Grundige og uvildige test koster penge
Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk
for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Selv små forskelle i rente og gebyrer kan betyde færre penge på din opsparing. Vi har testet opsparingskonti, så du kan få mest muligt ud af din opsparing.
Testet d. 20. maj 2026
Grundige og uvildige test koster penge
Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk
for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
Opsparingskonto
En opsparingskonto giver dig – i hvert fald i nogle banker – en højere rente end en almindelig bankkonto. Vælger du variabel rente, kan banken ændre den fra dag til dag – dog skal de varsle dig først. Vælger du fast rente, binder du dine penge i fx seks måneder eller to år – til gengæld får du typisk en højere rente.
Men der er stor forskel på, hvad bankerne tilbyder dig i rente. Og i nogle tilfælde kan gebyrer spise en stor del af rentegevinsten. Derfor har Forbrugerrådet Tænk testet opsparingskonti fra 22 pengeinstitutter – heriblandt Nordea, Danske Bank og Santander Consumer Bank. Vi har set på fire typer konti
Bemærk: Rentesatserne i testen er indhentet i slutningen af april 2026 og kan være ændret.
Emil Rosager Schaarup er ekspert i data og det finansielle område.
Vi har testet 22 forskellige pengeinstitutters opsparingskonti.
I testen indgår både store banker som Danske Bank, mellemstore pengeinstitutter som Lån & Spar Bank, samt specialiserede udbydere af opsparingsprodukter som fx Santander Consumer Bank, Facit Bank, Ikano Bank og Bank Norwegian.
Priserne er indhentet i slutningen af april, og de er taget udgangspunkt i pengeinstitutternes listepriser.
I testen set nærmere på i alt fire forskellige kontotyper.
For hver konto har vi testet, hvilken rente man kan opnå ved indskyde henholdsvis 100.000, 200.000, 300.000, 400.000, 500.000, 600.000 og 700.000 kr.
Vi har undersøgt, hvad man kan opnå i rente både med og uden Nemkonto. Det trækker ned i bedømmelsen, hvis et pengeinstitut har krav om Nemkonto for at opnå en rente. Konti uden Nemkonto-krav fylder således 75 procent i testen, mens konti med krav om Nemkonto fylder 25 procent.
For alle kontotyper har vi undersøgt, om der er minimumsindskud. Der fratrækkes i bedømmelsen 1 procentpoint pr. 25.000 kr. i minimumsindskud.
For de variabelt forrentede konti fratrækkes 2,5 procentpoint, hvis der er krav om opsigelsesvarsel. Vi har i testen kun medtaget variabel forrentede konti med op til 31 dages opsigelsesvarsel.
For de fastforrentede konti har vi undersøgt, hvad gebyret for opsigelse før udløb (dekort) er. For hver 1 procent i dekort fratrækkes 2,5 procentpoint i bedømmelsen.
For de variabelt forrentede konti har vi úndersøgt, om der er begrænsninger på antal hævninger pr. måned, og om der er gebyr for efterfølgende hævninger. Er der begrænsninger på antal hævninger fratrækkes 1 procentpoint i bedømmelsen.
Der kan være indirekte omkostninger forbundet med at have en opsparingskonto. Det er typisk ikke selve det at have en opsparingskonto, der koster noget, men mange pengeinstitutter har fx gebyrer for at have adgang til netbank (hvis man kun har en opsparingskonto) eller har andre gebyrer for fx at være tilmeldt obligatoriske kundeprogrammer. For hver 100 kroner i årlige indirekte omkostninger fratrækkes 0,5 procentpoint i den samlede bedømmelse. Dvs. ved 200 kr. i årlig indirekte omkostning fratrækkes 1 procentpoint.
Vi har undersøgt, om der indberettes automatisk til Skat. Indberettes der ikke automatisk til skat fratrækkes 1%-point i bedømmelsen.
Variabel rente (uden Nemkonto): 40%
Variabel rente (med Nemkonto): 10%
Fast rente 6, 12 og 24 mdr (uden Nemkonto): 35%
Fast rente 6 og 12 mdr (med Nemkonto): 15%
Brug fx Forbrugerrådet Tænks test af opsparingskonti. Her kan du se testresultater for de fleste pengeinstitutter, blandt andre Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, men også for de mere specialiserede banker som Santander og Facit Bank.
En opsparingskonto giver dig en højere rente end en almindelig bankkonto – men til gengæld kan der være begrænsninger på, hvor ofte du kan hæve penge, eller krav om en minimumsindbetaling.
En almindelig bankkonto er til daglige betalinger og overførsler. Den giver fri adgang til pengene, men renten er meget lav – eller ikke-eksisterende.
Kort sagt: Brug opsparingskontoen til at lade penge vokse – eller ikke tabe så meget i værdi. Brug bankkontoen til hverdagen.
Der er ingen risiko forbundet med at indsætte penge på en opsparingskonto, så længe du ikke sætter mere end cirka 750.000 kroner ind på kontoen. Holder du dit indestående under det beløb, er din konto nemlig omfattet af indskydergarantien. Det betyder, at dine penge er dækket, hvis din bank går konkurs.
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Der er stor forskel på renter på opsparingskonti – og hos enkelte banker er gebyrerne så høje, at det kan ende som en dårlig forretning for dig, viser test.
Er din opsparing på den rigtige konto? Brug denne liste til at sikre dig, at du vælger rigtigt, når du vil sætte dine penge på en opsparingskonto.
Renten på børneopsparinger er faldet igen, men enkelte banker giver dig en rimelig rente på barnets opsparing. Og selv små renteforskelle betyder mange tusinde kroners forskel på børneopsparingen.
En børneopsparing kan kickstarte dit barns – eller barnebarns – voksentilværelse. Se, hvad du kan gøre, hvis du vil investere pengene på børneopsparingen i værdipapirer.
Indlånsrenten i Nationalbanken er høj, men hos bankerne er renten stadig lav på indlånskonti. Vil du gerne have et bedre tilbud fra banken? Vi har lavet en skabelon, du kan bruge til at kontakte dem.
Har du en sum penge, som du ikke skal bruge lige nu, bør du ikke bare lade dem stå på dine almindelige bankkonti. Én mulighed er at sætte dem på en opsparingskonto, men der også er andre muligheder for at passe på din opsparing.