PFAS: Derfor er fluorstoffer problematiske | Forbrugerrådet Tænk Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

PFAS: Derfor er fluorstoffer problematiske

PFAS, eller fluorstoffer, bliver blandt andet brugt til at gøre mademballage og udendørstøj vand- og fedtafvisende. Men stofferne kan være problematiske for din sundhed og miljøet.

Stine Müller · 27. maj 2021
Derfor er flourstoffer problematiske

PFC, PFAS, perfluorerede stoffer, fluorcarbon osv.

Fluorstofferne har mange navne. Fælles for dem er, at de dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.

Fluorstoffer bliver derfor brugt i en lang række hverdagsprodukter som tøj, sko, mademballage og plejeprodukter.

PFOS og PFOA er to af de mest kendte fluorstoffer.

Hvad ved vi?

PFOS og PFOA er de to fluorstoffer, vi ved mest om. De har begge uønskede effekter på sundhed og miljø. Viden om andre fluorstoffer er dog øget igennem de senere år.

Fluorstofferne bliver kun nedbrudt i meget ringe grad i naturen, og altid til andre bestandige stoffer.

Stofferne kan derfor ophobe sig i miljøet og er fundet i høje niveauer i dyr, blandt andet i fisk, sæler og isbjørne.

Den langsomme nedbrydning og ophobning af stofferne i miljøet betyder, at stoffernes uønskede effekter på både sundhed og miljø vil bestå i lang tid.

Flere sundhedsrisici

I mennesker ophober fluorstofferne sig særligt i organer som lever og nyrer samt i blodet.

Fluorstofferne er sat i forbindelse med øget risiko for kræft blandt andet bryst- og leverkræft, nedsat immunforsvar, nedsat frugtbarhed og fosterskader, forøget indhold af kolesterol i blodet og hormonforstyrrende effekter.

Blandt andet har et dansk studie vist, at et højt indhold af fluorstoffer i blodet hos den gravide kvinde giver øget risiko for lavere fødselsvægt af barnet. Lav fødselsvægt sættes i forbindelse med en række sygdomme senere i livet.

Hvorfor er stofferne problematiske?

PFAS - eller fluorstoffer- kan have negative effekter på din sundhed og miljøet. Fluorstofferne er svære at nedbryde og kan ophobe sig i både mennesker og naturen.

Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have.

Forskerne går ud fra, at stort set alle mennesker i dag, har fluorstoffer i kroppen. Det gælder også helt nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.

Så meget koster fluorstoffer samfundet hvert år

Omkring 1.000 borgere dør årligt i Norden på grund af den nuværende udsættelse for fluorstoffer, og de samlede udgifter for fluorstoffernes uønskede effekter på vores sundhed løber i Norden op i mellem 2,8 og 4,6 milliarder euro.

Det anslår en rapport fra Nordisk ministerråd fra 2019.

Langt mindre doser af fluorstofferne end hidtil antaget vil kunne skade menneskers sundhed, vurderer EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, i en rapport fra 2018.

Det såkaldt tolerable indtag af PFOS og PFOA – det vil sige den dosis af stofferne, som bliver betragtet som sikkert - foreslår EFSA nedsat med henholdsvis en faktor 80 og en faktor 1.750.

Hvilke produkter indeholder fluorstoffer?

Fluorstoffer bliver typisk brugt i pap, papir, tøj og andre tekstiler, der skal være vandtætte og fedt- eller smudsafvisende.

Disse produkter kan indeholde fluorstoffer:

  • Fødevareemballage af pap og papir (produceret før juli 2020)
  • Tøj, sko og andre tekstilprodukter særligt til udendørs brug
  • Møbeltekstil og tæpper
  • Maling
  • Kosmetik og plejeprodukter
  • Tandtråd
  • Cykelolier og andre smøremidler
  • Imprægneringsmidler til tøj, møbler og sko
  • Voks til for eksempel ski, biler og gulv
  • Gryder, pander, bageforme og andet køkkenudstyr

Teflon, Gore-tex eller PTFE, som nogle produkter reklamerer med, indeholder også fluorstoffer.

Din kontakt med fluorstoffer afhænger både af produktet, og hvilket fluorstof der er tale om.

Bruger du for eksempel imprægneringsspray, risikerer du at indånde fluorstofferne, mens gryder og pander med teflon typisk ikke afgiver fluorstofferne. Fluorstofferne i teflon er stabile og er bundet i belægningen, også ved høj varme.

Hvor bliver du ellers udsat for fluorstoffer?

Fluorstoffer er udbredte i naturen og miljøet, og derigennem bliver du udsat for fluorstofferne.

Mad er den største kilde til fluorstoffer, anslår forskere. Du kan for eksempel finde stofferne i kød, mælkeprodukter og fisk. Drikkevand kan også indeholde fluorstoffer.

Støvet i vores hjem indeholder også fluorstoffer, der er frigivet fra produkter. Når du indånder de fine støvpartikler fra indeklimaet, bliver du samtidig udsat for fluorstoffer.

Nogle fluorstoffer er ulovlige

Fluorstoffer er i mange tilfælde lovlige at bruge i produkter, men en række fluorstoffer er i dag ulovlige.

PFOS er i dag forbudt i EU til langt de fleste formål - blandt andet brandskum, som stoffet tidligere var en del af.

PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA, er blevet forbudt i EU fra 2020. Det gælder for alle produkter inklusiv kosmetik og plejeprodukter, tekstiler, fødevareemballager mm.

Forbud mod visse andre typer af fluorstoffer er også foreslået, men de er endnu ikke vedtaget i EU. En række lande inklusiv Danmark arbejder blandt andet for et forbud mod brugen af alle fluorstoffer i en lang række produkter.

EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer indeholder nogle af fluorstofferne. Stofferne er optaget på listen, fordi de har uønskede effekter på miljøet og vores forplantningsevne.

Kandidatlistestoffer må producenterne fortsat bruge, men du har ret til at få oplyst, hvis et produkt indeholder stofferne.

Hvad er kandidatlistestoffer?

Kandidatlistestoffer er de allermest problematiske kemikalier, som fortsat er lovlige at bruge i produkter i EU.

Disse stoffer er på vej til at blive forbudt eller udfaset, fordi de kan have hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og miljøskadelige effekter.

Se EU’s kandidatliste her

Dansk forbud mod fluorstoffer i mademballage

Den danske regering har indført et nationalt forbud mod brug af fluorstoffer i mademballage af pap og papir.

Forbuddet gælder fra 1. juli 2020. Produktet produceret før forbuddet må fortsat sælges.

Der er også fastsat en indikator værdi for organisk fluor i emballagen. Denne værdi kan bruges som indikator for, om produktet er behandlet med fluorstoffer eller ej.