Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Ærlig snak eller ren salgsgas?

Producenter vildleder dig med smarte tricks, så du vælger deres varer i supermarkedet. Det kan godt være, at det er lovligt - men det er ikke i orden.
Af Mette Andrea Boesgaard
11. Oktober 2016
Forbrugerrådet Tænk klager over kogt og farvet ”roastbeef”

Du skal kunne stole på emballagen

Navne, der emmer af nostalgi. Smukke billeder. Producenternes egne mærker, der ikke garanterer noget som helst.

Producenterne bruger mange tricks for at få dig til at vælge netop deres produkt, når du står i supermarkedet og skal købe mad. Med en kombination af nøje udvalgte billeder og ord vil de gerne have dig til at tro, at deres varer er sunde, naturlige og velsmagende - selv om de måske slet ikke er det.

Er det ærlig snak eller ren salgsgas?

Forbrugerrådet Tænk vil gerne gøre det lettere for dig at stole på det, der står på den mad, du køber. Og du kan være med til at lægge pres på producenterne.