Reparation af produkter
Der er store miljø- og klimabelastninger forbundet med produktion og bortskaffelse af produkter. Derfor skal vi oftere vælge reparation i stedet for at smide ud.
Forbrugerrådet Tænk mener
Vi skal have holdbare og reparerbare produkter
Mange produkter er i dag lavet, så de ikke kan skilles ad af forbrugerne selv. Det betyder, at det bliver dyrt at skifte batteri eller pære. I nogle tilfælde kan det være begrundet i ønsket om at øge holdbarheden, men i andre tilfælde er der ingen rimelig grund. Man ser endda produkter i den billige ende, der slet ikke kan skilles ad, men må smides væk, hvis de går i stykker. Der bør stilles krav til producenter, så det bliver let for forbrugerne at reparere deres produkter.