Disse strygejern er de bedste i test
Hvilket dampstrygejern er Bedst i Test? Vi anbefaler tre dampstrygejern og en dampstation. Se hvilke her.

Et godt dampstrygejern eller en dampstation skal kunne glatte krøller og folder i dit tøj. Samtidig skal strygejernet være nemt at bruge, og kunne holde til at blive brugt.
Forbrugerrådet Tænk tester løbende dampstrygejern og dampstationer. I vores strygejernstest. Ser vi både på hvor godt strygejernet virker, hvor brugervenligt det er, og om det er sikkert og holdbart.
Kend strygejernets funktioner
Er du i tvivl hvad de enkelte funktioner på dampstrygejernet finder du her en liste over de mest normale, så du kan vælge det der passer til dit behov. I testen under de enkelte dampstrygejern og dampstationer, kan du se hvor gode funktionerne så er på strygejernene.
Autoslukfunktion
Mange moderne strygejern har en autoslukfunktion, hvor de slukker af sig selv efter kort tid, hvis de ligger ned på siden – hvilket er unaturligt for et strygejern. Strygejernene slukker også af sig selv efter lidt længere tid, hvis de efterlades stående på sålen eller på hælen.
Antikalksystemer
Forskellige mærker har forskellige funktioner og systemer, men fælles er at et antikalksystem i strygejernet forhindrer at kalk stopper dampdyserne til.
- Antikalkventil: En ventil, der kan åbnes, hvorfra du kan fjerne den kalk, der er blevet samlet af antikalksystemet. Ventilen skal tømmes jævnligt alt efter, hvor meget man bruger strygejernet.
- Renseknap: En funktion, der frigør kalk i dyserne og strygejernet, så kalken blæses ud med damp. Renseknappen skal bruges over en køkkenvask eller lignende – ikke over tøjet!
Almindelig vand eller demineraliseret vand?
Dampstrygejern skulle engang have demineraliseret vand – altså vand uden kalk, men på mange moderne strygejern med antikalkfunktion, tilrådes det at bruge almindeligt vand fra hanen.
Se på brugsanvisningen hvad du skal bruge, før du tager det i brug.
Strygejern er ikke gode til alle typer stof
Når vi tester strygejern tester vi på polyester, bomuld og jeansstof. Vores undersøgelse viser at der er stor forskel på hvor godt strygejernene stryger de forskellige stoftyper. De bedste strygejern i testen, er gode all round strygejern. Men stryger du primært polyesterskjorter, kan du med fordel finde et strygejern, som klarer denne del af testen godt.
Du kan på testen sortere på hvor godt strygejernene klarer de forskellige testparametre.
Disse dampstrygejern og dampstationer anbefaler vi
De bedste dampstrygejern og dampstationer i vores test, er ikke blandt de dyreste. De nyeste dampstrygejern vi har testet i 2023, klarer sig heller ikke bedre end de modeller vi undersøgte i 2021.
Vil du se hvilket strygejern der er Bedst i Test?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Få adgang i et helt år for kun 695 kr. (svarer til 58 kr. om måneden).

Sådan tørrer du tøj indenfor
Bor du i lejlighed eller et mindre rækkehus, kan det være svært at finde et godt sted at tørre tøjet, når kulden raser udenfor. Mange griber måske til tørretumbler eller et tørrestativ i stuen, men hvad er egentlig bedst for indeklima, miljø og pengepung?

Vaskeark virker ikke
Vasker du dit tøj med vaskeark, bliver det ikke mere rent, end hvis du vasker med vand alene. Vaskearkene lever desuden ikke op til producenternes påstande om bæredygtighed og klimahensyn.

Disse vaskemaskiner er Bedst i Test
Skal du have ny vaskemaskine? Vi har testet, så du undgår at købe en dårlig maskine. Se hvilke vaskemaskiner vi anbefaler her.