Sådan sparer du penge på originale tandbørstehoveder
Originale tandbørstehoveder varierer voldsomt i pris. Hvis du ser dig godt for, kan du mere end halvere prisen på børstehovedet.

Originale tandbørstehoveder er dyre
Originale tandbørstehoveder til eltandbørster er dyre. Forbrugerrådet Tænk har undersøgt priserne på originale børstehoveder og ikke nok med, at de er dyre, prisen varierer også meget.
Vi har undersøgt priserne i forbindelse med, at vi har testet hvilke tandbørstehoveder der er bedst - originale eller uoriginale tandbørstehoveder.
Vi har testet tandbørstehoveder til Oral-B eltandbørster, fordi det er det mærke, hvor der findes uoriginale børstehoveder til. Uoriginale tandbørstehoveder til el-tandbørster fra for eksempel Phillips, er stort set umulige at finde i Danmark.
Styk pris på Oral-B børstehoveder varierer mellem 32 og 65 kroner
4 Oral-B CrossAction-børstehoveder, som er et populært børstehoved, kan variere i pris på mellem 32 og 65 kroner pr børstehoved afhængig af hvor du køber dem henne. Så det kan godt betale sig at se dig godt for, før du køber tandbørstehoveder.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.