Disse hundeforsikringer er de bedste og billigste
Der er store prisforskelle på hundeforsikringer, men de bedste i vores test tilbyder både en god pris og en god dækning. Se, hvilken forsikring til din hund er den bedste - og billigste her.

Imagecredit: Getty Images
Vi har testet hundeforsikringer hos 14 forsikringsselskaber, som er en blanding af større skadesforsikringsselskaber og mindre forsikringsselskaber med speciale i dyreforsikring.
Det drejer sig om:
- TJM Forsikring
- FDM Forsikring
- Codan
- If
- Lærerstandens Brandforsikring
- Gjensidige
- GF Forsikring
- Tryg
- Alka
- Dyrekassen Danmark
- Topdanmark
- ETU Forsikring
- Alm. Brand
- Agria Dyreforsikring
Vi har testet pris og selvrisiko, dækning på hundeansvarsforsikring, dækning på syge- og ulykkesforsikring og dækning på livsforsikring, så du kan finde den billigste og bedste forsikring til din hund.
Skal du købe en hundeforsikring?
I Danmark skal du ifølge loven have en ansvarsforsikring til din hund. Den dækker, hvis hunden fx gør skade på et andet menneske. Mange hundeejere nøjes kun med den lovpligtige ansvarsforsikring. Fx har If oplyst, at omkring en tredjedel af deres kunder ikke vælger andet end den lovpligtige ansvarsforsikring. Resten vælger en syge- og ulykkesforsikring til hunden.
Hvorvidt en syge- eller ulykkesforsikring til hunden er nødvendig for dig, handler om din økonomi.
Hvis du alligevel har økonomi til at betale dyrlægeregningerne, kan det være fornuftigt at spare pengene til en hundeforsikring eller måske lægge penge til side, så du har råd til at betale dyrlægen, når det er nødvendigt.
Men hvis dyrlægeregningerne kan gøre ondt i økonomien, kan der være ræson i også at have en syge- og ulykkesforsikring.
Pris for hundeforsikring kan afhænge af racen
Priserne i testen er et gennemsnit af cases med syv forskellige hunderacer. Det skyldes, at forsikringerne kan være forskellige fra race til race. Vi har undersøgt, hvad forsikringerne koster for hunderacerne:
- Labrador retriever
- Bichon havanais
- Golden retriever
- Schæferhund
- Cavalier king charles spaniel
- Staffordshire bull terrier
- Coton de tulear.
I testen har vi forsikret en op til fire år gammel hund. I testen ser du altså beregnede priser, og det betyder, at du kan få oplyst priser på netop din hund, som er både højere og lavere end i skemaet, men at de priser, vi er kommet frem til, giver en god indikation af prisniveauet for selskaberne.
Store prisforskelle på hundeforsikringer
Får du en bedre forsikring, hvis du betaler mere for den? Er der, med andre ord, en sammenhæng mellem pris og hvor godt du er dækket af din forsikring?
I modsætning til de fleste andre tests af skadesforsikringer er der med hundeforsikringerne en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Dækningen hos de dyre selskaber i testen er altså en anelse bedre, men på grund af prisen, vinder de ikke testen.
Vil du se, hvilke hundeforsikringer er de bedste og billigste?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Ulykkesforsikringen bliver dyrere, når du bliver ældre
Flere forsikringsselskaber hæver prisen på ulykkesforsikringen i takt med, at du bliver ældre, men det er forskelligt, hvor meget prisen ændrer sig - og nogle hæver slet ikke prisen. Bliv klogere her.

Tjek dette, før du vælger ulykkesforsikring
Ulykkesforsikringen kan hjælpe, hvis du kommer pludseligt til skade. Men er ulykkesforsikringen nødvendig, hvad dækker den – og hvad dækker den ikke? Få svarene her.

Her er de bedste og billigste ulykkesforsikringer
Pris og kvalitet følges ikke ad, når det kommer til ulykkesforsikringer, viser vores test. Se, hvor du kan forsikre dig mod ulykker til den bedste pris.