Fund af 15 forskellige pesticidrester i rosiner
Rosiner indeholder ligesom vindruer ofte rester af sprøjtemidler. I vores seneste test fandt vi rester af op til 15 forskellige i samme rosinpose.
Rosiner er lavet af tørrede vindruer, det kan betyde at de pesticidrester (rester fra sprøjtemidler), som findes på vindruerne også findes i rosinerne. Fordi vindruerne er tørrede, vil indholdet i rosinerne være mere koncentreret.
Det fandt vi i testen af rosiner
- Pesticidrester i de fleste ikke-økologiske rosiner og 2 økologiske rosiner
- Op til 15 forskellige typer af sprøjtemiddel i rosiner
- Rester af svampegifte i et rosin-produkt
Pesticidrester i de fleste ikke-økologiske rosiner
I testen fandt vi pesticidrester i de fleste rosiner, som er lavet af konventionel dyrkede vindruer. Vi fandt dog også rester af syntetiske sprøjtemidler i to økologiske produkter, hvor de ikke må benyttes.
De mængder af pesticidrester vi fandt i de konventionelle rosiner, lå under de grænseværdier, producenterne selv arbejder med i forhold til vindruer. Det er ikke overraskende, men da man ikke kan skylle rosiner, på samme måde som vindruer, før men spiser dem, så er det godt at have med i sine overvejelser, når man køber rosiner.
Ingen grænse for pesticider i rosiner
Der findes ikke regler for hvor meget sprøjtegift (pesticider) der må være i rosiner. Men der findes regler for vindruer.
Derfor benytter producenterne de grænseværdier der er for vindruer, men hvor værdierne så bliver omregnet vha. ’tørringsfaktoren’ til hvad rosinerne ”må” indeholde.
Dvs. at fordi der i tørringsprocessen bliver fjernet en stor del vand fra vindruerne, må rosiner indeholde en større mænge pesticidrester end vindruer sammenlignet på vægt.
Pesticidrester i økologiske rosiner
Vi fandt også pesticidrester i to økologiske produkter. Vi fandt henholdsvis en og to forskellige pesticider i de to produkter.
For begge produkter fandt vi mængder af pesticid, der er tæt på kvantifikationsgrænsen som er det mindste indhold det er muligt at måle en værdi for. Det trækker ned i vores test, da der nultolerance for pesticider i økologiske druer.
Se længere nede hvilke rosiner det drejer sig om, og hvad producenten har svaret
15 forskellige pesticider i èn rosinpose
I flere af rosinpakkerne fandt vi flere forskellige slags pesticider – herunder glyfosat (bla. kendt fra Roundup). De mange forskellige pesticidrester kan være et udtryk for at rosinerne er lavet af vindruer fra hele verden hvor man bruger forskellige sprøjtemidler.
Den rosinpose vi fandt fleste forskellige pesticidrester indeholdt 15 forskellige, da vi testede i 2022, fandt vi et produkt med 22.
Her fandt vi også pesticidrester
Herunder får du en oversigt over alle de produkter, hvor vi fandt pesticidrester og om det bl.a. var glyfosat
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Test afslører: Billige rosiner slår de dyre – se vinderen her
I vores seneste test af rosiner er den bedste rosin fri for sprøjtemidler og svampegifte, smager godt og blandt de billigste. Se hvilken, der er den bedste i vores test.
Her er den bedste koldskål
Koldskål kan smage vidt forskelligt, og det er langt fra alle varianter, der begejstrer lige meget. Se, hvilken kærnemælkskoldskål smagseksperter og forbrugere foretrækker.
Sådan finder du den bedste pesto
Den gode smag af basilikum og pinjekerner er svær at finde i grøn pesto fra supermarkederne, viser vores test fra 2018. Kun en pesto var god. Vi ser på hvad du skal være opmærksom på.