Sådan shopper du mere sikkert online

Internettet bugner af falske butikker, og de ser mere og mere troværdige ud. Svindlerne gør sig umage for at snyde dig, og du bliver nødt til at gøre dig umage for at gennemskue dem. 

Her er fem konkrete råd til, hvordan du gør shoppingturen på nettet mere sikker.

Kig efter e-mærket

Et af de bedste værn, vi har mod svindel i danske webshops, er e-mærket. Derfor er det altid en god idé at kigge efter mærket på hjemmesiden eller at slå hjemmesiden op på e-mærkets hjemmeside.

E-mærket stiller en række krav til de virksomheder, der har certificeringen, og hjemmesiden bliver undersøgt af jurister. Derudover holder e-mærket løbende øje med, om mærket skulle blive misbrugt.

Du kan derfor som udgangspunkt stole på e-mærkede hjemmesider – men der er alligevel et par ting, du skal være opmærksom på:

• Klik på mærket, og se, om du bliver ledet ind på e-mærkets hjemmeside. E-mærket kan nemlig kopieres og sættes ind som billede i falske webshops – men kun det rigtige mærke kan linke dig videre ind på den rigtige hjemmeside.
• E-mærket gælder kun for danske hjemmesider. Du kan derfor ikke gå efter det på udenlandske sider.

Du kan også downloade e-mærkets værktøj Sikker Shopping, der er en udvidelse til din browser, som vil advare dig, hvis du er på vej ind på en hjemmeside, som den vurderer er en svindelside.

Ud over e-mærket har også punktum.dk og tjekpånettet.dk browserudvidelser, der sikrer dig mod en del svindelsider. Sidstnævnte virker dog kun på computeren og ikke på mobiltelefonen.

Klik ikke på annoncer 

Annoncer for fupbutikker vises ofte på hjemmesider, du stoler på, som eksempelvis sociale medier eller endda nyhedsmedier. Du kan altså ikke regne med, at der er tale om en reel butik, bare fordi du bliver ledet ind på den fra en reel hjemmeside.

Derfor er det sikreste helt at lade være med at klikke på annoncer. Gå hellere selv aktivt ind på hjemmesiden, der står bag annoncen, og se, om den virker pålidelig. Du kan også vælge kun at bruge hjemmesider, du kender i forvejen, og der lede efter det produkt, du mangler.

Brug Mit digitale selvforsvar

Med appen Mit digitale selvforsvar får du advarsler, når der er forskellige former for svindel i omløb. Du kan også tippe appen, når du støder på en falsk webshop, så andre kan blive advaret mod den. Appen kan downloades i App Store eller Google Play. 

Er du i tvivl? Så lad være

Nogle gange opdager du først, du er blevet svindlet, når varen aldrig dukker op, og butikken ikke svarer på dine mails.

Andre gange har du måske haft en mavefornemmelse undervejs i købsprocessen, der sagde dig, at der var noget mystisk, underligt eller lusket ved hjemmesiden. I de tilfælde er eksperternes råd klart og tydeligt: Er du det mindste i tvivl, så lad være med at gennemføre købet.

Brug Trustpilot – men med skepsis

Der, hvor du ikke kan finde e-mærket, kan du tjekke hjemmesiden på Trustpilot. Det kan i mange tilfælde give dig en indikation på virksomhedens troværdighed at se den samlede bedømmelse og læse nogle kommentarer fra tidligere kunder.

Men du skal stadig være skeptisk. Der florerer nemlig også falske positive anmeldelser på Trustpilot. Hvad angår falske webshops, vil der dog ofte være anmeldelser fra andre kunder, der advarer dig mod at købe fra siden.

Anmeld altid svindel

Bliver du snydt af en falsk webshop, er det vigtigt, du anmelder den – også selvom du måske kun har mistet et lille beløb. Det hjælper Forbrugerrådet Tænks arbejde for bedre regler på området og til større gennemsigtighed.

Der er ingen tvivl om, at det er svindel, når du ikke modtager den vare, du har betalt for, og du ikke efterfølgende kan komme i kontakt med sælgeren. Men der er faktisk også tale om svindel, når du modtager et produkt, der adskiller sig væsentligt fra det, du blev lovet, og du ikke kan kontakte virksomheden med henblik på at returnere varen igen.

Ifølge tal fra Forbruger Europa undlader mange danskere, der er blevet snydt af en falsk webshop, at bede om hjælp, klage eller anmelde svindlen. 40 procent af de adspurgte, der har oplevet svindel, siger, at de bare betalte regningen, da de ikke mente, det var besværet værd at gøre andet på grund af beløbets lille størrelse. 

Det er dog ikke kun penge, svindlerne er interesserede i. Gennem købsprocessen afgiver du nemlig også vigtige data til svindlerne, som de kan bruge til nye svindelnumre i fremtiden; bl.a. derfor bør du altid melde svindel til politiet, fortæller seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk Martin Bruun.

”I stedet for at melde fupbutikkerne til en klageinstans skal du kontakte politiet – for det er en kriminel gerning og ikke bare et spørgsmål om, at du har modtaget dårlig service, du vil klage over. Du har måske ikke mistet ret mange penge, men det store omfang af den her type svindel betyder, at svindlerne kan tjene masser af penge samlet set. Det er også vigtigt, at politiet har kendskab til problemets omfang,” siger Martin Bruun.

Brug for nye regler for kompensation

Ud over at melde det til politiet bør du altid gøre indsigelse i banken, uanset om du modtager et skuffende produkt, du ikke kan returnere, eller om du intet modtager, siger forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk Rolf Høymann Olsen. 

”Det kan være, du får kompensation, og ellers bidrager din henvendelse i hvert fald til større transparens om problemets massive omfang – og det er med til at understøtte vores argument om, at der ikke er tale om såkaldt grov uagtsomhed,” fortæller han.

Hvorvidt du kan få økonomisk kompensation, afhænger både af, hvilken form for svindel du har været udsat for, og hvilken praksis din bank har på området.

Bruger du dit betalingskort på en svindelhjemmeside, hvis virksomhed slet ikke eksisterer, har bankerne nemlig ret til at sige, at du har handlet groft uagtsomt, fortæller forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk Rolf Høymann Olsen. I det tilfælde gælder der en selvrisiko på 8.000 kroner. 

”Det er en regel, vi i Forbrugerrådet Tænk arbejder for, bliver lavet om. Vi mener ikke, der kan være tale om grov uagtsomhed, når svindlerne er så dygtige til at få hjemmesiderne til at se troværdige ud eller snyde med beløbene. Vi ser eksempler på, at valutaen bliver ændret undervejs i købsprocessen, så eksempelvis 400 kroner pludselig er 400 dollars, eller at et komma i beløbet bliver rykket. Det er professionelt udformet med det formål at forvirre og snyde dig,” siger Rolf Høymann Olsen. 

I stedet bør det kategoriseres som såkaldt almindelig uagtsomhed, når du køber varer fra virksomheder, der ikke findes, eller betaler et forkert beløb, mener Rolf Høymann Olsen. For almindelig uagtsomhed er selvrisikoen på 375 kroner, hvilket han mener er et mere retfærdigt beløb.

Har du derimod købt et produkt, der rent faktisk kommer frem, men som ikke er som forventet, og du ikke kan returnere produktet, har du krav på at få kompensation fra din bank uanset beløbets størrelse. Det skyldes fortrydelsesretten på 14 dage, der gælder for alle køb foretaget på nettet. Det er vigtigt, at du handler hurtigt og kan dokumentere, at du har forsøgt at kontakte virksomheden om returnering. 

Derudover er du stillet bedre, hvis du har betalt med et betalingskort, end hvis du har betalt via en bankoverførsel, tilføjer Rolf Høymann Olsen.