
Mød holdet bag vores test af vaskepulver til kulørt vask
Christel står bag vores test af vaskepulver til kulørt vask.

Christel Søgaard Kirkeby
Sådan har vi testet vaskepulver til kulørt vask
-
Vaskeeffektivitet - altså hvor effektivt, vaskepulveret vasker - er testet ved at vaske 14 forskellige typer af pletter, som vi har inddelt i 3 kategorier:
- Fedtholdige pletter som kødfedt, makeup og mineralsk olie.
- Pletter, der overvejende kræver enzymatisk aktivitet som chokolade, mudder, græs, blod og balsamisk dressing.
- Farvende pletter som kaffe, te, rødvin, tomatsovs, sennep, blåbær og græs.
Vaskepulverne er testet i 3 vaske ved 40 grader celcius. 14 pletter er med i 2 forskellige udgaver ved hver vask.
Maskinen har vi inden tøjvasken fyldt med vasketøj svarende til 3 kilo samt noget snavs for at give et mere realistisk resultat af vaskeeffektiviteten.
Vaskepulvernes doseringsvejledning til vask af normalt snavset tøj i middelhårdt vand (14 °dH) er fulgt.
Stoffet med pletterne er tørret efter vask, hvorefter det er målt, hvor meget af pletten der er forsvundet efter vask.
-
Farvebevaring er en undersøgelse af, om der efter gentagne vaske er en tendens til, at forskellige typer af stof, fra bomuld til polyester, ændrer kulør.
22 forskellige typer farvet tekstil i både pasteller og klare farver indgår i testen.
Vaskemidlerne er testet ved, at maskinen er fyldt med 3 kg tekstil, hvorefter det er vasket 20 gange.
Farverne er vurderet ud fra en lysmåling før første og efter sidste vask for at fastslå, i hvilken grad den oprindelige farve er bevaret.
-
Emballage og mærkning af vaskepulverne ser blandt andet på emballagentypen, og om emballagen kan afleveres til genanvendelse.
Vi bedømmer, hvor let det er at finde oplysninger om ingredienserne, hvor letlæselig etiketten er, og om produktet er miljømærket.
-
Uønsket kemi er en bedømmelse af, om vaskepulverne indeholder problematiske kemikalier. Der er ikke lavet en kemisk analyse af indholdet, og resultatet tager derfor ikke højde for koncentrationen af de kemiske stoffer i det enkelte produkt.
-
- Vaskeeffektivitet, fedtpletter: 20 %
- Vaskeeffektivitet, enzymatiske pletter: 20 %
- Vaskeeffektivitet, farvende pletter: 20 %,
- Farvebevarelse: 20 %
- Emballage og mærkning: 10%
- Uønsket kemi 10 %
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Pas på problematiske stoffer i vaskemidler
Flydende vaskemidler, vaskepulver og vasketabs til kulørt vask kan indeholde en række uønskede kemikalier. Få styr på alle de uønskede stoffer i vaskemidler her.

Vaskepulver til kulørt vask vasker på det jævne
De bedste vaskepulvere til kulørt vask er ikke lige så effektive som de bedste flydende, viser vores test af vaskemidler.

Vaskemidler til kulørt vask: Disse er bedst i test
Flydende vaskemidler er gode til kulørt vask, men hvilke vasker renest og bevarer farverne? Se hvilke der er bedst i test.

Vaskemiddel: Skal du vælge pulver, flydende eller kapsler?
Hvilken type vaskemiddel er bedst? Flydende vaskemiddel, vaskepulver eller vaskekapsler? Vi har samlet fordele og ulemper ved de 3 typer vaskemidler.