PFAS: Derfor er fluorstoffer problematiske

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

PFAS: Derfor er fluorstoffer problematiske

Hvad er PFAS? Hvordan undgår du stofferne? Hvorfor er PFAS udbredt i produkter? Få svar på alle dine spørgsmål om PFAS, eller fluorstoffer, her.

Katja Ravn og Christel Kirkeby · Foto: Getty Images · 25. august 2022
Non-stick stegepande med olie

I den seneste tid har PFAS, også kaldet fluorstoffer, været højt på dagsordenen.

Forskere har advaret mod stofferne, og vi har fundet dem i mange forskellige typer af forbrugerprodukter.

Derudover har myndighederne fundet flere områder i Danmark med PFAS-forureninger.

I denne artikel giver vi dig svar på alt du skal vide om fluorstoffer.

Spørgsmål og svar om PFAS

  • PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.

    Fluorstoffer har særlige egenskaber, og det har ført til at brugen er meget udbredt. Stofferne bliver fx brugt i en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og plejeprodukter.

    Stofferne kan skade miljø og sundhed, samtidig med at de ikke nedbrydes. Derfor er der stor bekymring for dem.

    PFAS er også kendt under navnene:

    • Fluorstoffer
    • Perfluorerede stoffer
    • PFC’er
    • Fluorcarbon

    PFAS kan også gemme sig bag  betegnelserne PFOA; PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.

  • PFAS og PFC er begge samlebetegnelser for fluorstoffer, De dækker over perflourerede og polyfluorerede stoffer. De kaldes også for perfluoralkyl- og polyrfluoralkylstoffer.

    PFOS er et specifikt fluorstof, som er meget skadeligt. Det har i en årrække været forbudt at bruge. Det har tidligere været anvendt i både forbrugerprodukter og i fx brandskum. Der er fundet store forureninger med stoffet - herunder fra brandskum.

    PFOA er et specifikt fluorstof, der er meget skadeligt. Det har tidligere været anvendt i både forbrugerprodukter og brandskum. Men siden 2020 har det været forbudt at bruge PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA.

    Stoffet står sammen med flere andre langkædede fluorstoffer på EU’s liste over særligt problematiske stoffer. Langkædede betyder, at det består af 8 eller flere kulstofatomer. Der er også bekymring for de kortkædede fluorstoffer.

    Hvis et produkt er mærket med PFOA-fri eller PFOS-fri, skal du være opmærksom på, at det kan indeholde andre fluorstoffer. Det er heller ikke tilladt at reklamere med PFOS-fri og PFOA-fri, da stofferne er forbudt.

  • PFAS, eller fluorstoffer, bliver nedbrudt meget langsomt i forhold til andre stoffer. De har også uønskede effekter på mennesker og miljø. Derfor er de særligt problematiske, når de kan ophobe sig i miljøet og kroppen i mange år.

    Sænket immunforsvar, øget kolesteroltal, leverskader, kræft, abortrisiko, hormonforstyrrelser og lungeskader er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have.

    Forskere går ud fra, at stort set alle mennesker i dag har fluorstoffer i kroppen. Det gælder også helt nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.

  • Fluorstoffer bliver typisk brugt i produkter, der skal være vandtætte og fedt- eller smudsafvisende.

    Disse produkter kan fx indeholde fluorstoffer:

    • Tøj, sko og andre tekstilprodukter særligt til udendørs brug
    • Møbeltekstil og tæpper
    • Maling
    • Kosmetik og plejeprodukter
    • Tandtråd
    • Cykelolier og andre smøremidler
    • Imprægneringsmidler til tøj, møbler og sko
    • Voks til for eksempel ski, biler og gulv
    • Gryder, pander, bageforme og andet køkkenudstyr med nonstick-belægning

  • Fødevareemballage

    Siden juli 2020 er det ulovligt at anvende fluorstoffer i pap- og papiremballage i Danmark. Butikkerne må dog stadig sælge ud af gammelt emballage, de har på hylderne.

    I tidligere test har vi fundet fluorstoffer i:

    Tøj og tekstiler

    I tidligere test har vi fundet fluorstoffer i:

    Personlig pleje og kosmetik

    I tidligere test har vi fundet fluorstoffer i:

  • Fluorstoffer er spredt i naturen og miljøet, og derigennem bliver du også udsat for fluorstoffer. De kan stamme fra forurening fra produktionen eller udledes fra produkter med fluorstoffer.

    Forskere anslår, at mad er den største kilde til fluorstoffer. Drikkevand kan også i nogle tilfælde indeholde fluorstoffer.

    Du kan også blive udsat for PFAS fra produkter i dit hjem. Det er forskelligt, hvor meget du udsættes for fluorstofferne i forskellige produkter.

    Bruger du fx en imprægneringsspray, risikerer du at indånde fluorstoffer, ligesom du er i tæt kontakt med fluorstoffer fra en creme. Men gryder og pander med teflon afgiver typisk ikke fluorstoffer. Fluorstofferne i teflon er stabile og er bundet i belægningen, også ved høj varme. Men overopheder du panden eller gryden, kan fluorstofferne blive frigivet.

    Støvet i vores hjem indeholder også fluorstoffer, der er frigivet fra produkter. Når du indånder de fine støvpartikler fra indeklimaet, bliver du samtidig udsat for fluorstoffer.

  • PFAS, eller fluorstoffer, kan gå under mange navne. Derfor kan det være svært at undgå stofferne. Samtidig er det ikke alle produkter, som har pligt til at oplyse om indhold af fluorstoffer. Det gælder fx for stegepander, grillmåtter osv.

    Vil du undgå ALLE fluorstoffer, så gå efter betegnelserne PFAS-fri, PFC-fri, fluorcarbon-fri eller fluorfri.

    Du kan også spørge i butikken eller producenten, om produktet indeholder PFAS.

    Se også vores 10 gode råd til at undgå PFAS i hverdagen her.

  • På kosmetik skal alle ingredienser fremgå af ingredienslisten, også fluorstoffer.

    Vi har fx fundet disse fluorstoffer i kosmetik:

    • Polyperfluoromethylisopropyl ether
    • ptfe
    • Perfluorodecalin
    • Polyperfluoroisopropyl ether
    • tetradecyl aminobutyroylvalylaminobutyric urea trifluoroacetate
    • Acetyl trifluoromethylphenyl valylglycine

    PFAS, eller fluorstoffer, kan have mange andre forskellige navne eller betegnelser på en ingrediensliste.

    Hvis du vil undgå fluorstoffer i kosmetik og pleje, kan du bruge appen Kemiluppen. Alle plejeprodukter og kosmetik med fluorstoffer får en C-kolbe i appen.

  • På de fleste produkter er der ikke krav om ingredienslister, og du kan ofte ikke se, om et produkt indeholder fluorstoffer.

    Hvis disse betegnelser bruges, er der ofte fluorstoffer i:

    • Fluorcarbon
    • PTFE
    • Teflon
    • Gore-tex

    Ellers kan du skrive til virksomheden bag, om produktet indeholder PFAS, som er samlebetegnelsen for alle typer af fluorstoffer.

    Du kan også se efter PFAS-fri produkter i disse test:

  • Har du allerede købt et produkt, som indeholder fluorstoffer, kan du overveje at skille dig af med det.

    I en stegepande er fluorstoffer godt bundet i belægningen og vil ikke afgive stofferne. Her er der ikke grund til at skifte pande. Men du kan vælge en uden PFAS, næste gang du køber en pande.

    Indeholder din ansigtscreme, tandtråd eller imprægneringsspray fluorstoffer, kan du i højere grad blive udsat for stofferne. Her kan du overveje, om du skal smide dem ud.

    De enkelte produkter skal være sikre at bruge. For fluorstofferne mangler der viden, men bekymringerne er stigende. Selvom det enkelte produkt med fluorstoffer kan være sikkert, så bidrager de til den samlede udsættelse af uønskede kemikalier i hverdag – også kaldet for cocktaileffekten.

  • Fluor i tandpasta er ikke den samme type fluorstoffer, som bruges i andre produkter.

    Fluor i din tandpasta hedder uorganisk fluor og findes i form af fluorid, der styrker tændernes emalje og forebygger huller i tænderne. Vær opmærksom på at små børn ikke må få for meget fluorid.

    Bliv klogere på fluor i tandpasta her.

  • Ifølge den nuværende regulering af kemikalier skal myndighederne bevise, at stofferne er skadelige, før de kan blive forbudt. Her vurderer de typisk stofferne enkeltvis.

    Derfor er kun få fluorstoffer blevet forbudt indtil nu.

    EU har fremlagt nye initiativer, så fremtidige forbud kan laves ud fra gruppevurderinger. Det betyder, at hvis der er et stof, der er skadeligt, så kan alle lignende stoffer også blive forbudt.

    Danmark arbejder sammen med flere andre lande for at lave et EU-forbud mod fluorstoffer. Forbuddet skal gælde alle fluorstoffer, dog ikke ”essentielle anvendelser”.

    Håbet er, at forbuddet kan gælde fra 2025.

    Forbrugerrådet Tænk er også gået sammen med en række forskere om at forbyde PFAS i forbrugerprodukter i Danmark, indtil et EU-forbud er på plads. 

  • Den danske regering har indført et nationalt forbud mod brug af fluorstoffer i fødevareemballage af pap og papir.

    Forbuddet gælder fra 1. juli 2020. Produktet produceret før forbuddet må fortsat sælges.

    Der er også fastsat en indikator værdi for organisk fluor i emballagen. Denne værdi kan bruges som indikator for, om produktet er behandlet med fluorstoffer eller ej.

    Forbrugerrådet Tænk og en række forskere kæmper også for et nationalt forbud mod PFAS i almindelige forbrugerprodukter. 

  • I Forbrugerrådet Tænk tester vi en række produkter for indhold af fluorstoffer.

    Det gør vi for at give forbrugerne muligheder for at vælge produkter uden de uønskede stoffer og for at sætte fokus på området.

    I vores test ser vi, at der ofte er et godt alternativ uden brug af fluorstoffer.

    Vi deler altid vores teltresultater med virksomhederne bag, som i nogle tilfælde vælger at udfase brugen af fluorstoffer.

    Derudover går vi i dialog med myndighederne om vores forslag til et nationalt forbud mod PFAS.

    EU’s handleplan kan tage flere år at gennemføre, og derfor ønsker Forbrugerrådet Tænk et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

Det ved vi om PFAS

Vi har stadig begrænset viden om PFAS - eller fluorstoffer -  men der er generel bekymring for stofferne både blandt forskere, myndigheder, forbrugere og miljøorganisationer.

En stor gruppe af forskere anbefaler, at den samlede anvendelse af fluorstoffer begrænses mest muligt, og at brugen af fluorstofferne ophører alle de steder, hvor de ikke er strengt nødvendige. Det arbejder myndighederne også for.

De to fluorstoffer, vi ved mest om, er PFOS og PFOA. Disse stoffer har begge uønskede effekter på sundhed og miljø.

Vi ved også, at fluorstoffer har meget svært ved at blive nedbrudt i naturen og spredes kloden rundt.

Stofferne kan derfor ophobe sig i miljøet og er fundet i høje niveauer i dyr såsom fisk, sæler og isbjørne.

Den langsomme nedbrydning og ophobning af stofferne i miljøet betyder, at deres uønskede effekter vil bestå i lang tid. PFAS kaldes derfor også evighedskemikalier.

Hvordan kan PFAS påvirke sundheden

I mennesker ophober fluorstoffer sig særligt i organer som lever, nyrer og i blodet.

Fluorstoffer kan medføre til:

  • Øget risiko for kræft (blandt andet bryst- og leverkræft)
  • Nedsat immunforsvar
  • Nedsat frugtbarhed
  • Fosterskader
  • Forøget indhold af kolesterol i blodet
  • Hormonforstyrrende effekter

Et dansk studie har også vist, at et højt indhold af fluorstoffer i blodet hos gravide kvinder øger risikoen for lavere fødselsvægt af barnet, som kan give en række sygdomme senere i livet.

Fund af PFAS-forurening i Danmark

Der er fundet forureninger med PFAS flere steder i Danmark.

Eksempelvis i Korsør, hvor 187 borgere i sommeren 2021 fik påvist alt for høje koncentrationer af fluorstoffet PFOS i blodet. Gennem mange år har de spist kød fra kvæg, der har græsset på en forurenet mark tæt på en brandskole, hvor man indtil 2011 har brugt det sundhedsskadelige stof i brandskum.

I maj 2022 varslede Danske Regioner også om, at 15.000 områder i Danmark bør undersøges for PFAS-forureninger.

Så meget koster fluorstoffer samfundet hvert år

Omkring 1.000 borgere dør årligt i Norden på grund af den nuværende udsættelse for fluorstoffer, og de samlede udgifter for fluorstoffernes uønskede effekter på vores sundhed løber i Norden op i mellem 2,8 og 4,6 milliarder euro.

Det anslår en rapport fra Nordisk ministerråd fra 2019.

EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, vurderer i en rapport fra 2018, at langt mindre doser af fluorstoffer end hidtil antaget ville kunne skade menneskers sundhed.

Det tolerable indtag af PFOS og PFOA – det vil sige den dosis af stofferne, som bliver betragtet som sikkert - har EFSA nedsat med henholdsvis en faktor 80 og en faktor 1.750.

Nogle fluorstoffer er ulovlige

Fluorstoffer er i mange tilfælde lovlige at bruge i produkter, men en række fluorstoffer er i dag ulovlige.

PFOS er i dag forbudt i EU til langt de fleste formål - blandt andet brandskum, som stoffet tidligere var en del af.

PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA, er blevet forbudt i EU fra 2020. Det gælder for alle produkter inklusiv kosmetik og plejeprodukter, tekstiler, fødevareemballager mm.

Danmark har også forbudt fluorstoffer i papir og papemballage, der bruges til fødevarer.

Forbud mod visse andre typer af fluorstoffer er også foreslået, men de er endnu ikke vedtaget i EU. En række lande inklusiv Danmark arbejder bl.a. for et forbud mod brugen af alle fluorstoffer i en lang række produkter.

EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer indeholder nogle af fluorstofferne. Stofferne er optaget på listen, fordi de har uønskede effekter på miljøet og vores forplantningsevne.

Kandidatlistestoffer må producenterne fortsat bruge, men du har ret til at få oplyst, hvis et produkt indeholder stofferne.