Password: Sådan laver du et sikkert kodeord
Adgangskoder beskytter dine private oplysninger. Få hjælp til at lave stærke kodeord, så du undgår, at din Facebook-konto eller dit alarmsystem bliver hacket.
Din e-mail, Facebook-konto eller dørklokke med videoovervågning kan blive hacket, hvis dine kodeord ikke er stærke nok.
Får hackerne adgang til dine konti, kan de også få adgang til dine personlige oplysninger. Det kunne være din adresse, dit CPR-nummer eller mere intime oplysninger som familiebilleder og din kalender.
Har du produkter med internetforbindelse og et kamera, for eksempel din computer, videoovervågning eller en babyalarm, kan hackere i værste tilfælde få adgang til kameraet og overvåge dig.
Dine passwords skal derfor være en lang kombination af tegn, som er svære at hacke sig frem til. Få vores gode råd til at lave et stærkt password her.
Genbrug ikke dine kodeord
Et kodeord skal være unikt og ikke minde om et, du bruger i forvejen. Kodeord skal altså være forskellige til forskellige tjenester eller produkter.
Genbruger du dit kodeord til både e-mail, Facebook og computer skal hackeren kun gætte ét kodeord, før vedkommende har adgang til det hele.
Undgå også kodeord, der blot er variationer af hinanden som for eksempel Hanegal12, Hanegal13 og Hanegal14.
Brug lange kodeord med mange tegn
Kodeord skal helst bestå af mindst 12 tegn og meget gerne flere. Jo flere tegn, des længere tid vil det tage at hacke det.
Specialtegn, tal og en blanding mellem store og små bogstaver er alt sammen med til at gøre dit kodeord endnu stærkere.
Hvis du har svært ved at huske kodeord med specialtegn, så gå efter et meget langt password med almindelige bogstaver i stedet.
Undgå enkelte ord og talrækker
Hackere bruger lange lister af ord på forskellige sprog, som de finder ved at gennemgå ordbøger, Wikipedia, Bibelen eller andre kilder på internettet.
Hold dig derfor fra at bruge enkelte ord som kodeord. Er dit kodeord for eksempel Password, Sommer eller Viborg, kan hackerne meget lettere få adgang til dine oplysninger.
Simple talrækker som 123456 eller bogstavrækker som ’qwerty’ er også meget usikre og ofte anvendte kodeord, som hackerne let kan gætte.
Brug ikke kodeord, som er hentet fra din hverdag
Brug ikke kodeord, som er lette at gætte, hvis man kender dig.
Svage kodeord er for eksempel navnet på din søn, hunden i familien, din adresse, arbejdsplads eller andre ting i din hverdag.
De oplysninger kan være meget nemme at finde frem til på Google.
Lav et system, så du kan huske kodeordet
Sammensatte, fjollede sætninger er gode kodeord, der både er lange og komplicerede. Systemet er her, at hvert ord starter med et bogstav i et navn på en, du kender og kan huske. For eksempel:
- koldelusarbejderundersol (Kolde Lus Arbejder Under Sol = Klaus)
- pigeninviteredeanden (Pigen Inviterede Anden = Pia)
- enmandmaledealdrig (En Mand Malede Aldrig = Emma)
Erstat nogle af bogstaverne med tegn og tal, hvis du vil gøre kodeordet endnu stærkere. Du kan for eksempel finde på sætninger som disse:
- JegElsker@Spi11eF()db0ld
- M1nHundH@r4P()ter!
Passwordmanageren erstatter alle dine koder med én
En passwordmanager er en app eller hjemmeside, hvor du kan samle alle dine kodeord, så du slipper for at huske dem. Med passwordmanagere skal du kun huske én kode; nemlig din kode til selve manageren.
Du kan selv lave og gemme dine kodeord i passwordmanageren, eller du kan få manageren til at oprette avancerede nye kodeord til dine konti.
Nogle passwordmanagers holder også øje med, om dine kodeord er blevet lækket på nettet, og nogle indeholder en godkendelsesfunktion til totrinsbekræftelse.
Dashlane, LastPass og 1Password er eksempler på populære passwordmanagers. Mange passwordmanagers har en gratis prøveperiode eller en gratis version, men den fulde pakke med bedst sikkerhed koster som regel penge.
Husk, at det koster noget at lave en passwordmanager, og hvis du ikke betaler med dine penge, betaler du på en anden måde. Det kan være dine data eller din opmærksomhed via reklamer.
Passwordmanagers kan blive hacket ligesom alt andet, men de opbevarer som regel kun dine koder i krypteret form. Generelt er sikkerheden bedre, når du bruger en passwordmanager, end når du selv finder på dine koder og i værste fald genbruger dem.
Browsere kan også huske dine koder
Internetbrowsere som Google Chrome og Apples Safari har også en indbygget passwordmanager funktion, som kan holde styr på dine koder og foreslå ekstra sikre kodeord.
De kan være nemmere at bruge end passwordmanagers, og det er mere sikkert end at genbruge kodeord.
Dedikerede passwordmanagers er dog specialiserede i at holde styr på dine kodeord på en sikker måde. Derfor har de også flere funktioner og er mere sikre end browserversionerne.
Brug totrinsbekræftelse, når det er muligt
Med totrinsbekræftelse (også kaldet to-trins login) er brugernavn og kode kun den ene faktor i dit login. Den anden faktor kan være din mobiltelefon eller mail.
Det vil sige, at du både skal indtaste dit kodeord og en ekstra engangskode, som du får tilsendt på sms, godkendelsesapp eller mail, for at logge ind.
På den måde er dine konti bedre beskyttet mod hackere. Du kan blandt andet slå totrinsbekræftelse til hos Google, Facebook og LinkedIn.
Brug MitID, når det er muligt
Rejsekort, e-Boks, mitdk, dit pensionsselskab, bank og mange andre tilbyder dig valget mellem at logge ind med MitID eller en selvvalgt kode. Vælg MitID, det er den sikreste løsning.
Brug ikke din Google- eller Facebook-konto til at logge ind andre steder
Apps og hjemmesider kan lade dig oprette en profil med kun et klik, hvis du bruger din Google- eller Facebook-konto til oprettelsen i stedet for at lave en ny profil.
Det kan være fristende at vælge den nemme løsning, men gør du det, får Google eller Facebook adgang til at indsamle oplysninger om dig på den tjeneste, du logger ind på.
Dit privatliv er bedst beskyttet, hvis du vælger at lave en ny profil med en unik adgangskode til tjenesten.
Sådan tjekker du, om dit kodeord er blevet lækket
Du bliver ikke nødvendigvis gjort opmærksom på, hvis dine kodeord er blevet lækket.
På hjemmesiden haveibeenpwned.com kan du tjekke, om nogle af dine profiler har været med i et læk.
Indtast din e-mailadresse, så får du at vide, om nogle konti med den mailadresse har været med.
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig opdateret på de nyeste digitale trusler.
Kender du disse 4 typer svindel?
Mange tusind danskere bliver hvert år udsat for digital svindel, og svindlerne udvikler og avancerer deres taktikker. Men hvis du er opmærksom på deres tricks, kan du bedre beskytte dig mod dem.
Forbrugerne betaler med data: Flere medier kræver login
Flere medier og digitale indholdstjenester kræver, at du skal logge ind for at få adgang til indholdet, men selvom et login ofte giver fordele til brugerne, er der også en bagside ved udviklingen, siger eksperter.