Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Dumpede produkter i 2016

Test fra Forbrugerrådet Tænk afslører hvert år usikre eller meget dårlige produkter. De værste dumper, og det skete for 30 produkter i 2016. Se dem her.
Af Jesper Frydland-Raun
2. Februar 2017
Årets dumpede produkter i Forbrugerrådet Tænks test 2016
Foto: Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk dumper usikre produkter

Test fra Forbrugerrådet Tænk gør det svært for producenter, der ikke har styr på sikkerhed, indhold af problematiske stoffer eller kvaliteten af produktet. Deres produkter dumper i de værste tilfælde i vores test, og det skete for i alt 30 produkter i 2016.

Test fra Forbrugerrådet Tænk er nemlig ekstra grundige, kritiske og uafhængige. Som medlem er du med til at betale for vores test, og derfor er det kun dine interesser, vi varetager.

Derfor får du Danmarks bedste test hos Forbrugerrådet Tænk

Dumpede produkter i 2016

Produkterne herunder dumpede alle i Forbrugerrådet Tænks test:

Opfølgning

I 2017 følger Forbrugerrådet Tænk op på udvalgte dumpede produkter.

Følg med i vores nyhedsbrev

Frituregryder dumper test fra Forbrugerrådet Tænk
Frituregryder: Disse 4 dumper

Frituregryder indeholder meget varmt olie. Derfor er sikkerheden uhyre vigtig, men netop den har 4 af de testede frituregryder ikke helt styr på. Disse 4 frituregryder dumper:

  • Wilfa DFR-2
  • Delonghi FH1163
  • Tefal FZ7070 Actifry Snacking
  • Tefal Acitfi 2 in 1

De dumper testen, fordi deres håndtag eller overflade bliver for varm.

Uld og finvask dumede Forbrugerrådet Tænks test i 2016
Vaskemidler til uld- og finvask: Disse 2 dumper

Vaskemidler skal vaske tøjet rent. Men i vores test af vaskemidler til uld og finvask har især 2 vaskemidler problemer.

Classic Wollwash og Zebla uldvask med lanolin dumper begge Forbrugerrådet Tænks test.

Begge produkter er dårlige til at vaske en række almindelige typer snavs væk.

5 højstole dumper test
Højstole til børn: Disse 5 dumper

Højstolen til dit barn skal være sikker, så risikoen for uheld er minimal. Men sikkerheden har 5 højstole i Forbrugerrådet Tænks test problemer med.

Disse 5 højstole dumper på grund af alvorlige problemer med sikkerhed og stabilitet:

  • Babysam Billie 2
  • Babytrold Stolen
  • Baby Dan Angel Feast
  • Flexa Højstol
  • Childhome Evolu 2

Derfor dumper de 5 højstole Forbrugerrådet Tænks test

Sikkerhedstest af autostole er skærpet fra 2015
Autostole: Disse 2 dumper

2 autostole klarede ikke kravene til sikkerheden ved en sidekollision i Forbrugerrådet Tænks test.

Kiwy SF01-fix (1-4 år) dumper på grund af problemer med sikkerhed ved sidekollision. Stolen indeholdt desuden hormonforstyrrende ftalat. Onlineforhandleren Pink or Blue stoppede salg af stolen på baggrund af testen.

KidsEmbrace Friendship (over 4 år) dumper også på grund af problemer med sikkerhed ved sidekollision. Onlineforhandleren Pixizoo fortsatte salget af stolen på trods af testresultaterne.

Dania Oxford kørepose dumper test fra Forbrugerrådet Tænk
Babysoveposer: Denne dumper

Dania Oxford kørepose dumper på grund af indhold af ftalaten DEHP, der er hormonforstyrrende og forbudt i legetøj og babyudstyr. Produktet er anmeldt til Miljøstyrelsen.

Butikskæden Ønskebørn, der forhandlede køreposen, oplyste efter testen, at butikskæden med omgående virkning trak produktet fra markedet.

Undgå allergi fra din deodorant
Deodoranter: Disse 16 dumper

Forbrugerrådet Tænk Kemi dumpede i samarbejde med TV 2-programmet ‘Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste’ 16 spraydeodoranter, fordi de indeholdt triclosan, der er ulovligt i spraydeodoranter.

Triclosan er blandt andet mistænkt for at være hormonforstyrrende. Alle produkterne blev anmeldt til Miljøstyrelsen og blev på baggrund af testen fjernet fra butikkernes hylder.

Derfor bør deodorant være uden triclosan