Forbrugerrådet Tænks årsberetning 2022
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Årsberetning 2022

Foto: Getty Images

Få indblik i hvor vi har lagt vores kræfter - og hvordan det på en række området blev mere trygt at være forbruger i 2022.

2022 var andet år i den nuværende strategi Et trygt og bæredygtigt forbrug, som sætter retningen for vores arbejde for danske forbrugere og vores medlemmer frem til 2025.

Forbrugerrådet Tænks vision er et Danmark, hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg – vores mission er, at styrke forbrugernes handlekraft. Med udgangspunkt i vores strategi har vi haft en lang række fokusområder i vores arbejde, bl.a. disse tre:

Da alting pludselig blev dyrere

I starten af 2022 blev mange danskeres privatøkonomi udfordret af stigende priser på gas, olie, diesel og benzin, men efterhånden også stigende priser på alt fra dagligvarer til serviceydelser.

På den baggrund lancerede vi en indsats, som skulle hjælpe forbrugerne med at træffe kvalificerede og trygge valg i en for mange usikker og svær situation.

Blandt flere andre initiativer inviterede vi i foråret 2022 til en række webinarer, hvor vores eksperter indenfor energi, pension, investering og privatøkonomi stillede sig til rådighed, så forbrugerne kunne stille spørgsmål og få mere klarhed over, hvordan de kunne styre deres privatøkonomi igennem krisen.

Det klimavenlige valg skal være det lette valg

Den seneste rapport fra FN's klimapanel (april 2022) pegede på, at der på en række områder der påvirker vores forbrug, er potentiale for at opnå betydelige CO2-reduktioner. Det drejer sig om alt fra vores fødevarer, holdbarheden af de produkter vi køber, til energirenoveringer og øget brug af kollektiv transport

Størstedelen af danske forbrugere vil gerne ændre adfærd og bidrage til at nå klima- og verdensmålene.

Men mens forbrugerne gerne vil bidrage til den grønne omstilling, viste en undersøgelse vi gennemførte i Forbrugerrådet Tænk, at det ikke altid er lige til: Syv ud af ti svarede, at det er svært at gennemskue, om der er taget hensyn til klimaet i produktionen af de produkter, de køber.

Skal de danske forbrugere træffe klimavenlige hverdagsvalg, som kan gøre en forskel, kræver det politiske rammer, som tager udgangspunkt i forbrugernes virkelighed.

På den baggrund udarbejdede vi i Forbrugerrådet Tænk 43 konkrete politiske forslag til, hvordan vi kan gøre det klimavenlige valg til det lette valg.

Nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter

I Forbrugerrådet Tænk har vi haft fokus på PFAS i mange år. Den store gruppe af fluorstoffer findes i en bred vifte af forbrugerprodukter, og stofferne ophober sig i vores krop og giver blandt andet giver øget risiko for kræft, forøget indhold af kolesterol i blodet og nedsat immunforsvar. Det har man vidst siden 1960'erne, men alligevel bruges stofferne stadig. 

I efteråret 2022 foreslog vi et nationalt forbud mod PFAS i alle forbrugerprodukter, hvor brugen ikke er essentiel af sundheds-, miljø- eller sikkerhedsmæssige årsager.

Forbrugerrådet Tænk har i vores test påvist, at der findes gode alternativer til produkter med PFAS.

En forbrugerpanelsundersøgelse vi gennemførte viste, at et flertal af danske forbrugere var enige med os i, at en nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter er den rette vej at gå, indtil EU kan være klar med et europæisk forbud.

Samtidig oprettede vi en underskiftsindsamling, hvor forbrugerne kunne være med til at lægge pres på politikerne ved at vise deres støtte til forslaget. Og hele 78.077 forbrugere viste på få måneder, at de ønsker sig et hurtigt nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

 

Sejre for forbrugerne i 2022

Forbrugerrådet Tænk kæmper hvert år for de danske forbrugere. I 2022 havde vi blandt andet fokus på elselskaber, techgiganter og greenwashing.

Her er nogle af årets sejre

  • Fremover bliver magtbalancen mellem forbrugerne og Google, Meta, Amazon og lignende lidt mere lige. I 2022 vedtog EU nemlig både loven om digitale markeder og loven om digitale tjenester, som stiller en række krav til de store, internationale tech-virksomheder.

    Det betyder fx, at virksomhederne ikke må misbruge deres dominerende markedsposition, skal være mere åbne om deres data-forretningsmodel og tage et større ansvar for salg på deres platforme.

    Forbrugerrådet Tænk har længe kaldt på mere regulering af de store, magtfulde virksomheder og har i samarbejde med den europæiske organisation BEUC spillet en aktiv rolle i lobby-arbejdet.

  • I slutingen af 2022 kom det frem, at et elselskab havde haft som praksis ikke automatisk at udbetale kunders tilgodehavender, når de flytter elselskab.

    Kunderne fik heller ikke besked om, at der var penge at hente, og gennem årene er beløbene, der uretmæssigt forblev hos elselskabet, vokset til over 130 millioner kroner.

    Forbrugerrådet Tænk gik ind i sagen og kontaktede både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Energistyrelsens svar fortalte os, at den praksis, elselskabet havde haft, ikke var lovlig. Forsyningstilsynet åbnede samtidig en sag mod selskabet og undersøger nu flere elselskaber for deres praksis i forbindelse med udbetaling af tilgodehavender.

  • Da danskerne endelig kunne komme ud at rejse i sommerferien efter coronapandemien faldt det sammen med en stor stigning i energipriserne. Det fik en række rejsebureauer til at sende forbrugerne en efterregning for den pakkerejse, der ellers var købt og betalt.

    Efterregningen mente selskaberne, at de havde ret til at sende, fordi det stod med småt i betingelserne. Men hos Forbrugerrådet Tænk tolkede vi reglerne anderledes: Et så usædvanligt vilkår skulle fremgå langt tydeligere for at være gyldigt, mente vi. Derfor opfordrede vi også forbrugere, der blev mødt af kravet om en ekstra betaling, om at klage til Pakkerejseankenævnet.

    I slutningen af året blev nogle sager om dette forhold så afgjort i ankenævnet, som gav klagerne ret i at aftalevilkårene om prisstigninger ikke havde været klare nok. Det betød, at de regninger, rejsebureauerne havde sendt ud, ikke skulle betales. Det står herefter helt klart, at rejsebureauer tydeligt skal gøre opmærksom på det, hvis prisen kan stige, efter du har gennemført købet.

  • I 2021 anmeldte vi fem webshops til Forbrugerombudsmanden, fordi de i deres markedsføring gav indtryk af, at det tøj, de solgte, var bæredygtigt. Fælles for webshoppene var, at vi ikke kunne finde frem til dokumentation for denne påståede bæredygtighed. Selv hvis der var en uddybning, var de positive kvaliteter ved tøjet ifølge os ikke store nok til, at produkterne kunne beskrives som bæredygtige.

    I oktober 2022 annoncerede Zalando, der var en af de fem webshops, at de ikke længere ville udråbe bestemte varer som bæredygtige på webshoppen. I stedet vil de ”neutralt kommunikere om f.eks. produkters materialesammensætning baseret på tredjepartscertificeringer”.

    I december udgav Forbrugerombudsmanden en pressemeddelelse, hvor de fortalte, at de havde indskærpet markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring overfor fem virksomheder. Den ene af disse var Braveheart International – et søsterselskab til Bestseller. Braveheart International står bag webshoppen The Founded, som var en anden af de fem webshops, vi anmeldte.

  • Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk har igennem mange år kæmpet for en række forbedringer på Rejsekort. I 2022 kom en del af dem i hus:

    Fremover skal du ikke betale gebyr for at få udbetalt saldoen på dit rejsekort, og på nye rejsekort kommer der også en udløbsdato, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, den dag dit rejsekort udløber. Derudover kan brugere af Rejsekort Anonymt få udbetalt deres restsaldo ved alle salgssteder indtil 1 år efter udløb.

    Rejsekort må heller ikke længere spærre et kort og registrere dig automatisk, hvis du tre gange glemmer at checke ud, eller hvis du har gæld på mere end 500 kroner. I stedet skal hver sag vurderes konkret.

  • Når vi bruger Visa/Dankort i udlandet tager banken et gebyr, der kaldes et valutatillæg. Det gebyr skal være rimeligt i forhold til bankernes omkostninger – og bankernes priser og avancer ikke må være højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.

    Derfor anmeldte vi i 2017 Danske Bank, Nordea og Jyske Bank til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, da de alle hævede deres gebyrer med 50 procent.

    I marts 2022 greb Konkurrencerådet ind på baggrund af vores anmeldelse og gav Danske Bank og Nordea påbud om at sænke deres valutatillæg.

  • Høje gaspriser har fået mange forbrugere til at spare på gassen. Men gasregninger er baseret på et forventet årsforbrug, som beregnes én gang årligt, og derfor har forbrugerne hidtil været nødt til at afvente årsopgørelsen, før de kunne se en eventuel besparelse på regningerne.

    Samtidig betyder den ene årlige aflæsning, at forbrugere, der er særligt dygtige til at spare på gassen i de måneder, hvor den er dyrest, ikke får gavn af deres anstrengelser. Gaselskaberne fordeler nemlig hele årets forbrug ud på de enkelte måneder ud fra en vurdering af, hvornår danskerne generelt set bruger gas og de månedlige gaspriser, uden at det afspejler den enkelte kundes forbrug.

    Det giver forbrugerne meget lidt incitament til at spare på gassen særligt i den tid, hvor motivationen til at sænke forbruget burde være størst. Og derfor efterlyste vi i løbet af efteråret, at gaskunder blev tilbudt mere hyppige aflæsninger.

    I december meddelte den statslige gasdistributør Evida, at de indfører netop det: aflæsning af kundernes gasforbrug hvert kvartal i stedet for én gang om året.

  • Helt tilbage i 2018 anmeldte vi billetformidleren Viagogo til Forbrugerombudsmanden for en række overtrædelser af markedsføringsloven. 

    I 2022 blev Viagogo dømt i Københavns Byret for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledende prismarkedsføring.

    Viagogo skal betale en bøde på 2 millioner kroner.

  • November i 2020 begyndte Arla at markedsføre deres mælk som ”CO2-neutral”. Mejerigiganten havde kompenseret for mælkeproduktionens klimabelastning ved at beskytte regnskov i at blive fældet.

    Forbrugerrådet Tænk roste Arla for at tage klimaopgaven på sig og kompensere for den belastende produktion. Men mælk bliver ikke CO2-neutral af at man køber aflad i en anden del af verden.

    ”Hvis man eksempelvis klimakompenserer ved at plante et træ, når man udleder en vis mængde CO2, så er det det, man bør skrive på mælken,” skrev formand Anja Philip i et indlæg i altinget.

    I foråret 2022 droppede Arla kampagnen med begrundelsen, at ”klimakompensation er komplekst stof, som har været svært at kommunikere”.

Test og analyser i 2022

En vigtig del af Forbrugerrådet Tænks arbejde er vores uvildige test, undersøgelser og analyser.

Vores test er primært sammenlignende produkttest samt finansielle servicetest, men vi udarbejder også oversigter over indhold i produkter, guides og undersøgelser samt førstehåndsindtryk af nye populære produkter på markedet.

'embed_test-analyse_2022'

Lavere medlemstal i 2022

Efter flere år, hvor vi har set en tilgang af medlemmer til Forbrugerrådet Tænk har vi oplevet et mindre fald i medlemstilgangen.

Medlemstallet for 2022 endte derfor på 90.565 medlemmer

embed_medlemstal_2022'

Mere privatøkonomisk indhold til medlemmerne

En undersøgelse fortaget af analysebureauet Wilke for Forbrugerrådet Tænk i oktober 2021 viste, at kun halvdelen af forbrugerne føler sig godt klædt på til at træffe privatøkonomiske beslutninger. Undersøgelsen viste også, at 2/3 af vores medlemmer er interesserede i at læse mere om privatøkonomiske forhold.

I 2022 udvidede vi derfor vores medlemsmagasin med flere sider med privatøkonomi indhold og test af finansielle produkter.

Udvidelsen blev samtidig et farvel til abonnementsmagasinet Forbrugerrådet Tænk Penge.

Webinarer som medlemsfordel

I 2022 har vi fortsat arbejdet med at afholde medlemswebinarer om aktuelle emner. Vi har bl.a. sat fokus på de stigende priser, omkostninger ved investering, elpriser, uønsket kemi i mad og meget mere. Flere tusinde medlemmer har set med, og mange har stillet nysgerrige spørgsmål til vores eksperter undervejs.

Finansielle medlemsfordele

I 2022 har vi indgået et samarbejde med Pengeministeriet, hvor vores medlemmer får mulighed for at få et uvildigt omkostningstjek af deres investeringer og 30 minutters rådgivning - kvit og frit. Omkostningstjekket har bl.a. betydet en besparelse på op til 135.000 kroner over de næste ti år for ét af vores medlemmer.  

Vi har også indgået et samarbejde med Berlingske medier, så Forbrugerrådet Tænks medlemmer nu kan få op til 17 % rabat på udvalgte avisprodukter fra Berlingske og op til 20 % rabat på udvalgte avisprodukter fra Weekendavisen.

Sådan hjalp rådgivningen de danske forbrugere i 2022

En vigtig del af vores arbejde er at rådgive de danske forbrugere. Vi tilbyder juridisk rådgivning inden for købeloven, aftaleloven, forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven til alle forbrugere - både medlemmer og ikke-medlemmer. Rådgivningen foregår telefonisk, på mail eller via vores online rådgivning. De henvendelser vi får fra forbrugerne, bruger vi som input i vores politiske arbejde.

I 2022 fik vi ca. 9.500 personlige henvendelser i Forbrugerrådet Tænks juridiske rådgivning.

Vi har set en stigning i henvendelser indenfor specielt tre områder

'embed_raadgivning_2022

Årsberetninger fra initiativer under Forbrugerrådet Tænk

Hvert år arbejder vi, takket være støtte fra private fonde og offentlige midler, med en række projekter inden for forskellige områder, som har det til fælles, at de skaber ny viden, der er relevant for forbrugerne og som kan give forbrugerne handlekraft. 

Her finder du årsberetninger fra alle projekterne.

Årsberetninger 2022

  • Forbrugerrådet Tænk har ”et forbrug i balance” som strategisk målsætning. En del af denne indsats er at reducere antallet af forbrugere med gældsproblemer og øge forbrugernes økonomiske tryghed og trivsel. Denne indsats omfatter flere sammenhængende projekter.

    Find årsberetningen for 2022 her.

  • Det digitale område omfatter to projekter: "Genvej – til dit barns digitale liv" og "En tryg digital hverdag". Begge projekter bidrager på forskellig vis til at forbrugerne trygt, sikkert og reflekteret kan udnytte de muligheder, som digitaliseringen tilbyder.

    Læs årsberetningen for 2022 her.

  • I fødevareprogrammet arbejder vi for et fødevareforbrug, hvor det er let at træffe bæredygtige valg. Vi har fokus på bæredygtig kost, mindre madspild og et valg uden vildledning. 

    Læs årsberetningen for 2022 her.

  • Projektet ”Sammen mod tøjspild” skal bidrage med at skabe handlingsanvisende viden og ideer til konkrete indsatser, der kan fremme et mere bæredygtig forbrug af tøj.

    Læs årsberetningen for 2022 her.

  • Passagerpulsen er passagerernes uafhængige stemme og en videngenerator, som går på tværs af landet og de enkelte trafikselskabers råderum og interesser.

    Læs årsberetningen for 2022 her.

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi tester og undersøger forbrugerprodukter, og rådgiver forbrugerne om den uønskede kemi i forbrugerprodukter.

    Læs årsberetningen for 2022 her.

  • I samarbejde med Teknologisk Institut og Rådet for Grøn Omstilling har vi i 2022 gennemført et stort projekt med test af luftrensere til brug i hjemmet. Formålet var at skabe overblik over markedet og give forbrugerne handlekraft og mulighed for at vælge/fravælge luftrenser på et oplyst grundlag.

    Projektet gav vigtig viden om udfordringer ved produkterne og deres markedsføring, som spilles videre ind i arbejdet med standarder for området.

    Projektet var støttet af Realdania og Grundejernes investeringsfond

    Nøgletal for 2022

    • 29 luftrensere blev funktionstestet i laboratoriet og 8 blev testet i et private hjem.
    • 3 luftrensere blev på baggrund af projektet anmeldt for at forurene indeklimaet.

     

Tak til følgende, der har støttet vores almennyttige arbejde i 2022

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Aalborg Kommune

Esbjerg Kommune

EU Kommissionens Life+ program

Dreyers Fond

Fonden for Økologisk Landbrug

Grundejernes Investeringsfond

Kolding Kommune

Trafikstyrelsen

Miljøministeriet

Odense Kommune

Ole Kirk's Fond

Promilleafgiftsfonden

RealDania 

Ringsted Kommune

Salling fonden

Slots- og Kulturstyrelsen

Socialstyrelsen

TrygFonden

VELUX fonden

Østifterne