Kemitest: Tandpasta
Er der titaniumdioxid eller andre uønskede stoffer i din tandpasta? Vi har testet 31 tandpastaer for uønsket kemi.
Opdateret d. 14. marts 2024
Aquafresh
Freshmint tandpasta OBS Se note
Avivir
Tooth paste mint
Best@Care
Toothpaste
Clinomyn
Fresh mint toothpaste
Colgate
Fresh gel
Curaprox
Enzycal toothpaste
Denivit
Anti-stain intense toothpaste
Dent tabs
Mint tandpastatabletter
Dentalux
Complex 5 sensitive plus
Dr. Jones
Fresh mint toothpaste
G.U.M.
ActiVital tandpasta
G.U.M.
Paroex tandpasta
Green People
Toothpaste fresh mint & aloe vera
Jordan
Green clean mint toothpaste
Kingfisher
Natural toothpaste mint with fluoride
Lavera
Sensitive & repair toothpaste
Marvis
Aquatic mint toothpaste
Oral-B
Pro-Expert clean mint
Parodol
Fluor tandpasta
Parodontax
Complete protection toothpaste
Pierrot
Ultrafresh dental gel
Rema 1000
Tandpasta med smag af cool mint
SB12
Toothpaste strong mint
Sence
Coolmint toothpaste
Sensodyne
Extra fresh gel
The Humble Co.
Toothpaste fresh mint
Urtekram
Mint toothpaste
Waken
Toothpaste mint & strawberry
Xtra
Tandpasta
Zendium
Classic OBS Se note
Änglamark
Classic toothpaste
Om testen af
Tandpasta
Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 31 forskellige tandpastaer med fluor for, om de indeholder kemikalier, der kan være et problem for din sundhed og miljøet.
Kemiluppen: Tjek din tandpasta for uønsket kemi
Det har vi fundet:
- 10 tandpastaer er uden uønsket kemi.
- 16 tandpastaer får en middel bedømmelse, B-kolben. De indeholder bl.a. farvestoffet titaniumdioxid (CI 77891), der er forbudt i fødevarer, fordi det er mistænkt for at skade arvematerialet.
- 5 tandpastaer indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Mød holdet bag kemitesten af tandpasta.
Claus og Anne fra Forbrugerrådet Tænk Kemi står bag denne test.
Claus Jørgensen
Anne Beck Christensen
Sådan har vi testet tandpasta
-
Vi har købt et stort udvalg af tandpastaer med fluor fra det danske marked. De er købt i butikker og online.
Vi har gennemgået ingredienslisterne for indhold af kemikalier, der kan være allergifremkaldende, miljøbelastende eller hormonforstyrrende.
-
Af 31 tandpastaer er:
- 10 tandpastaer uden uønskede kemikalier.
- 16 tandpastaer indeholder miljøbelastende stoffer eller farvestoffet titaniumdioxid (CI 77891).
- 5 tandpastaer indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Titaniumdioxid
Nyere forskning viser, at titaniumdioxid kan ophobes i kroppen og muligvis skade arvematerialet, når vi spiser det. Titaniumdioxid er også mistænkt for at være kræftfremkaldende, hvis du indånder det.
Titaniumdioxid er derfor forbudt som tilsætningsstof i fødevarer, men det er fortsat tilladt i plejeprodukter, som det også er muligt at indtage eller indånde en del af.
Vi vurderer titaniumdioxid i tandpasta med en middel kemibedømmelse, B-kolben, netop fordi du kan komme til at spise en del af produktet under brug.
I testen er stoffet fundet i 11 tandpastaer. Flere tandpastaproducenter har meddelt, at de udfaser stoffet, og snart kommer med nye produkter.
Triclosan
Triclosan er et antibakterielt stof, der blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet kan ophobes i kroppen og er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier. Stoffet er fundet i 1 tandpasta i testen.
Parabener
Parabener i form af methylparaben og sodium methylparaben er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Parabener er fundet i 4 tandpastaer i testen.
Miljøbelastende stoffer
I testen har vi fundet Zinc chloride, Triclosan, Thymol og Limonene, der alle kan være problematiske for miljøet.
-
Parfume/aroma er nødvendigt for en tandpastas smag, hvilket tilsyneladende er en vigtig del af tandpasta. Derfor har vi ikke medtaget parfume/aroma i den samlede vurdering.
Videncenter for Allergi har tidligere oplyst, at tandpasta sjældent er en kilde til parfumeallergi.
-
Tandlægeforeningen anbefaler generelt, at du bruger tandpasta med fluor med en koncentration på 1450-1.500 ppm for at give den forebyggende effekt på huller i tænderne.
” Vi ser, at rigtig mange patienter, som begynder at bruge fluorid-fri tandpastaer, pludselig får problemer med huller i tænderne, som de ikke havde før. Det vil ikke ske for alle, men for de fleste, og det er dumt at udsætte sig selv for den risiko”, sagde Ole Marker, vicedirektør, Tandlægeforeningen til os i efteråret 2022.
Ifølge Århus Tandlægeskole skal børnene også bruge en tandpasta med mindst 1000 ppm fluorid.
Undersøgelser har vist at lavere koncentrationer giver ingen eller kun begrænset effekt på huller i tænderne. Til gengæld skal børn under 6 år kun bruge den mængde tandpasta, der svarer til deres egen lillefingernegl dagligt. Det vil sige en halv negl to gange om dagen.
Bor du i en kommune med højt fluoridindhold i drikkevandet, skal du dog spørge din tandlæge til råds om fluoridindholdet i din tandpasta.
-
ndhold af SLS (Sodium lauryl sulfate) i tandpastaerne er ikke bedømt. SLS er et skummemiddel, som for nogen kan forværre problemer med blister i munden. I testen har vi ikke bedømt indholdet af SLS, da det for langt de fleste ikke er problematisk.
I testen indeholder 10 tandpastaer SLS. Det er:
- Aquafresh Freshmint tandpasta
- Best@care Toothpaste
- Colgate Fresh gel
- SB12 Toothpaste strong mint
- Oral-B Pro Expert clean mint
- Marvis Aquatic mint toothpaste
- Paradontax Complete protection toothpaste
- Dr. Jones Fresh Mintpaste
- Pierrot Ultrafresh dental gel
- Clinomyn Fresh mint toothpaste
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Kemiluppen: Tjek dine produkter for uønsket kemi
Kemiluppen er en app, der hjælper dig med at undgå problematiske stoffer i kosmetik og pleje samt vask og rengøring.
Titaniumdioxid: Det skal du vide om stoffet
Titaniumdioxid er forbudt som tilsætningsstof i fødevarer, da fødevaremyndighederne har vurderet, at det ikke er sikkert, når vi spiser det. Stoffet er stadig i plejeprodukter, som du kan indtage, og i medicin.
Undgå disse stoffer i tandpasta
Din tandpasta kan indeholde stoffer, som er mistænkt for at skade arvematerialet eller for at være hormonforstyrrende. Se, hvilke stoffer du skal undgå.
Har du styr på fluor, slibeeffekt og SLS i tandpasta?
Tandpasta skal rengøre uden at slide for meget på tænderne. Fluor er vigtigt for at forebygge huller, men uden at du indtager for meget. Læs om fluor, slibeeffekt og SLS.
Sådan undgår du titaniumdioxid i plejeprodukter
Farvestoffet titaniumdioxid findes i en lang række plejeprodukter. Men stoffet kan være problematisk for din sundhed. Se, hvordan du undgår stoffet.
Virker tandpasta med whitening?
Whitening-tandpasta sælger sig på, at de giver hvidere tænder. Vi har testet ni forskellige tandpastaer med whitening-effekt. Se her, om de virker.
Fluor i tandpasta er ikke det samme som fluorstoffer
Fluor i din tandpasta er ikke det samme som fluorstoffer, der kan findes i cremer, stegepander og overtøj. Bliv klogere på fluor og god tandsundhed her.