Bisphenoler bør forbydes

Bideringe, drikkedunke, sutsko, børnesokker og babytæpper – det er nogle af de mange produkter, som Forbrugerrådet Tænk Kemi i en omfattende test har fundet flere forskellige hormonforstyrrende bisphenoler i.

Der er tale om produkter, som børnene er i tæt hudkontakt med og fx sutter på, og i de fleste produkter er der tale om indhold eller afgivelse af nogle af de bisphenoler, som af forskere betragtes som mest problematiske for især børn.

Seniorforsker Hanne Frederiksen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet siger, at det ikke kommer bag på hende, og at det eneste rigtige vil være et totalt forbud.

”Der bør slet ikke være bisphenoler i almindelige forbrugsprodukter og slet ikke i produkter til børn og gravide,” siger hun.

Fundene af bisphenoler i produkterne er dog ikke i strid med reglerne, oplyser Stine Müller, testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk Kemi, og siger, at: "problemet er reglerne, der i nogle tilfælde helt mangler og i andre tilfælde ikke er stramme nok, hvis vores udsættelse for de uønskede stoffer skal begrænses.”

Særlig problematiske bisphenoler

Mange af produkterne i testen indeholder eller afgiver bisphenol A, F eller S, som er tre af de særlig problematiske bisphenoler med hormonforstyrrende effekter.

”Disse bisphenoler ligner nogle af vores naturlige hormoner og har bl.a. østrogene og antiandrogene egenskaber, hvilket betyder, at de kan forstyrre kroppens naturlige hormonbalance. Fra en række celleog dyrestudier ved vi, at netop bisphenol A, F og S har betydelige hormonforstyrrende egenskaber, bl.a. i forhold til reproduktionsevnen. Derfor er det problematisk, når gravide udsættes for bisphenoler, fordi et menneskes evne til reproduktion grundlægges allerede i fosterstadiet,” forklarer Hanne Frederiksen.

Derudover er bisphenoler i mange studier blevet associeret med bl.a. tidlig pubertetsudvikling hos piger, øget risiko for fedme og diabetes samt påvirkning af hjernens udvikling.

I en forskningsundersøgelse støttet af Center for Hormonforstyrrende Stoffer har Hanne Frederiksen bl.a. undersøgt, hvor meget unge familier i København er eksponeret for bisphenol A og andre bisphenoler.

Undersøgelsen viste, at hovedparten af de undersøgte familier var eksponeret for netop bisphenol A, F og S, og at børn har den samme eller en højere eksponering for bisphenol A end deres forældre.

Ifølge Hanne Frederiksen kan en forklaring være, at børn fx sutter på legetøj eller har tøj på, som kan indeholde bisphenoler.

”Vi har ikke kunnet sige, hvor disse bisphenoler kommer fra, men det har vi nu fået et fingerpeg om via jeres test,” siger Hanne Frederiksen.

Også bisphenoler i børnetøj og læder

Der er bisphenol A i næsten alle mennesker i Europa og derudover også i vandmiljøet. Det viser en 2022-rapport fra HBM4EU, et EU-projekt, der bl.a. indsamler data om, hvilke kemikalier EU-borgere udsættes for, og hvilken effekt denne kemikaliepåvirkning har på borgernes helbred.

Spanske forskere fandt i 2019 bisphenol A i en undersøgelse af 100 børnesokker. Sidenhen har også Miljøstyrelsen testet og fundet bisphenol A i underbukser og sokker til børn og voksne.

Der kan ifølge forskerne være forskellige forklaringer på, hvordan bisphenol A er endt i tøjet. Genanvendelsen af bisphenol-holdig plastik til tekstil er en forklaring, men stoffet kan også bruges direkte i produktionen af tekstil og læder.

”Det er bekymrende, hvis bisphenoler cirkulerer rundt, når plastik genanvendes, men om det er hovedårsagen til, at vi finder bisphenoler i tekstil, ved vi ikke med sikkerhed, for der kan blive brugt bisphenoler i produktionen af mange forskellige materialer, inklusive tekstil og læder,” siger Stine Müller

Cocktaileffekten

Har du drikkedunke eller andre plastikprodukter til børn derhjemme, og er børnesutskoen af læder, der kan være garvet ved brug af bisphenoler, er der dog ikke grund til at være bekymret for de enkelte produkter.

Det understreger Stine Müller. ”Vi er overraskede over, at bisphenolerne er så udbredte, og at vi finder dem i så mange forskellige typer af børneprodukter, også selv om det generelt er i mindre mængder. Indholdet eller afgivelsen af bisphenoler fra de enkelte produkter udgør dog ikke i sig selv en risiko for børnene, men det kan deres samlede udsættelse for bisphenoler og andre uønskede kemikalier, også kendt som cocktaileffekten, til gengæld gøre,” siger hun.

Cocktaileffekten er effekten af den samlede mængde af uønskede kemikalier, som vi udsættes for i hverdagen. Der kan være uønsket kemi fx i cremen, i maden, i tøjet og i møblerne, og vi udsættes også ofte for kemi via dampe og støv fra indeklimaet.

Ifølge Sofie Christiansen, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet i Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, er vi nødt til at tænke på cocktaileffekten.

”Det er de mange små bidrag, som forbrugerne udsættes for fra mange forskellige kilder, som samlet set kan være problematiske,” siger hun.

Grænseværdier tager ikke hensyn til cocktaileffekten

For bisphenol A er der for nogle produkter fastsat grænseværdier for, hvor meget der må afgives – fx for legetøj og mademballage – men problemet med grænseværdierne er, at de netop ikke tager hensyn til cocktaileffekten, påpeger Hanne Frederiksen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

”Hvis man kun udsættes for det her stof, så er det ikke et problem, men vi udsættes jo for et mix af tusindvis af stoffer, hvor bisphenoler kun er nogle få af dem,” siger hun og påpeger, at det er et generelt problem, at man ikke tager hensyn til den samlede udsættelse for kemikalier i toksikologien.

Problematiske bisphenoler er ikke regulerede

Reglerne for bisphenoler i produkter er forskellige, både for brugen af forskellige bisphenoler og for typen af produkter.

For tekstiler og solbriller er der fx ingen regler for bisphenoler, mens der for legetøj som fx bideringe er grænser for, hvor meget bisphenol A der må afgives.

Der er også en EU-grænse for, hvor meget bisphenol A der må afgives fra fx drikkedunke af plast og plastikflasker, og i udvalgte produkter til babyer, fx sutteflasker og tudkopper, må der slet ikke anvendes bisphenol A.

I vores test har vi dog fundet afgivelse af andre bisphenoler end bisphenol A fra drikkedunke og tudkopper, hvilket peger på et andet problem. Der har i årevis været fokus på bisphenol A, som er klassificeret som hormonforstyrrende, men i takt med at reglerne for brug af bisphenol A er blevet strammet yderligere, har industrien taget andre – og ofte lige så problematiske – bisphenoler i brug, som der ikke gælder regler for.

I en undersøgelse fra 2019 har Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion således konstateret, at mens mængden af bisphenol A er faldet markant i mennesker, er mængden af bisphenol F og S til gengæld steget.

”Vi har klare indikationer på, at bisphenol A har været faldende i takt med den strengere lovgivning, men kan se, at industrien blot har substitueret bisphenol A med bisphenol F og S, som undersøgelser viser har de samme hormonforstyrrende effekter som bisphenol A,” siger Hanne Frederiksen.

Bisphenol A, B og S er på EU’s kandidatliste over særlig problematiske stoffer, fordi de er hormonforstyrrende i mennesker og miljøet, mens fx bisphenol F og AF endnu ikke er på listen, selv om de også er hormonforstyrrende.

Ifølge Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser testen, at der er behov for at få strammet reglerne yderligere, hvis vores samlede udsættelse for bisphenoler skal sænkes, og måske er der også stramninger på vej.

Ny vurdering af bisphenol A

I slutningen af 2022 stillede Tyskland et forslag om at begrænse brugen af flere bisphenoler i EU for at afgrænse udledningen af de uønskede stoffer til miljøet, og i april 2023 fastslog EU-myndigheden EFSA – der bl.a. vurderer sikkerheden af kemikalier -  at det tolerable niveau for bisphenol A skal sænkes 20.000 gange. Det betyder, at de vurderer, at bisphenol A har uønskede effekter ved langt lavere doser end hidtil antaget.

”Set i lyset af EFSA’s nye vurdering, hvor selv meget små doser BPA kan give uønskede effekter på sundheden, skal den udbredte brug af både bisphenol A og andre bisphenoler stoppe, hvis vi skal beskytte forbrugerne – ikke bare i allerede regulerede produkter som konservesdåser og legetøj, men i forbrugerprodukter generelt og særligt i dem til børn,” siger Stine Müller.

Her er de børneprodukter, der indeholder bisphenoler

Der er fundet bisphenoler i mere end halvdelen af de 121 produkter til børn, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet i samarbejde med vores europæiske søsterorganisationer. Mange af produkterne får derfor enten B-kolben eller C-kolben.

I testen har vi bl.a. målt indholdet af en række bisphenoler i tekstil og læderprodukter til børn.

bisphenoler_embed

Vi har også målt afgivelsen af en række forskellige bisphenoler fra plastikprodukter til børn inklusive solbriller, bideringe og drikkedunke. Produkterne er købt i Østrig, Frankrig, Belgien, Italien, Tjekkiet, Slovenien og Danmark, samt på online markedspladser. Ud af de 121 kan 70 af dem købes i Danmark.

bisphenolpunkter_embed

Mange af virksomhederne bag de testede produkter er vendt tilbage med oplysninger om, at deres produkter overholder reglerne, samt at der i mange tilfælde er tale om lave mængder. Vores test viser heller ikke andet end dette.

For mange af de testede produkttyper findes der ikke EU-regler for bisphenol A, og for de produkttyper, hvor der findes EU-regler, har vi testet efter flere bisphenoler end de regulerede. Vi har også testet for lavere koncentrationer end grænseværdierne eller under andre betingelser end lovgivningens.