Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet brødristere

Forbrugerrådet Tænk har testet brødristere. Både de klassiske flade brødristere er testet og de mere udbredte opretstående brødristere. Læs her, hvordan vi har testet dem.
Af Peter Skjødt
5. August 2019
broedristere test
Foto: ICRT

6 modeller bliver Bedst i Test

De 6 øverste modeller i testskemaet tildeles Bedst i Test, da de klarer sig godt på alle parametre. Alle 6 får en samlet bedømmelse på mindst 80 procent.

Brødet skal ristes jævnt

Brødristning er en samlet bedømmelse af, hvor godt brødristeren er i stand til at riste brødet jævnt, og hvor lang tid det tager at riste det. 

Evnen til at riste både frossent og frisk brød er testet, ligesom vi har testet forskellige typer af brød, blandt andet toastbrød og bagels.

Vurderingen er foretaget ud fra et visuelt skøn af, hvorvidt brødet bliver:

  • jævnt og gyldent ristet
  • brændt eller underristet
  • tiden det tager, før brødet er ristet færdigt

Risteren skal være nem at bruge

Brugervenlighed er bedømt ud fra, hvor nemt det er at anbringe brødet i risteren, og hvor god risteren er til at slippe brødet igen efter endt ristning. 

Tømning og fjerning af krummebakken er også testet, samt hvordan overfladen på brødristeren tager imod fingeraftryk, og hvor nemt det er at fjerne dem.

Materialer og overflader er vurderet

Konstruktion er vurderet ud fra, hvor solidt brødristeren er konstrueret, og hvilke materialer, der er anvendt.

Bedømmelsen dækker over kvaliteten af metal- og plastikgenstande, samt om knapper og lignende er fastgjort ordentligt.

Sikkerheden i brug er også testet.

Samlet bedømmelse vægtes således:

  • brødristning 60 %,
  • brugervenlighed 35 % og
  • konstruktion 5 %.

Sikkerhed er ikke et parameter, da ingen af de testede modeller havde problemer, som kunne trække ned i den samlede bedømmelse.

Læs mere om, hvordan Forbrugerrådet Tænk tester