TEST af Strygejern, dampstrygejern og dampstationer
Gå til hovedindhold

Test: Strygejern

Hvilket strygejern er bedst i test? Dampstrygejern og dampstationer er testet for strygeevne og holdbarhed. Skal du vælge dampstrygejern eller en dampstation?

Opdateret d. 30. april 2025

Grundige og uvildige test koster penge

Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk

for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Strygejern

Vi har testet dampstrygejern og dampstationer for strygeevne, holdbarhed og brugervenlighed. For at finde det bedste strygejern, har vi testet 35 dampstrygejern, 17 dampstationer og en enkelt strygestation. 

Testen af dampstrygejern og dampstationer er udført på et internationalt testlaboratorium. Strygejernene er testet for deres evne til at stryge, deres holdbarhed samt, hvor nemme de er i brug.

Vi har testet strygejern og dampstationer fra følgende mærker: 

Braun, Electrolux, Laurastar, Philips, Point, Russell Hobbs og Tefal

Derfor tester vi strygejern

Et strygejern skal kunne udglatte bukser, skjorter, duge, gardiner m.m. Men vores test viser at de fleste strygejern er bedre til nogen typer af stof end andre. 

Lige så irriterende det er at stryge en dug der bliver ved med at se krøllet ud, lige så frustrerende er det, hvis det er svært at indstille temperaturerne og man får smeltet sin silkeskjorte.

Vi tester løbende strygejern og dampstationer, for at se om de er pengene værd og så du kan finde den bedste maskine til dit behov og budget. Så du har et godt strygejern i mange år og ikke behøver at købe nyt. Vores test er også med til at skubbe både producenter og hele markedet i den rigtige retning. 

Mød holdet bag vores strygejern test

Peter og Lisbeth står bag vores test af strygejern og dampstationer. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT

peterskjoedt

Peter Skjødt

Projektleder
Test og analyse
Lisbeth Walker

Lisbeth Walker

Markedsresearcher
Test og analyse

Sådan har vi testet dampstrygejern og dampstationer

  • Praktiske strygetest er gennemført ved at lade 3 personer stryge 1 skjorte, 1 par bukser og 1 dug.

    Tidsforbrug for de enkelte dele blev registreret, og kvaliteten af det strøgne blev vurderet af de 3 teststrygere og 2 laboratorieteknikere.

  • Holdbarheden er målt ved at lade strygejernene gennemløbe en strygecyklus et antal gange over 250 timer.

    Strygejernene blev fyldt med vand og varmet op. Derefter blev der simuleret strygning, og til sidst blev de kølet ned igen.

    Rengøring og vedligeholdelse blev udført i henhold til manualen, eller hvis dampflowet kom under 50 %.

    Processen blev stoppet, når dampflowet, selv efter rengøring, var under 5 g/min.

    Modstandsdygtigheden over for ridser i sålen er bedømt ved at gnide sålen med forskellige materialer.

  • Brugervenligheden er bedømt ved at vurdere:

    • Hvor let er det at fylde og tømme strygejernet for vand?  
    • Er der er en indikator for vandindholdet?
    • Hvor let det er at indstille temperatur og dampflow og lignende? 

    Brugermanualen er læst, og det er vurderet, om den er informativ og let forståelig.