PFAS er overalt, men forbud går for langsomt

Da en gruppe borgere i Korsør i 2021 fik påvist alt for høje koncentrationer af fluorstoffer i blodet på grund af kød fra kvæg, der havde græsset på en forurenet mark, blev problemet med fluorstoffer for alvor landskendt.

Men faktisk findes problemet ikke kun i afgrænsede, forurenede områder af Danmark. 

Fluorstoffer, eller samlebetegnelsen PFAS, findes i bekymrende mange forbrugerprodukter, som vi er i kontakt med hver dag. Og det er der i udgangspunktet en god grund til, for PFAS har nogle gode egenskaber til at skabe smuds-, fedt- og vandafvisende produkter. Derfor har det i mange år været udbredt i industrien til fx at lave non stick-pander, vandtætte jakker og vinterstøvler samt cykelkæder, der kører bedre. 

“Men PFAS har samtidig en række meget skadelige effekter på vores sundhed og miljø. Der er ganske vist forhåbentlig tale om små mængder PFAS i de enkelte produkter, men som forbruger møder du stofferne mange steder – i produkterne, i maden og i naturen – og det er den samlede effekt, vi er meget bekymrede for,” fortæller projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby. 

Evighedsstoffer

Problemet er, at stofferne ophober sig i naturen og i menneskekroppen, og de bliver ikke nedbrudt på samme måde som andre stoffer.

Det betyder, at PFAS findes overalt i både mennesker og natur, og vi udsættes for stofferne både direkte fra vores produkter og fra den forurening, vi har skabt.

“Produktionen af produkter med PFAS forurener miljøet, og når du fx vasker jakker, der er imprægneret med PFAS, kan det komme ud i vandmiljøet. Herfra kan det blive optaget i dyr og grøntsager, som derefter ender på spisebordet."

"Og endelig bliver du udsat for det i en lang række produkter, fx når du imprægnerer din jakke eller smører dig ind i bestemte cremer. Stofferne overføres også til fostre, så når de bliver født, har de allerede PFAS i kroppen,” siger Christel Søgaard Kirkeby.

Risiko for kræft og dårligt immunforsvar

Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, har i mange år undersøgt PFAS og stoffernes skadelige følgevirkninger. Han uddyber problemet med de kemiske stoffer.

”Vi har haft PFAS i forbrugerprodukter i over 70 år – og det er rigtigt lang tid, hvor stoffet har kunnet nå ud og ophobe sig i naturen og menneskekroppen. De mest udbredte fluorstoffer kan næsten ikke nedbrydes i naturen og i kroppen, og vi bliver hele tiden udsat for mere PFAS,” siger han og fortsætter:

”Den første forskning i PFAS’ skadelige virkninger kom allerede i 1960’erne, men blev holdt hemmelig, og ny forskning bliver ved med at vise, at stofferne er mere giftige, end vi troede. PFAS påvirker en række hormoner og signalstoffer i kroppen og griber ind i vores biokemi. Undersøgelser viser blandt andet, at PFAS kan give en øget risiko for nyrekræft."

"Det kan også give nedsat fertilitet og lavere fødselsvægt hos nyfødte. Samtidig påvirker PFAS børns skrøbelige immunsystem, og det kan give risiko for hyppigere infektioner og indlæggelse, hvortil kommer overvægt, mindre kalk i knoglerne samt risiko for forhøjet kolesterol og sukkersyge.”

Forbud går for langsomt

PFAS er en samlebetegnelse for mange tusinde forskellige fluorstoffer, hvoraf nogle er lovlige at bruge i produkter, mens andre fluorstoffer – fx PFOA og PFOS – i dag er ulovlige. Derudover er en række fluorstoffer på den såkaldte kandidatliste, hvor brugen ikke er forbudt endnu, men reguleret. I Danmark har vi også forbudt brug af alle fluorstoffer i papir og papemballage, der bruges til fødevarer. 

Indtil nu har den politiske procedure generelt været at forbyde stofferne ét ad gangen – men Forbrugerrådet Tænk har i flere år kraftigt advokeret for, at man bør tage mere drastiske skridt.

”Udfordringen er, at det er så nemt for producenterne at lave mindre ændringer i molekylerne, og så er der pludselig tale om et nyt stof. Lige så snart én type fluorstof er blevet forbudt, kan den næste type derfor se dagens lys. Det er skruen uden ende, fordi lovgivningsmøllen i forhold til forbud skal starte forfra hver gang. Forskerverdenen har i årevis påpeget, hvor farlige stofferne er, og vi står over for en af de mest presserende kemikalieudfordringer,” siger Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk.

Der skal handles hurtigt

Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip, opfordrer derfor også til, at der bliver handlet hurtigt. Hun siger, at det bedste vil være et totalforbud på verdensplan, hvor alle fluorstoffer bliver forbudt, medmindre de er nødvendige for sundhed, miljø og sikkerhed. 

Lige nu arbejder Miljøstyrelsen sammen med andre lande på et forbud på EU-plan, og EU-kommissionen har foreslået, at fluorstoffer skal gruppevurderes og -forbydes. Det vil sige, at hvis fx ét fluorstof forbydes, så forbydes alle lignende fluorstoffer. 

“Det er utrolig godt, at EU er på vej med et udspil, men vores erfaring er, at det kan tage årevis at indføre et forbud. En ting er, at EU-kommissionen er ambitiøs, men hvad sker der med forslaget efter kemikaliebranchens lobbyarbejde? Og derefter skal forbuddet til afstemning i Europaparlamentet og ministerrådet. Kan politikerne og ministrene så blive enige? Der bør sættes ind her og nu,” siger Anja Philip.

EU-lovgivning skal udfordres

Set i lyset af at et EU-forbud kan tage lang tid – og at mange af produkterne med fluorstoffer i øvrigt produceres uden for EU – har Forbrugerrådet Tænk et meget klart forslag.

”Vi bør indføre et nationalt forbud her og nu, så det i Danmark bliver forbudt at sælge forbrugerprodukter, der indeholder fluorstoffer – medmindre de er helt nødvendige for helbred, miljø og sikkerhed. Så må det være op til producenterne at garantere, at det enkelte fluorstof er nødvendigt at bruge og i øvrigt ikke er skadeligt,” siger Anja Philip og fortsætter:

”Selv om kemikalielovgivningen foregår på EU-niveau, kan det enkelte land godt udfordre lovgivningen og gå videre end den. Det har vi i Danmark gjort med fluorstoffer i fødevareemballage, og vi har også tidligere lavet forbud mod de hormonforstyrrende stoffer bisphenol A og parabener, som EU efterfølgende også har implementeret. PFAS er så stor en udfordring, at vi må få stoppet det ved kilden i Danmark og så tage det juridiske slagsmål med EU bagefter."

"Vi ser også meget gerne, at virksomhederne går forrest – både producenter og forhandlere – og får udfaset fluorstofferne fra de produkter, de producerer og sælger. Så er de jo også på forkant, når EU-lovgivningen forhåbentlig kommer på plads.” 

Savner handling

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean undrer sig også over, at der ikke er blevet gjort mere for at forbyde PFAS på politisk plan.

”For ti år siden publicerede vi undersøgelser af børns dårligere immunfunktioner, der blandt andet konkluderede, at grænseværdierne for PFAS burde sænkes ganske betydeligt. Men der skete ingenting på den baggrund. Det er måske, fordi producenterne hele tiden afviser risici og understreger, hvor sikre og nyttige de her stoffer er. Vi kan desværre ikke gøre noget ved den PFAS, der allerede er i kroppen. Men vi kan gøre os særligt umage for, at man ikke får mere af det.”

embed_pfas1

Forbrugerrådet Tænk har fundet en række konkrete eksempler på produkter, der indeholder fluorstoffer: • Beskærersaks med non stick på klingen • Lakforsegler • Skivokstape • Motorbehandling (tilsættes til motorolien) •  Tørspray til tørsmøring • Imprægneringsspray • Facademaling • Gore-Tex vanter • Cykelkædespray • Cykelolie • Låseolie • Tandtråd • Gevindtape/pakningstape • Shorts • Stegepande • Dug • Grillnet. Derudover har Forbrugerrådet Tænk Kemi fundet fluorstoffer i en række tests. Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Industrien er klar

Hos Dansk Industri, der er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, er man langt hen ad vejen enig med Forbrugerrådet Tænk i, at PFAS skal ud af forbrugerprodukter.

”Vi skal have PFAS ud af forbrugerprodukter hurtigst muligt, og mange danske virksomheder har udfaset eller er i gang,” siger Karin Klitgaard, der er underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi i Dansk Industri.

Dansk Industri støtter et generelt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter i hele EU, men Karin Klitgaard mener ikke, at det giver mening at lave et nationalt forbud. 

“Vi skal bruge kræfterne på at få et forbud i EU, fordi stofferne kommer fra forbrugerprodukter fra andre lande, og fordi de også findes i havmiljøet og rejser med vind og vejr. Nogle steder er PFAS stadig nødvendigt at bruge, som fx ved produktion af grøn brint eller ved indgreb for blodpropper. Derfor vil et totalt forbud både trække tæppet væk under den grønne omstilling og vores evne til at behandle livstruede patienter på hospitalerne. Indtil alternativer er fundet, må vi gøre det muligt at fortsætte brugen af PFAS de få steder, hvor det er samfundsmæssigt nødvendigt, men under skarpt kontrollerede forhold, hvor vi kan beskytte både mennesker og miljø,” siger Karin Klitgaard. 

Gode produkter uden PFAS

Den gode nyhed er, at flere af Forbrugerrådet Tænks egne tests viser, at det er muligt at lave gode smuds- og vandafvisende produkter uden at bruge PFAS.

”Du kan fx sagtens lave cremer og øjenskygge uden brug af PFAS. Vi har også testet non stick-stegepander og skaljakker uden PFAS, og de klarer sig rigtigt fint i testene," forklarer projektleder fra Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, og fortsætter:

"Det vil kræve noget omlægning fra producenterne at lave produkter uden PFAS, fordi de her stoffer virker og er et nemt valg. Men det kan sagtens lade sig gøre.”