En vandbaseret akrylplastmaling, der desværre ikke er helt så allergivenlig, som man kan tro.
Malingen er anbefalet af det svenske astma- og allergiforbund, og dermed er det nærliggende at tro, at den er fri for allergifremkaldende stoffer. Det fremgår dog af emballagen, at anbefalingen ikke gælder for påførelsen og de første to uger efter man har malet. Det er dermed en lidt pudsig anbefaling, som ikke dækker en stor del af udsættelsen. Det er en af malingerne med højere koncentration af BIT – og dermed kan man ikke bruge allergimærket til at undgå allergifremkaldende konservering. Det fremgår også af etiketten at malingen indeholder BIT/CMIT/MIT, og at den kan være allergifremkaldende.
Man kan derfor diskutere markedsføringen, der også skriver ”malingen er astma og allergivenlig” stemmer overens med indholdet af allergifremkaldende konservering.
PPG som står bag Dyrup oplyser at produktet udgår, da det ikke lever op til de nye krav i den svenske Astma & allergi mærkning.
Afgasningen af VOC er højest efter 4 timer, dagen efter er VOC faldet markant. Men vi målte en pænt høj afgasning af ammoniak efter 24 timer, så udluftning er vigtig både mens du maler og i tiden efter – gerne et par uger.
Den har malkode 0-1. Hærdet efter 4 uger
Det fremgår at malingen er delvist biobaseret, men kan dog ikke se hvor stor andelen som minimum er – blot at det gælder ”op til 30%”,
Malingen er svanemærket.
Sikkerhedsvejledning: Opbevares utilgængeligt for børn. Undgå indånding af spray eller tåge.
Malingen lugter af klassisk plastmaling, kaldes også sød, syrlig og ubehagelig.
Vi har ikke testet malingens dækkeevne eller slidstyrke.