Skal du til møde med banken? Få styr på de vigtige begreber

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Hvad betyder…? Forklaringer på bankens vigtigste begreber

Skal du i banken? Læs denne guide og bliv klædt på med de økonomiske begreber, du bør kende, inden du siger ja til noget.

Lindi Winkel og Emil Rosager Schaarup · 6. juni 2025

Hvad er bidragssatser? Er disponibel indkomst og rådighedsbeløb det samme? 

Bankaftaler og lånedokumenter er fyldt med tekniske udtryk og tal. Det er vigtigt, at du kender begreberne, ellers kan du komme til at skrive under på en dårlig aftale. 

Kender du ikke begreberne, skal du altid huske at spørge ind til dem – hellere en gang for meget end for lidt. Får du ikke rådgivning, som tager udgangspunkt i dit niveau, kan du klage over din bank.

For at give dig de bedste forudsætninger for mødet med banken, har Forbrugerrådet Tænk lavet lettilgængelig forklaring af nogle af de vigtigste begreber, du kan støde på, når du snakker med din bankrådgiver.  

Bankordbogen: Få styr på de ord, banken bruger

  • Vælger du et afdragsfrit lån, betaler du renter på lånet i den afdragsfrie periode, typisk 1-10 år – og ikke afdrag. Det betyder, at du ikke nedbringer din gæld i den periode. Når den afdragsfrie periode udløber, skal du begynde at betale af på lånet.

  • Med et afgiftspantebrev kan du undgå at betale af tinglysningsafgift, hvis du skal oprette et nyt pantebrev. Det er ikke det samme som et almindeligt pantebrev og indebærer ikke gæld, men fungerer som en slags "tilgodehavende" på en tidligere betalt tinglysningsafgift.

  • Belåningsgraden er forholdet mellem størrelsen af dit lån og værdien af den ejendom, der stilles som sikkerhed. 

  • Bidraget eller bidragssatsen er et gebyr, som realkreditinstitutter opkræver for at administrere dit realkreditlån. Bidraget betales som en del af ydelsen på realkreditlånet. 

    Det fremgår af lånebetingelserne, at realkreditinstituttet har mulighed for at ændre bidragssatsen under bestemte forudsætninger. Realkreditinstituttet skal dog varsle eventuelle stigninger over for dig, før stigningen kan træde i kraft. 

    Bidragssatsen kan afhænge af, hvilken type lån du har, samt om du har et lån med eller uden afdragsfrihed. 

  • CITA er en rentesats, der offentliggøres dagligt af NASDAQ OMX og viser hvad en bank kræver i rente for at låne penge til en anden bank. CITA-renten benyttes ofte som reference-rente, fx for rentetilpasningslån med kort rente. Det betyder, at lånets rente fastsættes på baggrund af CITA-renten plus et eventuelt tillæg. CITA er en forkortelse for Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average.

  • Debitorrenten er den årlige, effektive rente, du betaler for et lån. Debitorrenten viser, hvor meget du reelt betaler i rente på et år, fordi den medregner renters rente – altså at du også betaler rente af de renter, der løbende bliver lagt til lånet. Debitorrenten afhænger af, hvor ofte der bliver tilskrevet renter på lånet: Jo oftere, jo højere bliver den effektive rente, fordi du betaler rente af et større beløb flere gange om året. 

  • Et depotgebyr er et beløb, du betaler til din bank for at opbevare dine udenlandske værdipapirer.  

    Depotgebyret beregnes typisk som en procentdel af værdien af dine investeringer – og det er et gebyr, du betaler hvert år.

  • Den disponible indkomst er det beløb du eller din familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt.

  • Når du køber en bolig, får du udstedt et ejerpantebrev, der viser, at du er ejer af ejendommen. Dette dokument kan du så bruge som pant - altså sikkerhed - hvis du vil låne penge i banken.

  • Udbetalingen, som også kaldes egenbetalingen, er det kontantbeløb, som du selv skal kunne betale, når du vil købe et hus eller ej ejerlejlighed.  

    Dvs. Vil du købe en bolig, kan du låne op til 80 procent af købsprisen i et realkreditinstitut, du kan låne 15 procent i banken – de resterende fem procent skal du selv kunne betale; det er udbetalingen/egenbetalingen. 

  • Et fastforrentet lån er en lån, som har den samme rente i hele lånets løbetid. 

  • Garantiprovision er det gebyr, du betaler til banken for, at de garanterer for dit lån. Dvs. Det er en slags betaling for, at banken lover at betale, hvis du ikke kan opfylde dine forpligtelser. Til gengæld tager de et gebyr - garantiprovisionen.

  • Forholdet mellem din samlede gæld og din årlige bruttoindkomst, dvs. din samlede indkomst, før der bliver trukket skat, fradrag og andet fra. Banker bruger dette nøgletal til at vurdere din kreditværdighed.

  • Et låns hovedstol er hele det beløb, som du oprindelig har lånt. Når du har afdraget lånet fuldstændigt, er summen af alle afdragene lig med hovedstolen. Et boliglåns hovedstol består af flere forskellige dele: låneprovenuet, stiftelsesomkostninger for lånet og et eventuelt kurstab. 

    Låneprovenuet er den pose penge, som du får udbetalt fra boliglånet, og som du kan købe boligen for. Hvis du optager et boliglån, vil hovedstolen være større end låneprovenuet, da der i hovedstolen også er indregnet stiftelsesomkostninger for boliglånet og et evt. kurstab.

  • At indfri sit boliglån betyder, at du tilbagebetaler boliglånet. Det sker enten ved, at lånet naturligt udløber, og dermed er tilbagebetalt, eller det kan ske ved, at du indfrier boliglånet før tid. Du skal måske sælge din bolig, eller du vil omlægge til at andet boliglån, og bliver derfor nødt til at indfri det boliglån du allerede har før tid. Hvis du indfrier dit boliglån før tid, kan du alt efter hvilken slags boliglån du har, komme til at betale en række forskellige udgifter.

  • Et indfrielsesgebyr er det beløb, du skal betale til banken, når du indfrier (afbetaler) dit lån før tid. 

  • En aftale, hvor en person (kautionisten) forpligter sig til at betale en gæld, hvis den oprindelige låntager ikke kan betale.

  • At konvertere et realkreditlån betyder, at du omlægger dit eksisterende realkreditlån til enten en helt anden realkreditlånetype, fx fra et rentetilpasningslån til et fastforrentet lån, eller at du omlægger dit eksisterende realkreditlån til et nyt realkreditlån af samme type, men som har en anden løbetid eller rente. Konvertering kaldes også låneomlægning.

  • Kreditbeløb er det maksimale beløb, du kan låne eller trække på hos banken - altså din "låneramme". Banken kan fx godkende dig til et kreditbeløb på 75.000 kr. i kassekredit. Det betyder, at du kan trække op til 75.000 kr. på din konto.  

  • Bankens vurdering af din evne til at tilbagebetale et lån, baseret på dine økonomiske forhold. 

  • Der er typisk forskel på den kurs dit realkreditinstitut opnår på markedet, når realkreditinstituttet sælger eller køber realkreditobligationer, og den kurs du som kunde får. Realkreditinstituttet tager nemlig et gebyr, der kaldes kursskæring for at handle med obligationerne. 

    Kursskæring fungerer ved, at den kurs realkreditinstituttet handler til på markedet, tillægges eller fratrækkes en fast sats, der afhænger af din lånetype, fx 0,3 kurspoint. Hvis et realkreditinstitut, der opkræver en kursskæring på 0,3 kurspoint, fx sælger en obligation på markedet for at finansiere dit lån og opnår en kurs på 98, vil den kurs du får pr. obligation være 97,7 kroner.

  • Der går lidt tid fra, du modtager et tilbud på et realkreditlån, til du får pengene i hånden til at købe bolig for. I den mellemliggende periode kan kursen på realkreditlånet falde, så kursen ikke længere er den samme, som da du fik tilbuddet. Du kan med andre ord risikere, at du ikke får lige så mange penge udbetalt, som du regnede med. 

    Med en kurssikring betaler du et gebyr til realkreditinstituttet, for så til gengæld at sikre dig, at du får realkreditlånet til den kurs, der står i tilbuddet. Derved sikrer du dig, at du ved, hvor mange penge du får udbetalt for lånet. 

  • Et gebyr, du betaler til banken eller mægleren ved køb eller salg af værdipapirer. Kurtagen beregnes typisk som en procentdel af handelsværdien.

  • At ændre dit eksisterende lån til et andet – fx ved at ændre rentetypen eller lånets løbetid. Det kan ske for at få lavere rente eller lavere månedlige ydelser.

  • Lånets løbetid er den periode, hvor du skal betale lånet tilbage. Jo længere løbetid, jo lavere bliver de månedlige ydelser – men til gengæld betaler du renter i længere tid. 

  • En ordinær rentetilpasning er de tidspunkter, hvor prisen på variabelt forrentede lån bliver fastlagt for den kommende periode, fx hvert halve år. år for rentetilpasningslån med kort rente og hvert 5. år for F5-lån. For nogle lån fastsættes renten i forbindelse med lånets refinansiering, hvor lånets oprindelige obligationer udløber og der udstedes nye obligationer til at finansiere dit realkreditlån. 

  • Den rente, du betaler, hvis du trækker over på din konto ud over den aftalte kredit. Overtræksrenten er ofte højere end den normale lånerente. 

  • Et pantebrev er et dokument, der viser, at banken har pant i fx din bolig som sikkerhed for lånet. 

  • Et prioritetslån kaldes også et bankboliglån. Det er et lån, du kan tage i banken for at finansiere dit boligkøb. Prioritetslån kan være skruet sammen på mange forskellige måder, og kan derfor være forskellige fra bank til bank. Ligesom realkreditlån, har prioritetslån pant i din bolig. Løbetiden på et prioritetslån aftales med banken. 

  • Låneprovenuet er den sum penge, som du modtager for dit boliglån og kan bruge til at købe bolig for. Hovedstolen, den samlede sum penge du skylder, vil være større end låneprovenuet, fordi der i hovedstolen også er indregnet stiftelsesomkostninger for boliglånet og et evt. kurstab. 

  • Et gebyr, du betaler til banken for fx at have en kassekredit til rådighed. 

  • Den pålydende rente – som også kaldes den nominelle rente – er den rene rentesats, der står i låneaftalen – altså den grundlæggende procent, du betaler i rente. På pålydende rente tager ikke hensyn til renters rente eller andre omkostninger. 

  • Ved refinansiering af variabelt forrentede realkreditlån, fastsættes en ny rente for lånet. Alt efter typen af lån foregår refinansieringen fx hvert halve år, eller hvert 3. eller 5. år. 

    Et variabelt forrentede realkreditlån er finansieret med realkreditobligationer, der har en kortere løbetid end selve lånet. Fx er et F3-lån baseret på realkreditobligationer, der har en løbetid på 3 år, selvom realkreditlånet kan løbe i op til 30 år. Når realkreditobligationerne udløber, skal realkreditinstituttet sælge nye realkreditobligationer for fortsat at finansiere dit realkreditlån.

  • Renter er prisen for at låne penge. Renter kan være faste eller variable. En fast rente ændrer sig ikke, mens en variabel rente kan stige eller falde.

  • En øvre grænse for, hvor høj den variable rente kan blive. Renteloftet giver en vis sikkerhed mod store rentestigninger. 

  • Det beløb, du stadig skylder på et lån. Restgælden reduceres, efterhånden som du betaler afdrag. 

  • Et skadesløsbrev er et særligt pantebrev, som bruges til at stille sikkerhed for en løbende gæld – fx en kassekredit – hvor man på forhånd har aftalt et maksimumbeløb, som sikkerheden kan dække. Skadesløsbrevet giver banken pant eller sikkerhed i et aktiv (for eksempel fast ejendom, bil eller virksomhed), hvis du ikke kan betale din gæld. 

  • Gebyrer, der opkræves af banken i forbindelse med oprettelse af et lån. Disse omkostninger indgår i beregningen af ÅOP. 

  • Offentlig registrering af fx lån i fast ejendom. Tinglysning sikrer, at banken har pant i boligen og koster et gebyr. 

  • Tinglysningsafgift er en afgift, du skal betale til staten, når du får registreret (tinglyst) rettigheder over for eksempel en ejerbolig. Tinglysningsafgiften består af et fast beløb plus en procentdel af værdien på det, der tinglyses. 

  • Et rentetilpasningslån er et realkreditlån med en variabel rente. Det vil sige, at renten kan stige eller falde, hver gang lånet skal rentetilpasses. Alt efter typen af rentetilpasningslån skal lånet rentetilpasses fx hvert halve år, eller hvert 3. eller 5. år. Mellem hver rentetilpasning er renten fast. 

  • ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og viser alle de omkostninger, der er forbundet med lånet i hele lånets løbetid, udtrykt i procent pr. år. ÅOP indeholder altså både lånets stiftelsesomkostninger, rente, bidrag og andre eventuelle omkostninger. 

    ÅOP kan bruges til at sammenligne det samlede omkostningsniveau for ensartede låneprodukter. Vær opmærksom på, at du ikke bør bruge ÅOP til at sammenligne omkostningerne ved forskellige typer af lån, fx fastforrentede og variabelt forrentede lån.