Gå til hovedindhold

Test: Opvasketabs og opvaskepulver

Hvilket middel til maskinopvask er Bedst i test? Vi har testet opvasketabs og opvaskepulver. Se og sammenlign testresultaterne her.

Testet d. 24. marts 2026

Grundige og uvildige test koster penge

Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk

for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Om testen af
Opvasketabs

Vi har testet et bredt udvalg af opvasketabs og løst opvaskepulver til opvaskemaskinen, herunder både classic tabs og all-in-one-tabs, der kan bruges uden salt og afspændingsmiddel. 

I denne test har vi også fravalgt at teste gel. Vores seneste test viste, at opvaskegel ikke var blandt de bedste midler, og alle fire testede geler fik en middel bedømmelse med en score mellem 45-49 procent.   

Vi har også spurgt producenterne, om deres produkter bliver på markedet. Er dit middel ikke med i testen, kan det skyldes, at det er på vej til at blive ændret eller udgå. 

Vi har valgt ikke at teste funktionen af maskinopvaskemidler med uønsket kemi, det vil sige midler, som får en C-kolbe i Kemiluppen. Det har vi gjort for at undgå midler, der indeholder stoffer, som fx er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. 

Få indsigt i uønskede stoffer i opvasketabs her

Maskinopvaskemidlerne er testet for, hvor effektivitet de fjerner forskellige pletter, og om de efterlader synlige pletter og slør på glas. 

Classic-tabletter og pulver er testet ved at tilsætte maskinsalt og afspændingsmiddel til opvaskemaskinen, mens all-in-one-tabs er testet uden, da de ikke kræver brug af salt og afspænding.

Disse mærker har vi testet: 365 Minirisk, at home Clean, Coop, Fairy, Grøn Balance, Hello Sensitive, Miele, Neophos, Rema 1000, Salling, Shine, Sonett, W5 og Änglamark.

Mød holdet bag vores test af opvasketabs og pulver

Thora og Christel står bag vores test af opvasketabs og pulver til opvaskemaskinen.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.

tuh

Thora Uldall-Hansen

Projektleder
Test og research
Christel Kirkeby

Christel Søgaard Kirkeby

Konstitueret Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og research

Sådan har vi testet opvasketabs og opvaskepulver

  • Laboratoriet har testet, om midlerne fjerner snavs fra:

    • Kopper med indtørrede te-rande
    • Glas med fastbrændt mælk
    • Tallerkner med indtørret havregrød
    • Stålplader med indtørret æggeblomme

    For at testen svarer til en almindelig beskidt opvask, er der tilsat en grundpakke af ekstra snavs med:

    • Fedt
    • Ketchup
    • Sennep
    • Margarine
    • Kornstivelse
    • Andet snavs

    Opvaskemaskinen vaskede ved 45°C i middelhårdt vand (15°dH).

    Eksempel på beskidte kopper, glas og plader ved testen af opvasketabs og pulver til opvaskemaskinen.

    Opvaskemaskine fyldt med beskidte glas, kopper og plader til test af opvasketabs
  • Laboratoriet har testet, om de forskellige midler til maskinopvaske kan vaske vand- og vinglas blanke og fri for indtørrede kalkpletter og hvid film.

    Vand- og vinglas er vasket fem gange i træk, hvor maskinen hver gang blev fyldt med en portion:

    • Ketchup
    • Sennep
    • Margarine
    • Æg
    • Mælk
    • Kartoffelstivelse
    • Andet snavs

    Opvaskemaskinen vaskede ved 55°C i middelhårdt vand (15°dH).

    Efter vask blev klarheden af glassene bedømt visuelt i en lyskasse med sorte vægge, og det blev vurderet, om der var synlige pletter, og om glassene var sløret. 

    Vi har testet kalkaflejringer på glas efter vask med opvasketabs
    • Vaskeeffektivitet: 45 %
    • Kalkaflejring: 35 %
    • Uønsket kemi: 10 % 
    • Emballage og mærkning: 10 %