TEST af Elektrisk tandbørste ➡️ Bedst i Test af 77 modeller
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Test: Elektriske tandbørster

Hvilken eltandbørste er bedst i test? Forbrugerrådet Tænk har testet elektriske tandbørster med forskellige børstehoveder. Få testresultat og anbefalinger.

Opdateret d. 26. november 2024

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Elektriske tandbørster

Mange elektriske tandbørster er stort set ens, selvom den bliver solgt under forskellige modelnumre, og det kan være svært at vide, hvilke der er bedst.

Disse elektriske tandbørste-mærker har vi testet

Vi har testet 77 forskellige eltandbørster fra mærkerne Oral-B, Philips Sonicare og Silk'n

Vi tester tandbørsterne med de børstehoveder, der følger med i pakken, og testresultatet vi viser er for det bedste børstehovede på det bedste børsteprogram. Vi ser også på hvor gode batterierne er og hvor længe du kan børste imellem hver opladning.

Da vi ikke bedømmer medfølgende udstyr og indstillingsmuligheder vil de forskellige udgaver/pakninger af den samme tandbørste få den samme samlede bedømmelse.

Derfor tester vi elektriske tandbørster

Rene tænder er vigtig. Der findes mange tandbørstemodeller på markedet, og man kan godt få en fornemmelse af, at jo dyrere jo bedre er tandbørsten til at holde tænderne rene. Vi tester så du kan vælge en god og holdbar tandbørste, der passer til dit behov. 

Mængden af elektronikaffald er støt stigende. Vores test skubber til markedet, så du kan vælge en elektrisk tandbørste, du bliver glad for og bruger i mange år. 

Mød holdet bag vores elektriske tandbørste test

Stine og Lisbeth står bag vores test af elektriske tandbørster. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.

Stine Müller

Stine Müller

Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse
Lisbeth Walker

Lisbeth Walker

Markedsresearcher
Test og analyse

Sådan har vi testet elektriske tandbørster

  • Rengøring af tænderne er testet ved, at 30 personer har børstet tænder med hver tandbørste med nyt børstehoved. Tolv timer inden testen måtte testpersonerne ikke børste tænder.

    Eksperter vurderede ved hjælp af farve, i hvor høj grad testpersonernes belægninger - også kaldet plak - på tænderne er fjernet efter to minutters tandbørstning.

    Forskellige børstehoveder

    Mange af tandbørsterne kommer med forskellige børstehoveder og flere tandbørsteprogrammer.

    Vi har testet tandbørsterne på standard programmet.

    I nogen tilfælde har vi testet den samme tandbørste med forskellige børstehoveder. I de tilfælde er den samlede bedømmelse af tandbørsten baseret på resultatet af det bedste børstehoved.

    Du kan se hvilket børstehoved tandbørsten er testet med under selve produktet. Her kan du også læse om resultatet for rengøring med eventuelle andre børstehoveder.

  • Batteriets brugstid

    Vi har testet, hvor lang tid en fuldt opladet tandbørste kan køre, hvis den bruges to gange to minutter om dagen med 12 timers pause imellem. Der lægges et mindre pres på børstehovedet, mens tandbørsten kører, tilsvarende ved tandbørstning.

    Vi laver også en udholdenhedstest af batteriet, der simulerer cirka 1 års brug. Efter udholdenhedstesten tjekker vi om brugstiden af batteriet, der bør være lige så lang som da vi testede tandbørsten fra ny. I de fleste tilfælde er dette tilfældet.

    Opladningstid

    Derudover er det målt, hvor lang tid det tager at oplade en flad tandbørste helt. Vi forventer at batteriet er opladt på cirka 12 timer, tilsvarende en nat.

    Vi tjekker også om tandbørsterne giver en brugbar advarsel om, at batteriet næsten er tomt, så man har mulighed for at undgå, at tandbørsten går i stå midt i tandbørstningen.

    Energiforbrug

    Vi måler energiforbruget under opladning. Vi måler også opladerens energiforbrug, når den er tilsluttet, men ikke lader. Baseret på disse 2 værdier beregner vi energiforbrug pr. år. Det er strømforbruget, hvis du bruger tandbørsten to gange om dagen året rundt, oplader den, når det er nødvendigt og altid lader opladeren være tilsluttet. 

  • I brug er de 30 testpersoners bedømmelse af, hvor god tandbørsten er i brug, for eksempel hvor god tandbørsten er at holde på, om den vibrerer ubehageligt meget ved brug, hvor let det er at skifte børstehoved med mere. 

    Testpanelet og en række eksperter vurderer også, hvor meget tandbørsterne larmer.

  • Testprogrammet for de elektriske tandbørster er blevet fornyet i 2024. 

    Vi tester nu rengøring af tænderne og  plakfjernelse med flere testpersoner - 30 i stedet for de tidligere 20 personer - og vi har også opdateret vores test for kvaliteten af ​​batteriet, så den dækker bedre. 

    Alle tandbørsterne er ny- eller gentestet efter det nye testprogram, hvilket er forklaringen på  at nogen tandbørster kan have ændret testbedømmelser mellem den tidligere og den nuværende test.

Spørgsmål og svar om elektriske tandbørster

  • Selvom der findes mange forskellige tandbørstemodeller på markedet, så viser vores elektrisk tandbørste test, at forskellen hovedsageligt ligger i hvor meget ekstra tilbehør du får med.

    23 ud af de 77 testede elektriske tandbørster bliver Bedst i Test – simpelthen fordi de som udgangspunkt er ens.

    For at se testresultaterne skal du logge ind

  • Du skal vælge en el-tandbørste, som føles godt at bruge og hvor du kan lide børstehovedet. Eltandbørster kommer enten med et rundt børstehoved, som man kender det fra Oral B eltandbørsterne, eller et mere klassisk tandbørstehoved, som man kender det fra Phillip Sonic tandbørsterne.

    Hvilken børstehovedform, der er bedst, er en smagssag.

  • I Forbrugerrådet Tænks test af eltandbørster har vi under søgt elektriske tandbørster, som koster mellem 170 og 3.000 kroner. Når du køber en elektrisk tandbørste, skal du huske, at du også skal købe nye børstehoveder løbende.

    Vores test viser, at de dyreste ikke nødvendigvis er bedre end de mere billige modeller, prisforskellen ligger mest i hvor meget ekstraudstyr de køber med.