TEST: Kombivogne ➡️ Test af uønsket kemi 🔍
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem
Kemi test

Kemitest: Kombivogne

Kombivogne kan indeholde kemikalier, der kan være kræftfremkaldende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 17 kombivogne for uønsket kemi i barnevognskassen og klapvognssædet. Se de gode valg her.

Testet d. 15. december 2022

Om testen af
Kemitest: Kombivogne

Denne test er en laboratorietest, hvor testteamet har undersøgt de materialer, som barnet er i tæt kontakt med. Det er fx barnevognskassen, klapvognssædet og håndtaget.

Det har vi fundet:

  • 12 kombivogne er gode valg, fordi de er fri eller stort set fri for uønsket kemi.
  • Tre kombivogne indeholder mindre mængder uønsket kemi såsom PAH'er og får en middel bedømmelse, B-kolben.
  • To kombivogne får den laveste bedømmelse i testen, C-kolben. De indeholder stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Vi har testet kombivogne af flere omgange. Senest i 2022 har vi testet 10 produkter, mens de andre 7 er testet i 2020.

Mød holdet bag kemitesten af kombivogne.

Projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Stine Müller, har testet 10 forskellige kombivogne for uønsket kemi i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i det internationale samarbejde ICRT (International Consumer Research and Testing).

Stine Müller

Stine Müller

Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse

Sådan har vi testet kombivogne

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 17 forskellige kombivogne for uønsket kemi i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i det internationale samarbejde ICRT (International Consumer Research and Testing).

    Kombivognene er testet af to omgange i 2020 og i 2022.

    En kombivogn er klapvogn og barnevogn i ét, hvor klapvognssæde og barnevognskasse kan udskiftes. Kombivogne bliver også kaldt duovogne.

    Kombivognene er undersøgt for indhold af kemikalier i de dele, som barnet kan være i kontakt med. Det gælder henholdsvis, når det sidder i klapvognen – for eksempel stoffet, selerne, kalechen, frontbøjlen med mere. Og det gælder, når det ligger i barnevognskassen – for eksempel stof, madras og lignende.

    Testen undersøger også kemikalieindholdet i vognens håndtag. Det kan forældre og søskende være i kontakt med.

    Disse stoffer har vi kigget efter

    • PAH’er
    • Ftalater
    • Flammehæmmere
    • Klorparaffiner
    • Organiske tinforbinbdelser

    Der er udelukkende testet for, om stofferne findes i produkterne. Der er ikke undersøgt, i hvor høj grad stofferne frigives fra produkterne.

    Fluorstoffer har været i fokus i testen af barnevogne. Men indhold af fluorstoffer er ikke undersøgt i denne test af kombivogne. Vi ved derfor ikke, om der er anvendt fluorstoffer i ydertekstilet i kombivognene.

    Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

  • Overordnet resultat

    • 12 kombivogne får den bedste kemibedømmelse, A-kolben. De er fri for eller stort set fri for de uønskede kemikalier, der er testet for.
    • 3 kombivogne får en middel kemibedømmelse, B-kolben. De indeholder mindre mængder problematisk kemi i form af enten PAH’er og i et tilfælde ftalaten DPHP.
    • 2 kombivogne får den laveste kemibedømmelse, C-kolben. De indeholder problematisk kemi, enten i form af klorparaffiner i regnslaget eller flammehæmmere i materialer omkring barnet.

    Yderligere 4 vogne blev testet i 2020, så vi i alt har testet 21 kombivogne for uønsket kemi. Disse 4 vogne er dog ikke længere er på markedet og derfor heller ikke længere udgivet i testen. Af de 4 vogne fik 1 vogn en A-kolbe, 2 fik en B-kolbe, mens den sidste fik en C-kolbe. Se hvilke vogne under afsnittet "Se resultatet for tidligere testede kombivogne".

    Flammehæmmere

    2 af de kombivogne vi har testet indeholdt såkaldte fosforholdige flammehæmmere, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

    I én vogn var der tale om en mindre mængde. Men indholdet af flammehæmmere i en anden vogn var væsentlig over, hvad der for eksempel er tilladt i legetøj. Her blev stoffet fundet i madrassen til barnevognskassen.

    3 fosforholdige flammehæmmere er forbudt i legetøj. Men babyudstyr som for eksempel kombivogne er ikke omfattet af forbuddet.

    PAH’er

    PAH’er har vi i alt fundet i 5 af de testede produkter.

    I de fleste tilfælde var der tale om små spor i sikkerhedsbøjlen og håndtaget.

    I én vogn var der dog tale om et indhold af PAH'en benzo(g,h,i)perylene i selen. Det var i niveauer over anbefalingerne fra Tyskland.

    PAH’er – også kaldet tjærestoffer – er en gruppe af stoffer, som kan være kræftfremkaldende.

    I EU findes en grænseværdi for udvalgte PAH’er i produkter, som man er i længerevarende kontakt med.

    Benzo(g,h,i)perylene er ikke omfattet af forbuddet.

    Ftalater

    De fleste af de testede kombivogne indeholdt ikke ftalater. Dog var der et mindre indhold af ftalaterne DINP og/eller DPHP i regnslaget til i alt to vogne.

    Flere ftalater er forbudt i babyprodukter som kombivogne.

    Klorparaffiner

    Langt de fleste af de undersøgte kombivogne er fri for klorparaffiner.

    Dog fandt vi i en af de testede produkter klorparaffiner i det medfølgende regnslag.

    Klorparaffiner står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De er problematiske for miljøet og er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

    Visse klorparaffiner – de såkaldt kortkædede klorparaffiner – er forbudt i en lang række produkter.

Tidligere test af kombivogne

  • Kombivogne, der fik den bedste kemibedømmelse, A-kolben:

    • Mutsy Nio

    Kombivogne, der fik en middel kemibedømmelse, B-kolben:

    • Stokke Beat - indeholdt mindre mængder PAHer og en flammehæmmer
    • Teutonia Trio - indeholdt mindre mængder PAHer

    Kombivogne, der fik den laveste kemibedømmelse, C-kolben:

    • Hauck Mars - indeholdt PAHer i større mængder