Hvad er PFAS? Og hvorfor er PFAS et problem?

Spørgsmål og svar om PFAS

• Hvad er PFAS?

  PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der bl.a. har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Der er stadig usikkerhed om, hvor mange PFAS-stoffer der findes, men det mest omtalte estimat er på 12.000 stoffer. 

  PFAS har særlige egenskaber, og det har ført til, at brugen er meget udbredt. Stofferne bliver brugt i en lang række hverdagsprodukter som stegepander, maling, tandtråd osv. 

  PFAS er også kendt under navnene: 

  • PFAS 

  • Perfluorerede stoffer 

  • PFC’er 

  • Fluorcarbon 

  • Fluorstoffer 

  PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA, PFOS, PTFE, Teflon, Gore-tex og fluorelastomer. 

  PFOA og PFOS er to specifikke PFAS-stoffer, som er forbudt i EU. 

  PTFE er et af de fluorstoffer, som der ofte er i almindelige produkter som fx nonstick-stegepander, tandtråd mm. PTFE går også under navnet teflon. 

  Gore-tex er et kendt varemærke, du ofte ser i friluftsbutikkerne. Gore-tex er også kendt for at bruge PFAS i membranen i udendørstøj og støvler. Den stigende bekymring for PFAS har dog medført, at Gore-tex har lavet en ny PFAS-fri variant, der hedder Gore-tex ePe. Vil du undgå PFAS, kan du derfor se efter Gore-tex ePe.  

  Fluorelastomer, FKM-gummi eller fluorgummi er også en type PFAS, som er fundet i gummiremmen på smartwatches og fitnesstrackere. 

• Hvorfor er PFAS et problem?

  Vi har stadig begrænset viden om mange af de konkrete PFAS-stoffer, men der er generel bekymring for PFAS både blandt forskere, myndigheder, forbrugere og miljøorganisationer. 

  En stor gruppe af forskere anbefaler, at den samlede anvendelse af PFAS begrænses mest muligt, og at brugen af PFAS ophører alle de steder, hvor de ikke er strengt nødvendige. Det arbejder myndighederne også for.  

  I EU arbejder man på et bredt forbud mod alle typer PFAS, uanset om et PFAS-stof er kendt for at være skadelig eller ej. Hvis et PFAS-stof bruges i et forbrugerprodukt, så vil produktionen af PFAS og bortskaffelsen af produktet stadig forurene miljøet, og vores fødevarer, hvor vores udsættelse for PFAS er højest.  

  Derfor er der brug for at forbyde alle PFAS-stoffer - og ikke kun de mest kendte og mest skadelige af dem. 

  De to PFAS-stoffer, vi ved mest om, er PFOS og PFOA. Disse stoffer har begge uønskede effekter på sundhed og miljø. 

  Vi ved også, at PFAS har meget svært ved at blive nedbrudt i naturen og spredes kloden rundt. Stofferne kan derfor ophobe sig i miljøet og er fundet i høje niveauer i dyr såsom fisk, sæler og isbjørne. 

  Den langsomme nedbrydning og ophobning af stofferne i miljøet betyder, at deres uønskede effekter vil bestå i lang tid. PFAS kaldes derfor også evighedskemikalier. 

  PFAS bliver nedbrudt meget langsomt i forhold til andre stoffer. De har også uønskede effekter på mennesker og miljø. Derfor er de særligt problematiske, når de kan ophobe sig i miljøet og kroppen i mange år. 

• Hvordan påvirker PFAS sundheden?

  Sænket immunforsvar, øget kolesteroltal, leverskader, øget risiko for kræft, abortrisiko, hormonforstyrrelser og lungeskader er blandt de negative effekter, som PFAS kan have. 

  Forskere går ud fra, at stort set alle mennesker i dag har PFAS i kroppen. Det gælder også helt nyfødte, da PFAS vandrer fra moderen til barnet under graviditeten. 

  Et dansk studie har vist, at et højt indhold af PFAS i blodet hos gravide kvinder øger risikoen for lavere fødselsvægt af barnet, som kan give en række sygdomme senere i livet. 

• Hvad koster PFAS samfundet?

  Omkring 1.000 borgere dør årligt i Norden på grund af den nuværende udsættelse for PFAS, og de samlede udgifter for fluorstoffernes uønskede effekter på vores sundhed løber i Norden op mellem 2,8 og 4,6 milliarder euro. 

  Det anslår en rapport fra Nordisk ministerråd fra 2019. 

   Et samarbejde mellem journalister og videnskabsfolk har estimeret, at det vil koste 95.000.000.000 euro på 20 år at rydde op for PFAS-forureningen i Europa, hvis vi stopper brugen nu. Og det er kun oprydningen af de værste PFAS-stoffer, hvor flere allerede er forbudte, men som stadig findes i miljøet.

  Skal vi slippe af med alle PFAS-stoffer i Europa, så er estimatet over 2.000.000.000.000 euro på 20 år. 

• Hvordan bliver jeg udsat for PFAS?

  PFAS er spredt i naturen og miljøet, og derigennem bliver du også udsat for stofferne. De kan stamme fra forurening fra produktionen eller udledes fra produkter med PFAS. 

  Forskere anslår, at mad er den største kilde til PFAS. Drikkevand kan også i nogle tilfælde indeholde PFAS. 

  Du kan også blive udsat for PFAS fra produkter i dit hjem. Det er forskelligt, hvor meget du udsættes for PFAS i forskellige produkter. 

  Bruger du fx en imprægneringsspray, risikerer du at indånde PFAS, ligesom du er i tæt kontakt med PFAS fra en creme. Støvet i vores hjem indeholder også PFAS, der er frigivet fra produkter. Når du indånder de fine støvpartikler fra indeklimaet, bliver du samtidig udsat for PFAS. 

  Men gryder og pander med teflon afgiver typisk ikke PFAS, fordi stofferne er stabile og godt bundet i belægningen - også ved høj varme. Men overopheder du panden eller gryden, kan PFAS blive frigivet. 

• Hvor kan du finde PFAS?

  Fund af PFAS-forurening i Danmark

  Der er fundet forureninger med PFAS flere steder i Danmark. 

  Eksempelvis i Korsør, hvor 187 borgere i sommeren 2021 fik påvist alt for høje koncentrationer af fluorstoffet PFOS i blodet. Gennem mange år har de spist kød fra kvæg, der har græsset på en forurenet mark tæt på en brandskole, hvor man indtil 2011 har brugt det sundhedsskadelige stof i brandskum.

  I maj 2022 varslede Danske Regioner også om, at 15.000 områder i Danmark bør undersøges for PFAS-forureninger. Siden er der fundet lokale PFAS-forureninger i jord og grundvand, der stammer direkte fra produktion af produkter med PFAS eller brug af brandskum med PFAS.

  Der er også målt PFAS-forureninger, som ikke stammer fra en lokal kilde, men som kommer fra den generelle miljøforurening med PFAS. Der er fx målt høje mængder af PFAS i havskum på vestvendte kyster, hvor PFAS-forureningen opkoncentreres.

  PFAS i produkter  

  PFAS bliver typisk brugt i produkter, der skal være vandtætte og fedt- eller smudsafvisende. Men de kan også bruges i andre sammenhænge. 

  Disse produkter kan indeholde PFAS: 

  • Outdoor tøj såsom skiudstyr, skaljakker og vinterstøvler 

  • Sofaer, tæpper og andet møbeltekstil 

  • Maling 

  • Kosmetik og plejeprodukter 

  • Tandtråd 

  • Cykelolier og andre smøremidler 

  • Imprægneringsmidler til tøj, møbler og sko 

  • Smøremidler 

  • Voks til for eksempel ski, biler og gulv 

  • Gryder, pander, bageforme og andet køkkenudstyr med nonstick-belægning 

  • Urremme med fluorelastomer 

  • Fiskeline og guitarstrenge med fluorcarbon 
• I disse test har vi fundet PFAS

  Fødevareemballage 

  Siden juli 2020 har det været ulovligt at anvende PFAS i pap- og papiremballage i Danmark. Butikkerne må dog stadig sælge ud af gammel emballage, de har på hylderne. 

  I tidligere test har vi fundet PFAS i: 

  • Mikrobølgeovn-popcorn 

  • Pizzabakker 

  • Papiremballage til færdiglavede kager 

  • Mademballage af pap og papir - fx til fastfood. 

  • Pommes frites poser fra McDonalds 

  • Engangsservice købt i Danmark og engangsservice købt på Temu.

  Tøj og tekstiler 

  I tidligere test har vi fundet PFAS i: 

  • Skaljakker 

  • Imprægnering på spray til tekstil 

  • Imprægnering til sko 

  • Vanter 

  • Barnevogne 

  • Flyverdragter 

  • Cykelanhængere 

  • Køreposer, kombiposer og bløde lifte 

  Personlig pleje og kosmetik 

  I tidligere test har vi fundet PFAS i: 

  • Mascara 

  • Barberskum 

  • Tandtråd 

  • Ansigtscremer 

  Bolig og fritid 

  I tidligere test har vi fundet PFAS i: 

  • Maling 

  • Cykelolie 

  • Brillerens  
• Hvordan undgår jeg PFAS?

  PFAS kan gå under mange navne. Derfor kan det være svært at undgå stofferne. Samtidig er det ikke alle produkter, som har pligt til at oplyse om indhold af PFAS. Det gælder fx for stegepander, grillmåtter osv. 

  Vil du undgå ALLE PFAS-stoffer, så gå efter betegnelserne PFAS-fri, PFC-fri, fluorcarbon-fri eller fluorfri. 

  Du kan også spørge i butikken eller producenten, om produktet indeholder PFAS. 

  Se også vores 10 gode råd til at undgå PFAS i hverdagen her.

• Hvorfor er PFAS-stoffer lovlige?

  Ifølge den nuværende regulering af kemikalier skal myndighederne bevise, at stofferne er skadelige, før de kan blive forbudt. Her vurderer de typisk stofferne enkeltvis. 

  Derfor er kun få PFAS-stoffer blevet forbudt indtil videre, men der arbejdes på et bredere forbud.  

  Danmark er gået sammen med flere lande for et fælles EU-forbud mod PFAS.  

  Forbuddet skal gælde alle PFAS-stoffer, dog ikke ”essentielle anvendelser”. Der er kommet over 5.000 høringssvar til EU-forbuddet, som betyder, at det kommer til at tage tid, inden forslaget forhåbentlig vedtages. 

  Danmark har også vedtaget enkelte nationale PFAS-forbud.

• Findes der et dansk forbud mod PFAS?

  Den danske regering har indført et nationalt forbud mod brug af PFAS i fødevareemballage af pap og papir. 

  Forbuddet gælder fra 1. juli 2020. Produktet produceret før forbuddet må fortsat sælges. 

  Der er også fastsat en indikator værdi for organisk fluor i emballagen. Denne værdi kan bruges som indikator for, om produktet er behandlet med PFAS eller ej. 

  Fra 1. juli 2026 kommer et nyt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler i Danmark.  

• Hvad gør Forbrugerrådet Tænk for at udfase PFAS?

  Forbrugerrådet Tænk tester vi en række produkter for indhold af PFAS. 

  Det gør vi for at give forbrugerne muligheder for at vælge produkter uden de uønskede stoffer og for at sætte fokus på området. 

  I vores test ser vi, at der ofte er et godt alternativ uden brug af PFAS. 

  Vi deler altid vores teltresultater med virksomhederne bag, som i nogle tilfælde vælger at udfase brugen af PFAS. Det er vigtigt for os, at de som minimum bliver opmærksomme på, at de bruger uønksede stoffer, og det kan gøre til, at virksomhederne udfaser brugen af stofferne. Vores erfaring viser, at der er en del virksomheder, der har valgt at stoppe brugen, selvom stofferne stadig er tilladte.  

  Derudover deler vi vores viden med myndighederne, så de kan bruge vores resultater til at dokumentere, at stofferne kan undværes. Vi deler også vores test med andre NGO’er, så de også kan bruge det til at sætte fokus på PFAS i deres land. 

  I 2022 lavede Forbrugerrådet Tænk også en underskriftsindsamling for et nationalt forbud mod PFAS.  

  Efterfølgende har regeringen foreslået et dansk forbud mod PFAS i tøj og sko. Forbuddet er et led i den nationale handlingsplan mod PFAS 

   

• Findes der ulovlige PFAS-stoffer?

  PFAS er i mange tilfælde lovlige at bruge i produkter, men en række fluorstoffer er i dag ulovlige. 

  PFOS er i dag forbudt i EU til langt de fleste formål - blandt andet brandskum, som stoffet tidligere var en del af. 

  PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA, er blevet forbudt i EU fra 2020. Det gælder for alle produkter inklusiv kosmetik og plejeprodukter, tekstiler, fødevareemballager mm. 

  Danmark har også forbudt PFAS i papir og papemballage, der bruges til fødevarer. 

  Forbud mod visse andre typer af PFAS er også foreslået, men de er endnu ikke vedtaget i EU. En række lande inklusiv Danmark arbejder bl.a. for et forbud mod brugen af alle fluorstoffer i en lang række produkter. 

  EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer indeholder nogle af fluorstofferne. Stofferne er optaget på listen, fordi de har uønskede effekter på miljøet og vores forplantningsevne. 

  Kandidatlistestoffer må producenterne fortsat bruge, men du har ret til at få oplyst, hvis et produkt indeholder stofferne.

• Hvad betyder PFOS, PFOA, PFAS og PFC?

  PFAS og PFC er begge samlebetegnelser for fluorstoffer (PFAS). De dækker over perfluorerede og polyfluorerede stoffer. De kaldes også for perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer. 

  PFOS er en specifik PFAS, som er meget skadelig. Det har i en årrække været forbudt at bruge. Det har tidligere været anvendt i både forbrugerprodukter og i fx brandskum. Der er fundet store forureninger med stoffet - herunder fra brandskum. 

  PFOA er også en PFAS, der er meget skadelig. Det har tidligere været anvendt i både forbrugerprodukter og brandskum. Men siden 2020 har det været forbudt at bruge PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA. 

  Stoffet står sammen med flere andre langkædede fluorstoffer på EU’s liste over særligt problematiske stoffer. Langkædede betyder, at det består af 8 eller flere kulstofatomer. Der er også bekymring for de kortkædede fluorstoffer. 

  Hvis et produkt er mærket med PFOA-fri eller PFOS-fri, skal du være opmærksom på, at det kan indeholde andre fluorstoffer. Det er heller ikke tilladt at reklamere med PFOS-fri og PFOA-fri, da stofferne er forbudt. 

• Hvad kaldes PFAS på ingredienslisten på kosmetik?

  På kosmetik skal alle ingredienser fremgå af ingredienslisten, også PFAS. 

  Vi har fx fundet disse PFAS-stoffer i kosmetik: 

  • Polyperfluoromethylisopropyl ether 

  • ptfe 

  • Perfluorodecalin 

  • Polyperfluoroisopropyl ether 

  • tetradecyl aminobutyroylvalylaminobutyric urea trifluoroacetate 

  • Acetyl trifluoromethylphenyl valylglycine 

  PFAS kan have mange andre forskellige navne eller betegnelser på en ingrediensliste. 

  Hvis du vil undgå PFAS i kosmetik og pleje, kan du bruge appen Kemiluppen. Alle plejeprodukter og kosmetik med PFAS får en C-kolbe i appen. 

• Hvad kaldes PFAS i andre produkter?

  På de fleste produkter er der ikke krav om ingredienslister, og du kan ofte ikke se, om et produkt indeholder PFAS. 

  Hvis disse betegnelser bruges, er der ofte PFAS i: 

  • Fluorcarbon 

  • PTFE 

  • Teflon 

  • Gore-tex (dog ikke Gore-tex ePe) 

  • Fluorelastomer 

  Ellers kan du skrive til virksomheden bag, om produktet indeholder PFAS, som er samlebetegnelsen for alle typer af fluorstoffer. 

  • Du kan også se efter PFAS-fri produkter på denne side.
• Skal jeg smide produkter med PFAS ud?

  Har du allerede købt et produkt, som indeholder PFAS, kan du overveje at skille dig af med det. 

  Det enkelte produkt med PFAS kan være sikkert, men det bidrager til din samlede udsættelse af uønskede kemikalier – også kaldet for cocktaileffekten. Generelt er uønsket kemi i produkter en mindre del af vores samlede udsættelse af kemikalier som PFAS. 

  Derfor er det vigtigst, at du vælger uden PFAS næste gang du køber nyt.  

  Ellers kan du overveje, hvor meget du udsættes for PFAS fra dine produkter, som du allerede har. 

  Smid ikke disse produkter ud 

  I en stegepande er PFAS godt bundet i belægningen og vil ikke afgive stofferne, medmindre du overopheder panden. Her er der ikke grund til at skifte pande. Vælg gerne en stegepande uden PFAS, når du skal købe en ny.  

  Det samme gælder for fx mælkeskummere og andet køkkenudstyr, hvor din kontakt med PFAS er mere begrænset. Behold hvad du har, men vælg PFAS-fri køkkenudstyr næste gang. 

  Overveje at smide disse produkter ud 

  Indeholder din ansigtscreme eller tandtråd PFAS, kan du i højere grad blive udsat for stofferne. Her kan du overveje, om du skal smide dem ud. 

  Smid disse produkter ud 

  Er der PFAS i din imprægneringsspray, kan du risikere at indånde stofferne. Derfor anbefaler vi at smide imprægneringsmidler med PFAS ud på genbrugspladsen i farligt affald og købe en PFAS-fri variant. Vi anbefaler også, at du dropper andre flydende PFAS-produkter, som fx cykelolie. 

• Er fluor i tandpasta et problem?

  luor i tandpasta er ikke PFAS. 

  Fluor i din tandpasta er uorganisk fluor og findes i form af fluorid, der styrker tændernes emalje og forebygger huller i tænderne. Vær opmærksom på at små børn ikke må få for meget fluorid. 

  Bliv klogere på fluor i tandpasta her.