Grundige og uvildige test koster penge
Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk
for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Hvor får du den bedste og billigste indboforsikring? Vi har testet 16 indboforsikringer, så du kan vælge den bedste til dækning af dit indbo.
Testet d. 24. oktober 2025
Grundige og uvildige test koster penge
Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk
for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
Indboforsikring
En indboforsikring er en nødvendig forsikring for alle. Det er din indboforsikring, der skal dække dig i forbindelse med indbrud eller tyveri af genstande, men det er også den, der skal dække dine ejendele, hvis du skulle være så uheldig, at dit hus eller din lejlighed brænder ned.
Din indboforsikring indeholder også en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen skal træde til, hvis du skulle være skyld i, at en anden person kommer alvorligt til skade, og du skal betale en erstatning.
Vi har testet indboforsikringer fra Alka, Alm. Brand, Codan, EasySure, FDM Forsikringer, Forsia, GF Forsikring. Gjensidige, IF, Købstædernes Forsikring, Lærerstandens Brandforsikring, Popermo, TJM, Topdanmark, Tryg og Vestjylland Forsikring.
Prisen på indboforsikringer
Priserne på indboforsikringerne, som du kan se i testskemaerne herunder, er beregnede priser. Det betyder, at priserne i testen giver et billede af, hvilke selskaber der generelt tilbyder de henholdsvis billigste og dyreste indboforsikringer. Men det betyder også, at priserne på forsikringer, du ser i testen her, kan adskille sig fra de priser, som du vil blive tilbudt.
Priser på forsikringer er blandt andet afhængig af, hvor du bor, din alder og din skadeshistorik, så se priserne i testen som en indikator og ikke som et facit.
Dennis og Anders er projektledere i Test og Analyse hos Forbrugerrådet Tænk og ansvarlige for finansielle test.
Forbrugerrådet Tænk har testet pris og dækning for i alt 16 forsikringsselskaber, der udbyder indboforsikring. Selskaberne i testen dækker over 90 procent af markedet.
Pris og dækning har vi hentet fra sammenligningsportalen Forsikringsguiden.dk og ved at kontakte forsikringsselskaberne i oktober 2025. Vi har testet priser gældende fra oktober 2025. De nye forsikringsselskaber, der er med i testen og ikke er på Forsikringsguiden.dk, er:
Derudover har vi skrevet til Aros og Gavmild, der ikke ønskede at være med i testen.
Beregnet pris i testskemaet er beregnet af Forbrugerrådet Tænk som et simpelt gennemsnit af 10 forskellige cases. Prisen eller præmien fastsættes af forsikringsselskaberne ud fra kriterier såsom bopæl, alder, antal voksne og børn i husstanden og eventuelt skader de seneste tre år. Vi har testet priser i forskellige situationer med ingen, én eller to skader de seneste tre år. Det er ikke muligt i en test at analysere, hvilket selskab der for samtlige forbrugere og situationer vil være bedst og billigst.
Indboforsikringen, som vi har valgt at teste, er med en ønsket selvrisiko på 2.000 kroner eller tættest muligt på, hvilket vi vurderer, at en typisk forbruger vælger/ønsker. Indbosum indgår i testen i et spænd fra 1.000.000 – 1.400.000 kroner eller tættest muligt på, hvilket vi vurderer vil være passende for mange forbrugere.
Tilvalgsdækninger som fx årsrejseforsikring, glas og kumme, pludselig skade og udvidet cykel er ikke medtaget i priserne der indgår i testen. Der forudsættes ikke tyverialarm og vindueslås, mens der er røgalarm. Elektronikdækning er medtaget i denne test, både for så vidt angår dækningsomfang og i priserne for tre af de ti cases. Vi har medtaget testparameteren ”Obligatoriske tilvalgsdækninger inkluderet i prisen”, da nogle selskaber kan tilbyde ekstra dækning, indeholdt i den pris som indgår i testen.
Forsikringsvilkårene, som bedømmes, er generelt meget ens, men du skal bemærke, at der for to ens bedømmelser som fx ”Middel” kan være mindre, men stadig i situationer betydende forskelle i dækning, hvilket er afspejlet i samlet bedømmelse i pct.
Samlet bedømmelse vægtes således:
Pris & selvrisiko: 35%
Forsikringsdækning: 55%
Kundetilfredshed og ankenævnssager: 10%
Kundetilfredshed og sager i Ankenævnet for Forsikring indgår i testen som statistiske målinger af performance målt af et uafhængigt analysebureau EPSI og offentlig tilgængelig statistik fra Ankenævnet for Forsikring.
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Selvrisikoen har betydning både for prisen, og hvordan du kan bruge din indboforsikring. Her kan du få hjælp til, om du har brug for en høj eller lav selvrisiko.
Skal du fx købe en ny smartphone, får du typisk tilbudt at tilkøbe en forsikring til produktet, men disse tillægsforsikringer kan sjældent betale sig.
Du kan risikere at betale meget for en indboforsikring, der dækker det samme som den billigste. Se vores test og find den bedste forsikring til dine behov.