Strømpebukserne fra Lindex er uden en række problematiske bisphenoler. Vi målte dog et mindre indhold af bisphenol S, og strømpebukserne får derfor en B-kolbe.
Lindex: Overholder vores egne krav
”På Lindex' liste over begrænsede kemikalier, Restricted Substances List (RSL), er indhold af bisphenoler begrænset.
Vores leverandører er kontraktligt forpligtiget til at overholde kravene fra listen, og vi udfører løbende stikprøvekontroller på uafhængige laboratorier for at sikre at kravene bliver overholdt. Grænseværdien for indhold af kemikalier er fastsat i overensstemmelse med de lovkrav, der gælder på de markeder, hvor Lindex sælger.
I vores egne test har vi ikke fundet bisphenoler i tøjet, der overskrider vores egne krav, og Forbrugerrådet Tænk Kemis måling på 0,1 mg PBS/kg er også under Lindex egen grænseværdi.”