Gå til hovedindhold

Der kan være 4.800 kroner om året at hente på den rigtige opsparingskonto 

Der er stor forskel på renter på opsparingskonti – og hos enkelte banker er gebyrerne så høje, at det kan ende som en dårlig forretning for dig, viser test.

Lindi Winkel og testansvarlig Emil Rosager Schaarup · Foto: Getty Images · 20. maj 2026
Mor og søn kigger på deres opsparingskonto på netbanken

At spare op er en god idé – hvad enten det er til en ferie, en bolig eller blot for at få dine penge til at vokse uden den risiko, der følger med investering i fx aktier.  

Men ikke alle opsparingskonti er en god forretning. Renten varierer meget fra bank til bank – og hos nogle banker er gebyrerne så høje, at din opsparingskonto ender med at blive en dårlig forretning for dig. Det viser Forbrugerrådet Tænks test af opsparingskonti fra 22 pengeinstitutter. 

Testens hovedkonklusioner

  • Der er stor forskel på, hvor høje renter bankerne tilbyder på en opsparingskonto. Testen af opsparingskonti viser, at hvis du fx har 300.000 kroner stående på en opsparingskonto med variabel rente, vil der potentielt være op til 4.800 kr. (før skat) ekstra at tjene hvert eneste år ved vælge opsparingskontoen med testens højeste rente fremfor den laveste.  
  • I enkelte banker er der så høje gebyrer forbundet med opsparingskontoen, at det kan blive en dårlig forretning for dig, hvis du ikke er kunde i banken i forvejen. Se hvilke længere nede i artiklen. 
Se hele testen af opsparingskonti her

Banken vil gerne binde dig – ellers skal du betale høje gebyrer 

Mange af de traditionelle banker tilbyder ingen eller meget lave renter på opsparingskonti, medmindre du også har din NemKonto eller andre af dine bankforretninger hos dem.   

Vil du kun oprette en opsparingskonto, skal du samtidig være opmærksom på de indirekte omkostninger, som flere banker tager. Gebyrerne kan fx hedde ”Netbankgebyr” eller ”Kontodrift” og er ofte ikke direkte knyttet til selve kontoen. 

Det kan hurtigt æde rentegevinsten op. Har du fx 75.000 kr. stående til 1 procents rente, får du 750 kr. i årlig rente. Men de årlige gebyrer i testen spænder fra 0 kr. til 948 kr. Bed derfor altid banken om at oplyse de samlede omkostninger, før du opretter en opsparingskonto. Så kan du regne på, om det overhovedet kan betale sig. 

Her får du den bedste rente på din opsparing

Banken, der får Bedst i test tilbyder nogle af de højeste renter på både fastforrentede og variabelt forrentede opsparingskonti og der er ingen indirekte omkostninger, der trækker ned i regnskabet.  

I hvilket pengeinstitut du får den bedste rente på din opsparing?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?