Tandpastaen indeholder Sodium methylparaben, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Den indeholder også Limonene, der kan være problematisk for miljøet.
Tandpastaen indeholder parfume (aroma), som kan give allergi. Parfume/aroma er nødvendig for tandpastaens smag og indgår derfor ikke i den samlede vurdering.
Der indgår disse parfumestoffer/planteekstrakter: Menthol, Anethole, Eucalyptus Globulus Oil og Limonene.
Fluor (fluorid) er en vigtig ingrediens i tandpleje, der hjælper med til at forebygge huller i tænderne. Derfor anbefaler tandlæger og myndigheder, at du bruger tandpasta med fluor, da det er vigtigt for sundheden. Fluorid kan have uønskede effekter i større mængder. Brug derfor tandpasta svarende til en halv lillefingernegl pr. børstning, og lær børn at spytte tandpastaen ud. Vi medtager ikke fluor i bedømmelsen af tandpasta.