Arla stopper kampagne om CO2-neutralitet
Arla vælger nu selv ikke at anprise produkter som CO2-neutrale, efter at kampagnen har kørt i flere år. Men problemet med de lange sagsbehandlingstider i sager om greenwashing består stadig.

Efter længere tids kritik har Arla valgt at udfase den omdiskuterede kampagne om CO2-neutralitet, som mejerigiganten startede i 2020. I kampagnen siger Arla, at mejeriselskabets CO2-regnskab går i nul, fordi drivhusgasser fra dyr, transport og produktion bliver klimakompenseret gennem skovprojekter, som Arla støtter i udlandet – en påstand, som flere eksperter har stillet sig stærkt skeptiske overfor.
Stine Vuholm, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk, hilser Arlas beslutning velkommen, men ærgrer sig over, at klagen over Arlas greenwashing har så lang sagsbehandlingstid, at afgørelsen først kommer, når markedsføringen ikke længere er relevant.
”Det er selvfølgelig rigtig positivt, hvis Arla har reageret på den kritik, som vi og andre er kommet med. Men forbrugeren har været mødt af kampagnen i mere end et år, før dette sker, og det er derfor fortsat relevant, hvad udfaldet bliver af den klagesag, som vi afventer en afgørelse på,” siger hun.
Sagen om Arlas greenwashing er ikke den eneste sag, der har ligget længe, uden at der er truffet en afgørelse. Også klager over Landbrug & Fødevarers kampagne Smag på Danmark og Danish Crown-kampagnen Klimakontrolleret Gris er der endnu ikke truffet afgørelser i.
Også Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, ønsker kortere sagsbehandlingstid i denne type sager.
”Vi har selv oplevet, at der ikke er kommet en afgørelse på en række anmeldelser for vildledende grøn markedsføring, som vi sendte i maj sidste år. Det betyder, at virksomheder kan nå at komme vidt omkring med et budskab, der reelt set kan være greenwashing, før det bliver stoppet, og så er skaden sket i forhold til forbrugerne,” siger hun.

En tsunami af elektronikaffald vælter ind over os
Elektronikspildet koster dyrt i klima- og miljøregnskabet. Løsningen er mere holdbare produkter, som også kan repareres.

Den kollektive transport er bedre end sit rygte
Knap halvdelen af passagererne er godt tilfredse med den kollektive trafik, og det er godt for den grønne omstilling.

Klimaforandringerne vil ændre vores forbrug
Klima- og biodiversitetskrisen kommer til at føre til forandringer i forbruget. Spørgsmålet er blot hvordan og hvor meget.