Gå til hovedindhold

Test udgivet: 30. januar 2026

Forside

Test udgivet: 30. januar 2026

Sundhedsforsikringer

Test: Sundhedsforsikringer

Se vores test af de største sundhedsforsikringer og få overblik over dækning, pris og behandlermuligheder hos selskaber som fx Gjensidige, Codan og Tryg.

Test udgivet: 30. januar 2026

Vi har blandt andet testet:

  • Pris
  • Forsikringsdækning

Medlemskab starter fra kun 58,- kr. /md

Filter
    7 tested product(s)
    Lærerstandens Brandforsikring Sundhedsforsikring

    Lærerstandens Brandforsikring

    Sundhedsforsikring

    Tryg Sundhedsforsikring Individuel (Grunddækning + fysioterapi + psykolog + udvidet hjælp + sundhedstjek)

    Tryg

    Sundhedsforsikring Individuel (Grunddækning + fysioterapi + psykolog + udvidet hjælp + sundhedstjek)

    Tryg Sundhedsforsikring Individuel (Grunddækning + fysioterapi + psykolog + udvidet hjælp)

    Tryg

    Sundhedsforsikring Individuel (Grunddækning + fysioterapi + psykolog + udvidet hjælp)

    Tryg Sundhedsforsikring Individuel (Grunddækning + fysioterapi + psykolog)

    Tryg

    Sundhedsforsikring Individuel (Grunddækning + fysioterapi + psykolog)

    Tryg Sundhedsforsikring Individuel, Grunddækning

    Tryg

    Sundhedsforsikring Individuel, Grunddækning

    Hvorfor skal du betale for at se testen? 

    🔬 Vi tester uvildigt

    Vores 95.000 medlemmer finansierer vores test, og vi udvælger selv de produkter, vi tester – derfor kan du altid stole på resultaterne.

    💸 Du undgår dyre fejlkøb

    Dyrest er ikke altid bedst. Med vores hjælp finder du det bedste og mest holdbare produkt – til den bedste pris.

    🤝 Vi holder producenterne ansvarlige

    Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende. På den måde skubber vi markedet i den rigtige retning.

    Se priser og fordele

    Allerede medlem?

    Om testen af
    Sundhedsforsikringer

    En sundhedsforsikring er en forsikring, som dækker flere behandlingstyper, og typisk bruges til behandling hos kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer, psykiatere og til mindre operationer, som fx knæoperationer. 

    En sundhedsforsikring kan både tegnes privat og gennem din arbejdsgiver – i testen her ser vi på forsikringer, som du kan tegne som privatperson. Derfor er PFA ikke med i testen. PFA udbyder kun sundhedsforsikringer via virksomheder og organisationer og sælger ikke sundhedsforsikringer direkte til privatpersoner. 

    Vi har testet sundhedssikringer fra: 

    • Tryg
    • LB Forsikring
    • Gjensidige
    • Codan 

    Danica, Falck og Dansk Sundhedssikring har ikke ønsket at medvirke i testen, hvilket ærgrer testansvarlig Emil Rosager Schaarup. 

    “Vi gør vores ypperste for at lave så markedsdækkende test som overhovedet muligt, så vi kan pege vores medlemmer i retning af de bedste produkter på markedet. Derfor er jeg selvfølgelig skuffet over, at de ikke har ønsket at besvare vores spørgsmål.” 

    Herunder kan du læse selskabernes forklaring på, hvorfor de ikke delatager i testen af sundhedsforsikringer: 

    Dansk Sundhedssikring: “Vi modtog testen med et kort varsel op til juleferien. Her er vores ressourcer koncentreret om at forny en markant del af vores forsikringer til kunderne. Med de kommende ændringer af vores forsikringer ville testen desuden give et ufuldstændigt billede af vores forsikring på tidspunktet for offentliggørelsen.” 

    Forbrugerrådet Tænk henvendte sig 1. december 2025 med anmodning om svar 15. december 

    Falck: ”Falcks sundhedsabonnementer til privatkunder adskiller sig generelt fra traditionelle sundhedsforsikringer ved, at vi fokuserer på forebyggelse, tidlig indsats og nem adgang til rådgivning og behandling. Vores løsninger er udviklet til at støtte mennesker, før problemerne vokser sig store” 

    Danica: "Vi deltog i den samme test i 2023 med et fint resultat til følge, og vi har ikke foretaget nævneværdige ændringer i vores vilkår siden. Samtidig er langt størstedelen af vores forsikringer tegnet gennem virksomhedsordninger og ikke privat, derfor er testen ikke så relevant for langt størstedelen af vores kunder."  

    Husk: Priserne i testen er beregnet på baggrund af fire fiktive cases med forskellig alder (30, 50, 59 og 67 år). De beregnede priser kan derfor fortælle dig, hvor selskaberne ligger prismæssigt, men du vil kunne opleve at blive tilbudt priser, der er både lavere og højere end dem, du kan se her i testen. Når du læser testresultaterne for de enkelte forsikringsselskaber, skal du være opmærksom på, at der for to ens bedømmelser, som fx ”Middel” kan være mindre men stadig vigtige forskelle i dækningen. Det kan du se detaljer om, hvis du ser på ”Samlet bedømmelse i procent”. 

    Sådan har vi testet Sundhedsforsikringer

    Sådan har vi testet sundhedsforsikringer

    • Vi har testet private sundhedsforsikringer. 

      Vi har testet pris og dækning for sundhedsforsikringer fra fire forskellige selskaber, der udbyder sundhedsforsikringer. Vi har testet syv forskellige produkter, idet vi har medtaget forskellige produktvarianter for Tryg.  

      Pris og dækning er indhentet ved at kontakte selskaberne i december 2025 og januar 2026, samt ved at gennemgå offentligt tilgængelige forsikringsbetingelser.  

      Vi har testet individuelle/privattegnede ordninger – det vil sige sundhedsforsikringer, du som privatperson har mulighed for at købe. Er du allerede omfattet af en sundhedsforsikring gennem din arbejdsplads, vil testen kunne bruges til at sammenligne med den ordning, du er på. I langt de fleste tilfælde vil det være billigst at være omfattet af en ordning gennem arbejdsgiver. 

    • Priser i testen er beregnet på baggrund af fire cases med forskellig alder: 30, 50, 59 og 67 år. Det betyder, at de priser du ser i testen, ikke nødvendigvis vil være den pris du vil blive tilbudt.  

      I vægtningen indgår alderen med 67 år med 10 procent. Tilbyder selskabet ikke dækning til 67-årig fratrækkes point i bedømmelsen.  Omvendt trækker det op i bedømmelsen, hvis der ikke er prisdifferentiering på baggrund af alder.

    • I testen ser vi på en lang række forskellige parametre, hvor der kan være forskelle mellem selskaberne. Bemærk, at der for to ens bedømmelser som fx ”Middel” kan være mindre, men stadig i situationer betydende forskelle i dækning, hvilket er afspejlet i samlet bedømmelse i procent. 

      I testen ser vi på følgende parametre: 

      1. Forsikringssum 
      1. Hvor forsikringen dækker 
      1. Maksimal alder ned nytegning 
      1. Maksimal alder for at kunne videreføre en forsikring fra et andet selskab 
      1. Hvornår ophører forsikringen 
      1. Opsigelsesvarsel 
      1. Ægtefælle / samlever-dækning 
      1. Børn 
      1. Karensperiode ved sygdomme og skader 
      1. Karensperiode ved kendte sygdomme og skader 
      1. Undersøgelses- og behandlingsgaranti 
      1. Hvad kan forsikringen anvendes til (udredning, diagnose, behandling, operation) 
      1. Hvad kan forsikringen anvendes til (helbredstjek, rådgiver/tovholderfunktion, online lægekonsultation) 
      1. Valg af behandler 
      1. Medicin 
      1. Second Opinion 
      1. Ophold og forplejning på privathospital i forbindelse med behandling og operation 
      1. Transport og sygetransport til og fra hjem 
      1. Efterkontrol ambulant 
      1. Re-operation / Ny behandling 
      1. Genoptræning 
      1. Midlertidige hjælpemidler 
      1. Rekreation 
      1. Kroniske sygdomme 
      1. Følgesygdomme til kroniske sygdomme 
      1. Dækning af sygdomme 
      1. Andre behandlingsformer end fysioterapi og kiropraktik  
      1. Fysioterapi og kiropraktik 
      1. Psykolog 
      1. Akut krisehjælp 
      1. Psykiater 
      1. Misbrug  
      1. Terminalpleje 

      Det parameter der samlet vægter samlet mest i bedømmelsen er, om forsikringen kan anvendes til udredning, diagnose, behandling og operation. Herefter hvordan fysioterapeut/kiropraktik og psykolog dækkes. Hernæst om der er frit valg af behandler, samt om forsikringen dækker sundhedstjek, rådgivning/tovholderfunktion samt online lægekonsultation.  

    • Beregnet vægtet pris: 30%

      Forsikringsdækning: 70%.

    Holdet bag vores test af Sundhedsforsikringer

    Emil Rosager Schaarup er testansvarlig og ekspert i data og det finansielle område.

    Emil Rosager Schaarup er testansvarlig og ekspert i data og det finansielle område.

    Emil Rosager Schaarup

    Emil Rosager Schaarup

    Projektleder