Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sikker, når du klikker

Dine personlige data kan blive stjålet og misbrugt på nettet. Kampagnen ”Sikker, når du klikker” satte i foråret 2017 fokus på digital sikkerhed.
Af Michael Haddar
25. Marts 2017
sikker når du klikker

Dine personlige oplysninger skal let kunne holdes private

Datamisbrug stiger, og behovet for beskyttelse er højt. Med kampagnen "Sikker, når du klikker" arbejdede Forbrugerrådet Tænk for at sikre et bedre privatliv online for dig og andre forbrugere på internettet.

Online tryghed og sikkerhed var nøgleord i kampagnen. Forbrugerrådet Tænk kæmpede for at hjælpe alle danskere - du og jeg til at blive bedre til at begå os på internettet og blive mere bevidste om, hvilke oplysninger vi deler blandt andetgennem apps, sociale portaler og så videre.

Mangelfuld beskyttelse på nettet skaber utryghed

Informationer om dig er guld værd for firmaer og svindlere, der vil have adgang til dine personlige data.

Hacking, identitetstyveri, spam-mails, stjålne konto-oplysninger og afpresning. Listen over mulige svindelnumre er lang, når andre vil have fingre i dine personlige oplysninger på nettet.

Hver 2. dansker bekymret for, hvor godt deres privatliv er beskyttet på nettet, mens kun 10 procent føler, at de har fuld kontrol over deres oplysninger på nettet.

Og kun 6 procent er helt trygge ved, om virksomheder beskytter deres personlige oplysninger godt nok. Det viser Forbrugerrådet Tænks undersøgelser.

Forbrugerrådet Tænk anmeldte Google til Datatilsynet

Forbrugerrådet Tænk anmeldte Google til Datatilsynet for deres tidsbegrænsede lagring af information om brugernes fysiske færden og søgehistorik.

Det strider imod din grundlæggende ret til privatliv, når Google via smartphones og Google-konti indsamler og gemmer data om din placering og søgehistorik i ubegrænset tid.

Forbrugerrådet Tænk anmelder Google til Datatilsynet

Appen: Mit digitale selvforsvar

Forbrugerrådet Tænk udviklede i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden appen Mit digitale selvforsvar.

Formålet med appen var at styrke danskernes sikkerhed online og sikre en nem, tryg og sikker navigation i den digitale verden.

Appen advarer om online-fup og aktuelle it-trusler og tilbyder råd og vejledning om sikker færden på nettet.

Download appen Mit digitale selvforsvar