Mikrobølgeovnen: 8 genveje til hurtig mad
Mikrobølgeovnen er eminent til hurtig opvarmning af væsker eller madvarer. Men den kan også bruges til meget andet, der gør den til en god hjælper i køkkenet.

Hvad kan du bruge en mikrobølgeovn til?
Mikrobølgeovnen behøver ikke kun bruges til at lyntø maden eller opvarme gårsdagens rester.
For effekten af mikrobølgerne, der går gennem maden og opvarmer maden indefra i stedet for udefra som i en almindelig ovn, gør den oplagt til at løse andre opgaver.
Her er 8 ideer til din mikrobølgeovn:
1. Ristede mandler
Ristede mandler er hurtigt at lave i mikrobølgeovne.
Læg mandlerne på en tallerken og rist demi mikrobølgeovnen ved højeffekt i cirka 2 minutter
Rør i mandlerne undervejs. Lad mandlerne køle lidt af, og tjek om de er ristede ved at bide i en enkelt
2. Hurtigstegt bacon
Bacon kan steges i mikrobølgeovnen.
Læg baconen på en tallerken og steg baconen i flere minutter ved høj effekt.
Når baconen ser sprød og krøllet ud, er den klar til at blive spist
3. Hurtigbagte hvidløg
Hvidløg kan være besværlige at pille.
Men giv dem 20 sekunder i mikrobølgeovnen ved fuld styrke, hvorefter feddene er nemme at pille.
Bagte hvidløg kan også laves, hvis du giver hvidløgene medium styrke i 8 til 9 minutter. Du kan bruge dem i eksempelvis hvidløgssmør.
4. "Dampe" grøntsager
Vandkogte grøntsager mister noget af smagen i vandet.
Dampe dem i stedet i mikrobølgeovnen.
Anvisninger til tilberedning af forskellige grøntsager findes i manualen til mikrobølgeovnen. Du kan også finde inspiration på internettet.
5. Hurtigbagte kartofler
Kartofler får ikke en sprød overflade, når de bages i mikrobølgeovnen. Til gengæld bliver de tilberedt meget hurtigt.
En bagekartoffel skal have omkring 8 - 10 minutter ved fuld styrke.
6. Smelte chokolade
Chokolade smelter nemt, jævnt og hurtigt i mikrobølgeovnen.
Giv chokoladen 20-30 sekunder ved middel eller fuld styrke, og hold mange pauser, hvor du rører i chokoladen, så den kun smelter og ikke varmes op.
7. Tørre friske urter
Normalt tager det lang tid i en tørreovn at tørre friske krydderurter, men du kan bruge ovnen til at lyntørre krydderurter.
Krydderurterne skal være så tørre som muligt.
Giv dem maksimum styrke i et par minutter, og tjek, om de er blevet tørre og sprøde – ellers giver du dem et halvt minut og tjekker igen.
8. Lynhæve brød
Brød, der får lov til at hæve køligt i lang tid, udvikler bedre smagen, men skal det gå hurtigt, kan du bruge mikrobølgeovnen til at lynhæve din dej.
Ideen er den samme, som hvis du stiller den lunt, men i stedet for at blive påvirket udefra af temperaturen kan du lune hele dejen indefra i mikrobølgeovnen, så gæren arbejder hurtigt.
Giv dejen 10-15 minutter i ovnen ved laveste ydelse.


Frituregryde eller airfryer – hvad er bedst?
Airfryers er et alternativ til frituregryden og bruger meget mindre eller slet ingen olie. Men frituregryden har andre fordele. Læs her om fordele og ulemper ved de to køkkenmaskiner

Disse airfryers er Bedst i Test
Hvilken airfryer er bedst til at tilberede mad med varm luft og kun lidt olie? Vi har testet 28 airfryers. Se vores anbefalinger her.

Det skal du vide, før du køber en airfryer
Airfryers er over de sidste år blevet en populær køkkenmaskine, som tilbereder mad med varm luft. Før du selv anskaffer dig én, så læs med her.