Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Dealsites og tilbudssider: Her er dine rettigheder

Dealsites og tilbudssider på nettet lokker med hurtige tilbud til billige penge. Overvej, om du har brug for tilbuddet, og om det nu også er en god deal.
Af Anne-Katrine Nørholm
8. Februar 2018
Deal-sites som Sweetdeal, Downtown og lignende sider med rabatter på nettet lokker med hurtige tilbud til billige penge. Men overvej, om du i virkeligheden har brug for tilbuddet, og om det nu også er en god deal.
Foto: iStock

Hvad er et dealsite?

Dealsites reklamerer med gode handler, rabatter og tilbud, som kan spare dig for penge, men der er grund til at se sig for, for det er ikke altid, at tilbuddene er så gode, som de lyder.

Dealsites er hjemmesider, der markedsfører varer og tjenester til tilbudspriser. Dealsitet formidler varer og tjenesteydelser
mellem udbyderne og forbrugerne.

Dog findes der også dealsites, der ikke bare formidler deals, men også sælger sine produkter til tilbudspriser, hvor de selv er leverandøren.

Har du brug for hjælp? Kontakt Forbrugerrådet Tænks rådgivning

Undersøg: Er det virkelig et godt tilbud?

  • Fokusér på selve prisen frem for på, hvor meget du sparer. Lad dig ikke friste af store besparelser. I værste fald kan du komme ud for, at besparelsen slet ikke korrekt.
  • Forhold dig til kvaliteten på varen. Det kan være, at du betaler meget for noget af relativt dårlig kvalitet.
  • Undersøg markedet for alternativer. Måske er tilbuddet rent prismæssigt ikke helt så godt, som det først så ud til, og måske finder du noget tilsvarende hos konkurrenter, som passer bedre til dit behov.
  • Undersøg vilkårene på forhånd og se særligt efter begrænsninger. Måske kan "dealen" kun benyttes i særlige tidsrum, i bestemte områder, og måske skal den benyttes inden for en relativt kort tidsfrist.

Vær realistisk: Får du brugt "dealen"?

  • Vær realistisk, inden du køber en "deal", og overvej i første omgang, om det er overhovedet er noget, du har brug for. 
  • Gyldighedsperioden for selve ydelsen kan være relativ kort, eksempelvis kun et sted mellem 3 måneder og 1 år, så overvej om det er realistisk, at du får brugt den inden for fristen.
  • Tjek også hvad dine muligheder er, hvis fristen overskrides.

Tjek om du kan få pengene retur for ubrugte deals

Se efter, hvor lang en frist du har til at bruge "dealen".  I Forbrugerrådet Tænk er vi af den opfattelse, at du som minimum skal kunne benytte værdien af din deal i tre år, men da lovgivningen åbner for, at der kan gælde en kortere frist, er det en god idé at undersøge på forhånd, hvor lang tid du har, inden dealen skal bruges. Husk i øvrigt, at du som udgangspunkt har fortrydelsesret på en "deal" købt over nettet.

Når du ikke at bruge beviset i tide, tilbyder nogle dealsites, at du enten kan få pengene retur, eller du kan få overført hele eller dele det indbetalte beløb på din konto til næste gang, du vil købe noget på sitet. Har dealsitet – inden for rimelighedens grænser – begrænset mulighederne for at få pengene tilbage eller benytte beviset til noget andet, kan pengene være tabt.

Reklamationsret og fortrydelsesret

Du kan både klage og fortryde dit køb på et dealsite

Købeloven giver dig to års ret til reklamation efter købet, og det er ikke muligt at aftale en kortere frist, eller at reklamationsretten
ikke gælder for alle dele af varen.

Reklamationsret

Reklamationsretten kan bruges, hvis varen går i stykker, eller den ikke lever op til de forventninger, du blev stillet i udsigt af sælger.

Om det er dealsitet, eller om det er leverandøren af produktet, der skal opfattes som sælger, afhænger af, om dealsitet klart og tydeligt har gjort dig opmærksom på, at du var ved at indgå en handel med en anden butik end dealsitet.

Gør de ikke dette, er det dealsitet, der er at opfatte som sælger.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten gælder også, når du handler på et dealsite. Fortrydelsesretten for handler på nettet gælder i 14 dage, fra du har modtaget produktet. Dog gælder fortrydelsesretten ikke ved køb af for eksempel mad, billetter og flyrejser.

Benytter du dig af din fortrydelsesret, skal du selv bære de omkostninger, der er forbundet med fragten tilbage til sælgeren.

Tjek dine klagemuligheder

Det kan være uklart, hvem der har ansvaret, hvis der opstår problemer - ikke mindst fordi mange deal-sites ihærdigt forsøger at fraskrive sig ansvaret.

Hvis der er problemer med selve varen eller ydelsen, så klag derfor både til leverandøren og dealsitet. Ender du med at blive afvist begge steder, kan du klage videre til Forbrugerklagenævnet, som også vil kunne tage stilling til, hvem der i det konkrete tilfælde kan gøres ansvarlig.

Ønsker du at klage over selve markedsføringen af "dealen", kan du kontakte Forbrugerombudsmanden.

Klag over markedsføring hos Forbrugerombudsmanden

Dealsitet går konkurs: Her er dine muligheder

Er dealsitet gået konkurs, efter at du har købt et produkt, afhænger dine klagemuligheder af, hvem aftalepartneren, altså
sælgeren, er.

Hvis du har lavet aftalen med det konkursramte dealsite, er din eneste mulighed at gøre krav i konkursboet. Her kan Forbrugerklagenævnet ikke hjælpe.

Er det derimod en anden dealleverandør end dealsitet selv, du har lavet aftalen med, betyder det i praksis ingenting, om dealsitet er gået konkurs. I det tilfælde skal du klage til dealleverandøren og herefter kontakte Forbrugerklagenævnet, hvis klagen ikke bærer frugt.

Sådan klager du til Forbrugerklagenævnet