Få mere ud af din opsparing: 10 forslag skal gøre investering lettere
Med nyt politisk udspil vil Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening gøre det nemmere for danskerne at få mere ud af opsparingen.
Investeringsudspil fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening
Med dette udspil peger Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening på en række initiativer, der kan gøre det lettere, billigere og tryggere for flere danskere at investere deres penge. Danskerne fortjener at få mest muligt ud af deres egne penge. Det vil vi kæmpe for.
Læs hele investeringsudspillet herSagen kort
- Danskerne har over 1.300 mia. kr. stående på bankkonti til en lav eller slet ingen rente.
- Blandt danskere, der ikke allerede investerer, svarer 4 ud af 10, at de gerne ville investere, hvis det var lettere at gennemskue omkostningerne.
- Blandt dem, der allerede investerer, oplever over halvdelen, at priser og gebyrer er svære at forstå.
- Derfor lancerer Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening 10 forslag, der skal gøre det nemmere at være investor.
Det mener Forbrugerrådet Tænk
- Høje og uigennemsigtige gebyrer står i vejen for, at flere kan få glæde af at investere deres opsparing.
- Forbrugere skal lettere kunne sammenligne afkast, risiko og omkostninger, når de investerer.
”Det kan være en jungle at finde ud af, hvad man faktisk skal betale for at investere i aktier eller obligationer. Så det er ikke så mærkeligt, at mange vælger bare at beholde pengene på kontoen, ” siger Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk.
Hvad betyder det for dig?
Det kan det fx betyde for dig, hvis forslagene bliver til virkelighed:
- Du vil få lettere ved at sammenligne investeringsprodukter på tværs af udbydere.
- Det vil blive tydeligere, hvad gebyrer og omkostninger betyder for dit afkast over tid.
- Du vil nemt og billigt kunne flytte dit aktiedepot eller din aktiesparekonto mellem udbydere.
Månedsopsparing: Tre måder at investere på – hvilken passer til dig?
Vi har testet tre typer månedsopsparinger, så du kan finde den bedste løsning til den måde, du vil investere på.
Test: Den dyreste månedsopsparing koster over 12 gange så meget som den billigste
Med en månedsopsparing er det let at komme i gang med at investere. Men høje omkostninger kan koste dig dyrt og æde af dit afkast.