kager.

Emballagen er undersøgt for indhold af:

• Totalt organisk fluor
• Bisphenol A og andre bisphenoler
• Ftalater
• Mineralske olier

Analysen af både totalt organisk fluor samt mineralske olier omfattede en hel gruppe af stoffer. Vi ved derfor ikke præcis, hvilke enkeltstoffer der er tale om.

Vi målte indholdet af stofferne. Vi målte ikke afgivelse. Vi ved dermed ikke, i hvor høj grad de problematiske stoffer afgives til fødevarerne.

Fluorstoffer

Papiret og pappet fra de 4 færdigbagte kager indeholdt alle store mængder organiske fluorstoffer.

Vi fandt mellem 250 og 1450 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i de 4 prøver.

På det tidspunkt vi lavede testen, var fluorstoffer ikke forbudt i fødevareemballage.

Men der var en vejledende grænseværdi på 0,35 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i Danmark.

Den vejledende grænseværdi blev indført i 2015 for at sikre, at fluorstoffer ikke bruges til behandling af fødevareemballage.

De øvrige papiremballager, som for eksempel mel-, havregryn- og knækbrødssposen, mellemlægspapiret i den skiveskårede ost, lagkagebundene og den færdiglavede pizzadej indeholdt mængder fra 0,26 til 0,93 mikrogram fluor per kvadratdecimeter.

Her er der altså tale om indhold, der er under eller tæt på den vejledende grænseværdi.

De 5 papemballager til grødris, rosiner, frossen fisk, lasagneplader og tarteletter indeholdt mere fluor end papirsposerne og mellemlægspapiret. Vi fandt et indhold fra 1,8 til 27 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i papemballagerne.

Fluorstofferne kan anvendes til at gøre pap- og papir fedt- og vandafvisende, men kan også findes i for eksempel trykfarver eller som forureninger for eksempel i genbrugspapir.

Mineralske olier

Mineralske olier – eller de såkaldte MOSH og MOAH - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende, mens andre kan ophobe sig i kroppens organer.

Grænser for mineralske olier i pap- og papir, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, findes ikke i EU.

7 emballager havde et højere indhold af mineralske olier.

Særlig 3 af disse, papæsken til lasagneplader, knækbrødsposen og papbunden til hindbærrouladen, havde et væsentligt højere indhold af de mineralske olier. I 2 af de 3 produkter var der også tilstedeværelse af MOAH.

Vi har målt indholdet af mineralske olier i emballagen, ikke i fødevarerne, men mineralske olier er vist at kunne vandre fra emballage til maden.

Bisphenol

Bisphenoler blev ikke fundet i nogle af de 16 produkter.

Ftalater

Fri for ftalater eller andre blødgørere var de fleste af de testede produkter.

Ftalaterne DEHP, DiBP og DEP blev dog fundet i små mængder i et par produkter - en del under de eksisterende grænseværdier for de pågældende stoffer i plast.

Regler for ftalater i emballage af pap og papir findes ikke.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet indholdet af fluorstoffer i pappet eller papiret omkring 21 kager primært indkøbt i supermarkeder.

De testede kager er blandt andet muffins, mazarinkager, roulader, snegle med mere.

Emballagerne blev testet ved at måle indholdet af totalt organisk fluor efter afbrænding af emballagen. Afbrændingen gør, at al organisk fluor omdannes til såkaldt hydrogen fluorid, der derefter kan måles. Det er den metode, som den vejledende danske grænseværdi baserer sig på.

Høje niveauer af totalt organisk fluor sandsynliggør, at der er anvendt fluorstoffer i emballagen.

I 3 ud af de 21 kager viste resultaterne at fluorstoffer var blevet anvendt til behandling af emballagen.

Her var koncentrationen af organiske fluostoffer mellem 98 og 1350 mikrogram per kvardratdecimeter.

Den vejledende grænseværdi var på det tidspunkt 0,35 mikrogram totalt organisk fluor per kvadratdecimeter pap eller papir.

I de resterende 18 emballager var indholdet af totalt organisk fluor på linje med eller noget over den på det tidspunkt vejledende grænseværdi.

Resultatet for de 18 kager var på mellem 0,7 og 13,1 mikrogram per kvardratdecimeter.

Disse niveauer tyder ikke på bevidst brug af fluorstoffer til behandling af emballagen. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være andre anvendelser eller forureninger med fluorstoffer i emballagen, der kan minimeres.

Forbrugerrådet Tænk Kemi testede i 2017 fluorstoffer i emballager til fastfood og take-away. Testen blev udført i samarbejde med forbrugerorganisationer i Italien, Spanien, Portugal og Belgien.

Det testede fastfood var blandt andet pomfritter, burgere, sandwicher og pizzaer.

I alt er 65 forskellige emballager af pap og papir blev testet - heraf var 13 indkøbt i Danmark.

Emballagerne blev testet på følgende 3 måder for indhold af fluorstoffer:

• Indhold af totalt organisk fluor blev bestemt efter afbrænding af emballagen. Afbrændingen gør, at al organisk fluor omdannes til såkaldt hydrogen fluorid, der derefter kan måles. Den danske indikator værdi bygger på samme analysemetode.
• Overfladen af emballagen blev screenet for indhold af fluor.
• Flygtige organiske fluorforbindelser blev opsamlet efter opvarmning af emballagen til 120 grader og derefter målt.

I nogle prøver sandsynliggjorde resultatet af de 3 test, at der var anvendt fluorstoffer til behandling af emballagen.

I de tilfælde analyserede vi også indholdet af specifikke fluorstoffer i emballagen, for eksempel PFOA, PFOS, PFHxA og FTOH.

I 31 ud af de i alt 65 fastfoodemballager tydede resultaterne på, at fluorstoffer var anvendt i emballagen.

I 19 af disse prøver var indholdet meget langt over den vejledende danske indikator værdi, der gjaldt på det tidspunkt testen blev udført. Og den målrettet fluorstofanalyse for disse produkter viste indehold af specifikke fluorstoffer, for eksempel højere niveauer af såkaldte fluorteleomeralkoholer (FTOH).

I 12 af prøverne var indholdet af fluorstoffer lavere. Dog var niveauerne fortsat betydeligt over den vejledende indikator værdi.

Resultaterne i de medvirkende lande fordelte sig som følgende:

• Belgien: 6 uden fluorstoffer - 2 med et vist indhold af organisk fluor - 5 med højt indhold af fluorstoffer
• Danmark: 9 uden fluorstoffer - 4 med højt indhold af fluorstoffer
• Italien: 4 uden fluorstoffer - 6 med et vist indhold af organisk fluor - 3 med højt indhold af fluorstoffer
• Portugal: 5 uden fluorstoffer - 4 med et vist indhold af organisk fluor - 4 med højt indhold af fluorstoffer
• Spanien: 10 uden fluorstoffer - 3 med højt indhold af fluorstoffer

Uden fluorstoffer: Et indhold af organisk fluor, der er på linje med eller noget over den vejledende danske indikator værdi. Resultaterne var mellem 0,4 og 37 mikrogram per kvardratdecimeter. Men samlet set tyder resultaterne ikke på bevidst brug af fluorstoffer til overfladebehandling for disse produkter.

Et vist indhold af fluorstoffer: Indeholder fluorstoffer på linje med eller noget over den vejledende grænseværdi. Resultaterne var mellem 0,4 og 79 mikrogram per kvadratdecimeter. De andre test af fluorstoffer viste også et indhold enten på overfladen af emballagen eller i form af flygtige fluorstoffer frigivet fra emballagen. Bevidst brug af fluorstoffer er derfor sandsynligt.

Højt indhold af fluorstoffer: Den totale mængde organisk fluor var på mellem 103 og 3130 mikrogram per kvadratdecimeter. Det er altså væsentlig over den danske indikator værdi. Samtidig tyder andre testresultater ligeledes på bevidst brug af fluorstoffer til overfladebehandling.

Fund af specifikke fluorstoffer:

De perfluorstoffer vi hyppigst fandt i de 31 emballager var:

• PFBA
• PFHxA
• PFOA
• PFOS
• iso-PFOS
• 4HPFOS samt
• 6:2 FTOH

Med undtagelse af indholdet af 6:2 FTOH var koncentrationen af de specifikke fluorstoffer samlet set mellem 3,6 og 32,3 nanogram per kvadratdecimeter.

Koncentrationen af FTOH varierede fra 59 til 20.226 nanogram per gram emballage.

Der anvendes mange forskellige fluorstoffer i emballage. Vi ved ikke præcis, hvilke der er anvendt i de undersøgte emballager. De fluorstoffer vi har fundet, er ikke nødvendigvis de stoffer, som emballagen oprindeligt er blevet behandlet med. Det kan derimod være stoffer, som mange fluorstoffer kan nedbrydes til.

Resultater for enkelte fastfood-kæder:

For nogle kæder - for eksempel McDonald's og Burger King - testede vi samlet set flere prøver.

På europæisk plan fandt vi fluorstoffer i 3 ud af 6 testede emballager fra Burger King. Men Burger Kings cheeseburger købt i Danmark indeholdt ikke fluorstoffer.

De 3 positive Burger King-prøver var alle emballage til pomfritter. De 3 emballager, der tilsyneladende ikke var fluorbehandlet, var til gengæld alle burgerindpakninger.

Hos McDonald's var emballagen med det højeste fluorindhold pommes frites-posen, som var købt i Danmark. De fleste andre McDonald's-emballager var uden fluorstoffer.

I en efterfølgende test af McDonalds pomfrittesposer  indeholder posen ikke længere samme mængde organisk fluor

Kun i Danmark er McDonald's emballage uden fluorstoffer