Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Snyd med oregano: Halvdelen var billige blade fra andre planter

En ny test af oregano viser, at der i 4 ud af 10 af de testede produkter var tilsat betydelige mængder af andet plantemateriale end oregano. Mængden af fremmede blade er så stor, at der ikke er tale om uheld eller enkelttilfælde men om decideret snyd, mener Forbrugerrådet Tænk.
12. Oktober 2017
Foto: Getty Image

Oregano er ikke altid oregano. I hvert fald ikke i en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk. 3 ud af 10 af testens produkter indeholder således kun mellem 50 og 70 procent af - oregano.

“I 3 ud af 10 testede krydderier er der kun omkring 50 procent indhold af oregano. Og i et fjerde er der kun omkring 70 procent oregano. Resten er tørrede blade fra andre planter, som soløjetræer, oliventræer eller myrte, der måske kan ligne de tørrede blade fra oregano, men som ikke er oregano. Det er billige plantedele, der ikke giver et bedre produkt eller komplimenterer oreganoens smag. Vores vurdering er, at olivenblade og blade fra soløjetræ tilsættes for at spare penge, hvilket er meget problematisk, hvis det er tilfældet,” siger seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen.

Det er oregano af mærkerne Änglamark,  Robero Krydderier Oregano og Kilic Oregano, der indeholder mellem 50 og 70 procents oregano – resten er erstattet med olivenblade, myrte og blade fra soløjetræet. Oregano af mærket Budget indeholder, ifølge testen, kun omkring 70 procent oregano.

Coop har efter Forbrugerrådet Tænks test oplyst, at de er i gang med en udredning af produktet, men indtil de kan garantere kvaliteten af deres oregano, har Coop valgt at fjerne alt Änglamark oregano fra butikkernes hylder.

Medlemmer af Forbrugerrådet Tænk kan se hele testen her