’Køb nu – betal senere’ 
Afbetalingsaftaler
skal reguleres

Webshops lokker med gode tilbud, hvor du kan betale rentefrit af, hvis du køber en ny computer, en vaskemaskine – ja, i nogle tilfælde kan du endda blive tilbudt at købe mad og slik på afbetaling.

Det betyder, at du fx deler slik for 100 kroner op i 10 afdrag på 10 kroner i 10 måneder. Eller som udskudt betaling, så de 70 kroner, du skal bruge til en pizza, først skal betales næste måned.

Det kaldes for ’buy now - pay later’ (køb nu - betal senere) eller rentefri afbetaling, og ’buy now – pay later’-virksomheder præsenteres ofte på lige fod med Visa, Dankort og Mastercard, når du skal betale for din vare.

Men der er reelt tale om et lån – ikke en betalingsmulighed.

Seks anbefalinger til regulering af 'buy now - pay later'

Sammen med 10 andre forbrugerorganisationer fra blandt andet Sverige, Storbritannien, Australien, Korea og USA har vi lavet seks anbefalinger til at beskytte forbrugerne mod økonomiske problemer på grund af lånene:

1. Lånene skal reguleres på samme måde som andre slags kredit. Regler for omkostninger og markedsføring, der gælder for andre lån, skal også gælde for 'buy now - pay later'-lån.

2. Virksomheder skal give forbrugeren mulighed for at betale hele prisen på et produkt på købstidspunktet. For onlinekøb skal det være den første mulighed, forbrugeren ser.

3. Udbyderne skal lave en kreditværdighedsvurdering, altså vurdere, om det er forsvarligt at give kredit til folk, uden at risikere at gøre økonomisk skade.

4. Udbyderne skal ikke have lov til at markedsføre deres produkter målrettet mod børn eller mennesker i økonomiske problemer.

5. Forbrugerne skal have mulighed for at klage, når noget går galt.

6. Myndighederne skal overvåge og fortælle om påvirkningen fra lånene. Udbydere skal forpligtes til at offentliggøre information om for eksempel niveauer for sene betalinger og antallet af kunder, der ikke kan betale.

Anbefalingerne er lavet i det internationale samarbejde Consumers International, hvor over 200 forbrugerorganisationer fra mere end 100 forskellige lande arbejder sammen for bedre forbrugerrettigheder.

Skaber uoverskuelig privatøkonomi

Muligheden for at vente med betalingen på mindre køb og dagligdagsvarer bliver i langt højere grad benyttet af forbrugere, der i forvejen er økonomisk pressede. Det viser Europas første egentlige undersøgelse af fænomenet.

Undersøgelsen viser, at det er næsten 17 procent af forbrugere med betalingsproblemer, der har valgt at udskyde eller opdele betaling af mad, dagligvarer og take-away, mens det kun er tre procent af forbrugere uden betalingsproblemer. Det er også langt oftere forbrugere med betalingsproblemer, der udskyder betalingen af varer som tøj, sko, smykker, ure og tasker.

I gruppen med betalingsproblemer fortæller 18 procent, at de ikke kunne blive godkendt til lån andre steder, og over halvdelen siger, at de har fortrudt det køb, som de valgte at udskyde betalingen af.

Og vi skal passe på, at vi ikke får skabt en usund kreditkultur, hvor det normaliseres ikke at have sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og hvor løsningen på lommesmerter er lån eller afbetalingsordninger.

Derfor foreslår vi, at disse kreditordninger bliver omfattet af reglen om 48 timers betænkningstid, som lige nu kun gælder for nogle bestemte typer af forbrugslån. Dermed vil forbrugerne få mulighed for at genbekræfte eller gebyrfrit fortryde købet 48 timer, efter at afbetalingsordningen er indgået.

Innovative produkter, der gør det nemmere for forbrugerne at betale, er altid velkomne. Men de nye ’køb nu, betal senere’-løsninger er ikke betalingsmidler. Det er lån.