Vores kernefortælling: Vi tænker, før du handler | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Vores kernefortælling Vi tænker, før du handler

· 29. januar 2022

Det har aldrig været nemmere at forbruge. Alligevel har det aldrig været sværere at være forbruger.

Markedsføring og mærkningsordninger lover os guld og grønne skove, men det er nemt at fare vild og blive snydt. Indkøb sker med klikkets hast, men det tager timer at læse vilkår og betingelser.

Techgiganter handler med vores private data, men vi kender ikke prisen. Det er dyrt at bruge banken, men umuligt at lade være.

Vores test og rådgivning hjælper forbrugeren med at navigere i hverdagen, derfor lyder vores slogan: ”Vi tænker, før du handler”. For det skal være trygt og nemt at træffe valg, der både passer den enkelte og passer på vores fælles fremtid.

Vi er noget særligt for vores medlemmer. Medlemmerne er vores mandat og vores motor, når vi kæmper for, at alle danske forbrugere får bedre muligheder og rettigheder. Uanset om man handler i den lokale butik eller på den globale handelsplads.

For tænk hvis det var så enkelt, at det bedste valg altid var ligetil.